Raku keramik
Drømmer du om at lave skåle, æsker, fade, figurer mm.? Og har du lyst til at udforske den japanske tradition inden for rakubrænding? Så er dette fag lige noget for dig!
Med udgangspunkt i forskellige grundteknikker inden for drejning og formgivning af leret, vil du i dette fag få rig mulighed for at designe og skabe dine egne genstande samt lære simple teknikker til at dekorere og glasere dine kreationer.
Brænd dit keramik i rakuovn
Efterfølgende vil du lære at brænde keramikken i den udendørs rakuovn og siden at flytte dem til reduktionsspandene, hvor de fine krakeleringer og sortsværtningen vil fremkomme. Rakubrændt keramik er netop kendetegnet ved denne sorte farve og krakeleringerne.
Alle kan være med – uanset om du er nybegynder eller øvet!
Underviser: Sarah Stampe Lund