Medarbejdere

Grundtvigs Højskole er kendt for vores engagerede og knivskarpe medarbejdere.

Undervisere

  • Underviser i Elektronisk musik

    AK i Entreprenørskab og design fra KEA

    Jeg er sangskriver, producer og DJ under navnet Stent. Jeg har skrevet sange og produceret musik på min computer i over 10 år og har udgivet musik både i eget navn og for internationale artister. Jeg har boet i England og har levet af at DJ’e de sidste 5 år. Jeg er uddannet på KEA i Entreprenørskab og design og har altid interesseret mig meget for designtænkning og forretnings- og konceptudvikling, uanset om det handler om musik eller ej. Jeg er født og vokset op på en højskole i Jylland og føler mig utrolig meget hjemme i højskoletilværelsen og -ånden.

    Når jeg ikke underviser eller er ude at DJ’e, driver jeg mit eget pladeselskab Stupidity101, hvorfra jeg selv udgiver mit artistprojekt, afholder sessions i mit lydstudie i Nordvest, eller sidder i Black Tornado Studio, hvor jeg er i gang med at lære at mixe i Dolby Atmos. Privat bor jeg på Vesterbro med min søde kæreste Signe, og hvis man først får talt mig varm omkring min kærlighed til Silkeborg IF, Guinness eller Fred Again, så er jeg svær at stoppe igen.

    Underviser i Elektronisk musik

  • Underviser i Kunst og Tegning

    Født 1977 | Uddannet fra Det kongelige danske Kunstakademi i skulptur og installation

    Ved siden af mit kunstneriske virke, med speciale i rumlige installationer, har jeg siden 2007 undervist børn og voksne i billedkunst. Det gør mig glad at lave kunst, og denne glæde vil jeg gerne give videre. I min undervisning præsenterer jeg kursisterne for forskellige materialer og tilgange. For mig er det vigtigt at møde kursisterne anerkendende og se og udvikle de talenter og de egenskaber, hver enkelt elev eller kursist har.

    Privat bor jeg sammen med mine to døtre i København og vores krøllede hund Eddy, der er bange for mørke.

    Underviser i: Kunst og Tegning

    Læs mere om Ann Louise på http://annlouiseandersen.com/

  • Underviser i Økonomi i samfundet

    Født 1995 | BA i filosofi og økonomi fra University of Oxford og cand.polit fra Københavns Universitet. Mit day job er som makroøkonom i AL Sydbank.

    At sige “jeg arbejder i en bank” er ikke nogen party starter. Som bankøkonom prøver jeg til daglig at forstå det samfund, vi lever i, og at forklare ofte komplicerede økonomiske sammenhænge i et let og tilgængeligt sprog. Selvom det er noget helt andet på højskolen, handler det at være højskolelærer for mig allermest om, at jeg sammen med mine elever undersøger emner af personlig og samfundmæssig væsentlighed, så vi alle sammen bliver klogere. Jeg har en baggrund i blandt andet ungdomspolitik, og jeg er hyggeguitarist og har spillet teater. Jeg bor i Københavns Nordvestkvarter med min kone og vores lille søn.

    Underviser i Økonomi i samfundet

  • Underviser i Adventure, Hiit'n'Gym, Fodbold, Dans og Yoga & pilates

    Født 1995 | Kandidat i Idrætsvidenskab fra KU

    Bevægelsesglæde, nysgerrighed og fællesskaber er nogle af de ting, jeg som idrætsstuderende er vild med. Derudover griber jeg også chancen så snart, der er mulighed for fordybelse, fællessang eller nye opdagelser. Jeg er en sønderjyde bosat i København, hvor jeg læser idrætsvidenskab og biologi. Har interesse i boldspil, gymnastik og kor.

    Underviser i: Yoga & pilates, Adventure, Cardio og styrke, Dans, Fodbold og Hiit’n’gym

    Astrid Demant er en engageret underviser i dans og yoga på Grundtvigs HøjskoleAstrid
  • Underviser i Filmfabrikken, Filmklassikere og Film på stribe

    Født 1967 | Cand. mag. i Dramaturgi og Film fra AAU

    Jeg glæder mig dagligt over højskolens frie former og livlige meningsudvekslinger. Jeg holder af at kunne diskutere og dele min begejstring for film med skolens kursister. Derudover har jeg lavet TV-dokumentar til DR Ultra, arbejdet på Nordisk Film med tv-udvikling og tidligere undervist på Brande og Borups Højskoler. Jeg bor på højskolen sammen med Peter, der er historiker, og vi har sammen Emilie og Dicte.

