Regitze Brobæk Christiansen
Født 1998 | Uddannet Cand.mag. i Retorik | PR & Kommunikationsmedarbejder
Jeg ses oftest med et kamera eller en telefon i hånden. Det er fordi jeg står for Grundtvigs Højskoles sociale medier – Instagram, TikTok og Facebook – hvor jeg deler de historier, der allerede lever her: om hverdagen, festerne, fællesskabet og de små øjeblikke, der tilsammen udgør højskolelivet.
Når jeg ikke befinder mig på højskolen, så er jeg (for det meste) i København, hvor jeg bor med min veninde. I min fritid spiller jeg i band med mine “gamle” højskolevenner og går mange ture rundt på Nørrebro.



