I Podcast skal vi lære de grundlæggende redskaber til at lave gode og fængende radiofortællinger, der skal lægges op på vores helt egen podcast GRUNDLYD.
I Podcast skal vi udforske radiomediet og alle de muligheder, mediet byder på. Vi skal arbejde journalistisk, så der vil være teoretiske oplæg om reportage, speak, billedsprog, vinkling, interview, redigering og dramaturgi. Men først og fremmest er det learning by doing – væk fra højskolen og ud i den virkelige virkelighed med mikrofonen – og fortæl historier.
Vi lytter og besøger radio -og podcast redaktioner
Vi skal lytte til en masse fremragende radio og podcasts, både dansk og engelsksproget og dykke ned i, hvad der fungerer og hvorfor. Vi skal tale med podcastmennesker af alle slags, besøge radioredaktioner, blandt andet på DR, og møde folk, der lever af at lave radio og podcast. I vil få indsigt i, hvordan medieverdenen fungerer; hvordan ideer bliver til færdige produktioner og hvilke forskellige roller, der er på en podcastredaktion.
Radiobiograf
Vi skal lave radiobiograf, hvor vi lytter til fængslende podcastdokumentarer sammen i mørket. Vi skal også bruge tid i vores lille charmerende studie, hvor vi skal lave liveradio.
Podcast er et fag, der tager tid. Processen fra idé til færdigt produkt er tidskrævende, men alle faser i processen er – for det meste – sjove og lærerige.
Podcast produktion
Der vil være mere bundne opgaver, men også tid til selv at byde ind med gode ideer til, hvad faget skal indeholde. Vi skal lave interviews, reportage, liveradio fra vores lille studie, lave portrætter i Warszawa og en individuel shortdox.
Podcast er for alle og kræver ikke andre forudsætninger end interessere for at formidle, fortælle historier og arbejde med sprog og lyd.
Hør podcastproduktioner lavet af elever i Podcast på Grundlyd.
Alle fag TV og medietilrettelæggelse Journalistik