    Underviser i: Filmfabrikken, Filmklassikere og Film på stribe

    Læs her om Bodils dokumentarfilm “OK Zoomer – woke på højskole”

    Bodil Chemnitz underviser i film på Grundtvigs HøjskoleBodil
  • Underviser i Ud i naturen, Boldspil, Eksistentialisme, Tro, tanke og religion og Det er større end dig

    Født 1991 | Bachelor i filosofi og Kandidat i bæredygtighedsvidenskab

    Jeg er tidligere elev og praktikant på Grundtvigs Højskole og er helt tosset med naturen. Mine vandrestøvler har bragt mig ud på nogle af de bedste og mest mindeværdige etaper i mit liv. Vi, som friluftsmennesker, må gerne søge at udvikle et sæt færdigheder, der – teknisk, eksistentielt og socialt – kan gøre os i stand til at være til stede på en måde, der er i overensstemmelse med vores omgivelser. Jeg har tidligere været lærer på Løgumkloster Højskole og studeret filosofi og bæredygtighedsvidenskab. Derudover er jeg redaktør på Nyt Fokus og bestyrelsesmedlem i Filosofisk Forum.

    Underviser i: Ud i naturen, Boldspil, Eksistentialisme, Tro, tanke og religion og Det er større end dig

    Emil Hageman Christensen er en engageret højskolelærer på Grundtvigs Højskole. Han brænder for eksistens, natur og bæredygtighedEmil
  • Underviser i Skriveværksted og Litteraturens klassikere

    Født 1964 | Cand. mag. i litteraturvidenskab og spansk

    For mig er det at læse og skrive litteratur en refleksion over livet, mens det leves. At være optaget af litteraturen er at være optaget af verden, og ingen steder er der bedre grundlag for samtaler om litteraturen og verden end på en højskole. Ud over at undervise skriver jeg også selv. Senest har jeg udgivet romanen “Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg er her”. Jeg bor på Østerbro i København med min hustru Sara og vores søn Emil.

    Underviser i: Skriveværksted og Litteraturens klassikere

    Henrik Rasmussen underviser i litteratur og skrivefag på Grundtvigs højskoleHenrik
  • Underviser i: Fotografi, Storytelling og Analogt fotografi

    Født 1977 | Uddannet fotojournalist fra Fatamorgana og DMJX. Har været Staff Photographer på Politiken, vundet en lang række danske og internationale priser og er bl.a. kåret som Årets Pressefotograf.

    Et godt fotografi skal ikke bare forstås i hovedet. Det skal gå lige i maven. Det er derfor også det, jeg gør som fotograf. Jeg går lige i kødet på verden. Jeg elsker de uforudsigelige oplevelser, mit kamera har skubbet mig ud i. Og jeg bliver blæst om kuld af den styrke, stillbilledet har. Her standser tiden for al evighed, og refleksionen får lov at vokse frem. Jeg er vild med at give fotografiet videre i de åbne sind, det møder i højskolens sprudlende rammer. Derudover har jeg en matrosuddannelse, tre børn og en campingvogn fra 70’erne med i bagagen.

    Underviser i: Fotografi og Analogt fotografi

    Joachim Adrian underviser i fotografi på Grundtvigs højskoleJoachim
  • Underviser i Politik

    Født 1999 | Kandidatstuderende i socialvidenskab ved Roskilde Universitet og politisk konsulent i Modstrøm
    Jeg elsker at arbejde med politik og organisering, og ved siden af mit arbejde på Grundtvigs Højskole arbejder jeg også med seje unge i Modstrøm.

    Jeg bruger min hverdag på at forsøge at forstå, hvordan demokrati, magt og fællesskaber fungerer i praksis, og hvordan man skaber rammer, hvor unge får reel indflydelse. Højskolen er for mig et perfekt rum til at udforske politik sammen og skabe et fællesskab, hvor vi kan være uenige, have gode diskussioner og blive klogere sammen.

    Jeg har en baggrund i ungdomspolitik, elev- og studenterbevægelsen samt organisationsarbejde, og jeg trives bedst i rum, hvor der er plads til både uenighed, nysgerrighed og engagement.

