Louise Krage
Født 1976 | Uddannet fra DK’s Journalisthøjskole, har arbejdet på DR og Radio 24Syv
Jeg er vokset op med højskole i blodet. Min far var højskolelærer, og som barn løb jeg rundt på Køng Idrætshøjskole på Fyn. Allerede som teenager begyndte jeg selv at undervise i sammenspil – og jeg har altid vidst, at jeg gerne ville tilbage til den verden.
Jeg troede længe, jeg skulle være musiklærer, men i stedet endte jeg på Journalisthøjskolen. Der blev jeg grebet af radio og storytelling, og siden har jeg lavet mange portrætter og samtaleprogrammer – de langsomme, nærværende formater, hvor man virkelig kommer tæt på mennesker. Jeg har arbejdet hos DR og Radio24syv både før og efter, jeg kom til Grundtvigs, men højskolen er altid det sted, jeg vender tilbage til – nu i 20 år.
Underviser i Podcast