    Jeg bor i København med min kæreste Justine og vores lille gravhund, Uma.
    Underviser i Politik
  • Underviser i Maleri og Grafisk trykkekunst

    Født 1992 | Bachelor i Illustration fra Edinburgh College of Art og Master i Print fra London Royal College of Art

    Jeg er kunstner og illustrator og arbejder primært med original grafik – altså den håndtrykte og unikke grafik som linoleumssnit, radering og litografi. Det er et felt af billedkunsten, som ikke har fået meget plads de seneste mange år, men er ved at vinde tilbage. Der er en fantastisk bred vifte af muligheder indenfor de forskellige teknikker, og der er en masse teksturer, udtryk, teknik og lag at dykke ned! Jeg bor på Amager med min kæreste og underviser også i Aarhus og på Kunstakademiet i København.

    www.katrinelyck.com

    Underviser i: Maleri og Grafisk trykkekunst

    Begiv dig ind i verden af grafisk trykkekunst med Katrine Lyck på Grundtvigs Højskole.Katrine
  • Underviser i Maleri

    Født 1957 | Uddannet på Glyptotekets tegneskole, Niels Herman Wambergs malerskole og Ole Buntons skulpturskole

    Jeg har arbejdet med illustrationer, story-boards, portrætter, tegneserier, ungdomsbøger osv. til aviser og forlag på tegnestuen Gimle i Kbh. Jeg har afholdt diverse udstillinger med oliemalerier og udgivet bogen Croquis. Tegning. Maleri. Jeg bor i Birkerød med min kone Dorte og har tre børn, Tobias, Viktor og Sari.

    Underviser i: Maleri

    Se mere af Kræstens kunst her

    Kræsten Krum Byskov underviser i maleri på Grundtvigs HøjskoleKræsten
  • Praktikant i køkkenet

  • Underviser i Podcast

    Født 1976 | Uddannet fra DK’s Journalisthøjskole, har arbejdet på DR og Radio 24Syv

    Jeg elsker at arbejde med podcast. Både som underviser, og når jeg selv laver podcast. Det er et fantastisk medie, fordi det er nemt at gå til og det kan give fantastiske lytteoplevelser. Derfor nyder jeg at udforske faget sammen med mine podcastelever på højskolen.
    Jeg er også skolens studievejleder, og jeg holder meget af de samtaler jeg har med elever – både når de handler om studievalg men også om alt muligt andet.
    Jeg er vokset op på en højskole – så jeg har højskole i blodet – og jeg synes at kombinationen af faglighed og fællesskab giver verdens bedste job. Jeg bor i København med min mand Ulrik og vores fire børn.

    Underviser i Podcast

    Hør elevernes podcast Grundlyd

    Louise Krage underviser i podcast på Grundtvigs HøjskoleLouise
  • Underviser i SKRÅL og Teatersport

    Født 1975 | Cand. mag. i Musik og Film- & Medievidenskab. Stemmetræner i sang og tale.

    At udtrykke sig gennem sin stemme og krop giver et indtryk af, hvem vi også kan være – udover den almindelige samtale. Derfor elsker jeg at undervise i teater og musik. Det er uforudsigeligt og udfordrende, og højskolen er en tryg ramme at afprøve og udforske både teater og musik sammen – lave det om – starte forfra og prøve igen. Jeg har instrueret en del teater, og selv optrådt som skuespiller. Synger både i kor og vokalgruppe og optræder som backingsanger live og på diverse albums. Jeg bor i Farum med min mand og to børn.

    Underviser: SKRÅL og Teatersport

    Mette Heister underviser i kor og teater på Grundtvigs højskoleMette Heister
  • Underviser i Politiske ideer, Verdens brændpunkter og Historiske højdepunkter

    Født 1985 | Uddannet i statskundskab. Regionsrådsmedlem, tidligere folketingsmedlem og næstformand for SF

    Jeg elsker den måde, jeg på højskolen kan kombinere min passionerede politiske og historiske interesse med det menneskelige møde. Vi har plads og rammer til diskussion, eftertænksomhed og nysgerrighed på det, vi synes, og dem, vi er.

    Jeg har begået mig på Christiansborg, i praktisk politik og i medierne. Sammen med SF’s folketingsmedlem Lisbeth Bech Poulsen, skrev jeg i 2018 bogen Oprør for fremtiden.

    Jeg bor i København med min kone Marie og vores to børn, Laura og Oskar.

    Underviser i: Politiske ideer, Verdens brændpunkter og Historiske højdepunkter

    Peter Westermann underviser i politiske og historiske fag på Grundtvigs HøjskolePeter
  • Underviser i: Bushcraft, Raku, Syteknik, Sy og redesign, Plantefarvning og Friluftsliv

    Født 1991 | Beklædningsdesigner fra Scandinavian Academy of Fashion Design. Uddannet friluftsvejleder.

    Jeg har altid haft en stor passion for friluftsliv, håndværk og den kreative proces. At formgive og arbejde med et visuelt udtryk er én af mange måder at kommunikere på, og jeg finder det spændende, hvordan abstrakte ideer, tanker og refleksioner gennem en designproces kan få form og udtryk. Jeg håber, at jeg gennem min undervisning kan videregive denne passion og skaberglæde, så håndværket og kreativiteten kan dyrkes og få mulighed for, at folde sig ud. Jeg bor på højskolen med min kæreste Lasse og vores søn.

    Underviser i: Bushcraft, Raku-keramik, Syteknik, Plantefarvning, Sy og redesign og Friluftsliv

    Sarah Stampe Lund underviser i keramik, friluftsliv og design på Grundtvigs HøjskoleSara
  • Underviser i Iværksætteri og projektledelse - Gør en forskel

    Født 1975 | Cand. mag. i Kommunikation, Kultur- og Sprogmødestudier fra RUC. Medlem af Hillerød byråd for SF. Medlem af EU kommissionens Radicalisation Awareness Network.

    Jeg mener, at højskolen skal bevares som en osteklokke, der skaber en unik ramme for venskaber og personlig udvikling. Men samtidig skal højskolen være en åben institution, der inviterer offentligheden ind til kulturelle og politiske debatter, og bevæger sig ud og er aktivt deltagende rundt omkring i landet. Jeg bor sammen med min kæreste og hendes to børn og mine to døtre.

    Underviser i: Iværksætteri og projektledelse – Gør en forskel 

    Søren Lerche underviser i projektledelse, iværksætteri og radikalisering på Grundtvigs HøjskoleSøren Lerche
  • Underviser i Musik, Musikalske oplevelser og Sammenspil for begyndere

    Født 1977 | Uddannet på Det Rytmiske Musikkonservatorium i Kbh.

    Jeg er uddannet guitarist og musiklærer fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København. Jeg er optaget af musik med en bred spændvidde på udtryksbarometret – og med min guitar, har jeg både været dér, hvor publikum er udvandret, og hvor de er strømmet til. Jeg er vild med at arbejde nysgerrigt og detaljeorienteret med mine elever. Jeg er desuden interesseret i mad, naturvin, gode historier og vinkler på tilværelsen. Jeg bor på højskolen sammen med min kæreste Ditte og vores tre børn, Esben, Hannah og Aksel.

    Underviser i: Musik, Musikalske oplevelser og Band for begyndere

    Stephan Sieben underviser i musik og band på Grundtvigs højskoleStephan
  • Underviser i Keramik

    Født 1961 | Uddannet i spansk og historie

    Da jeg i tidernes morgen var ”mellem uddannelser”, tog jeg på Vallekilde Højskole. Her flyttede jeg næsten ind i keramikværkstedet og NØD at få fingrene i blødt ler. Jeg har en drejeskive i kælderen og går tit derned og tømmer hovedet for tanker, mens hænderne arbejder.

    Jeg er vild med at være vendt tilbage til en skoleform uden karakterer og eksamen, hvor det er glæden ved at lære nyt, der driver værket.

    Jeg bor i Snekkersten med min mand Ulrik, og jeg er uddannelsesleder på Gribskov Gymnasium det meste af tiden.

    Underviser i: Keramik

    Trine Nybroe underviser i keramik på Grundtvigs højskoleTrine
  • Underviser i Politik, Kærlighedens psykologi og Journalistik

    Født 1987 | Uddannet i Statskundskab og Journalistik. Tidligere journalist på Kristeligt Dagblad og Politiken og leder af Politikens debattør- og kritikerskole.

    Jeg er drevet af det levende ord og er nysgerrig på mennesker. Mit eget højskoleophold var et vendepunkt for mig, da jeg gik fra aldrig at kunne drømme om at sige min mening højt til i dag at elske at blande mig i debatten. For mig er højskolen et unikt åndehul, hvor man kan udfordre sit syn på verden og sig selv. Jeg er vild med politik og journalistik og har arbejdet i 10 år med debatjournalistik på Politiken og Kristeligt Dagblad. Jeg har også boet et år i Bolivia, hvor jeg arbejdede med seksualundervisning og på et børnehjem. I dag bor jeg i Københavns nordvestkvarter med min mand Jonas, mit bonusbarn og vores fælles datter.

    Underviser i: Politik, Journalistik og Kærlighedens psykologi

    Vanessa Pröschold underviser i Politik og journalistik på Grundtvigs HøjskoleVanessa

Ledelsen

  • Viceforstander. Underviser i Smykker

    Født 1979 | Cand.mag. i historie og religionsvidenskab fra RUC og KUA

    Som højskolelærer har jeg en helt unik mulighed for at dyrke både det kreative og det boglige. Det er fantastisk dagligt at kunne veksle mellem religionsteoretikere og tavleundervisning og sølv, perler og beskidte negle. Jeg bor i en af højskolens boliger sammen med min mand Anders, vores datter Silje, vores søn, Linus og vores datter, Astrid.

    Underviser i: Smykker, Art Clay Silver smykker og Tekstil & design

    Smykker tekstil ditte thomassen grundtvigs højskoleDitte
  • Forstander

    Født 1985 | Ph.d. i Sociologi fra Kbh.uni.

    Forstander

    Jeg er ph.d. i sociologi med speciale i digitalt demokrati og fremtidsforskning. Inden jeg kom til Grundtvigs, var jeg med til at starte flere virksomheder. Først udviklede jeg apps ved siden af studierne, i den periode hvor app-markedet eksploderede. Senere var jeg med til at starte Analyse & Tal, et analysebureau med flad struktur, hvor hierarkier og individuelle bonusser blev erstattet af medbestemmelse og ligeløn, og hvor alle projekter havde til formål at gøre verden lidt bedre. Det voksede sig større end planlagt, og vi glemte næsten, at det hele oprindeligt begyndte som et projekt om at bygge en højskole.

    Min egen højskoleoplevelse var livsforandrende. Højskolen gjorde noget ved mig, som jeg ikke har oplevet andre steder. Den gav mig de relationer og forståelser af mennesker, jeg stadig bygger mit liv på. Og så tror jeg helt grundlæggende, at verden har mere brug for højskole end noget andet, jeg kunne finde på at lave. Jeg mener, det vigtigste, jeg kan gøre, er at give 120 unge mennesker tid, fællesskab og mod til at udforske sig selv og verden.

Kontor

  • Skolesekretær

    Skolesekretær – med hovedvægt på administration af de lange kurser.

    Anette Svinding er sekretær på Grundtvigs højskoleAnette
  • Administrations- og kommunikationschef

    Født 1976 | Uddannet Cand.mag. i Moderne kultur og kulturformidling.

    Jeg synes, det er spændende hele tiden at skulle følge med i, hvor højskolen og eleverne bevæger sig hen og holder meget af at analysere tendenserne. Jeg står for en stor del af planlægningen af højskolens sommerkurser og er også selv kursusleder på et korkursus.

    Jeg bor i Birkerød, er gift med Lasse og har to voksne børn, Liva og Martin.

    Anja Fjord Skovgaard er leder af kommunikation, strategi og udvikling på Grundtvigs højskoleAnja
  • Økonomimedarbejder

  • Kursussekretær og oldfrue

    Kursussekretær og oldfrue – Jeg er cand.scient. i Information og Formidling fra KU. På Grundtvigs administrerer jeg sommerkurser, reception, events og rengøring.

    Mette Snorre er kursussekretær og oldfrue på Grundtvigs højskoleMette Snorre
  • Administrations- og økonomimedarbejder

  • PR & Kommunikationsmedarbejder

    Født 1998 | Uddannet Cand.mag. i Retorik

    Jeg ses oftest med et kamera eller en telefon i hånden. Jeg står nemlig for Grundtvigs Højskoles sociale medier, hvor jeg deler de historier, der allerede lever her: om hverdagen, festerne, fællesskabet og de små øjeblikke, der tilsammen udgør højskolelivet.

    Når jeg ikke befinder mig på højskolen, så er jeg (for det meste) i København, hvor jeg bor med min veninde. I min fritid spiller jeg i band med mine “gamle” højskolevenner og går mange ture rundt på Nørrebro.

Pedeller