Tekstil og redesign
Holder du af at udforske og udfordre din indre kreativitet? Og har du lyst til at kaste dig ud i forskellige projekter inden for syning og vævning? Så får du muligheden med Tekstil og redesign!
Her vil vi have fokus på bæredygtighed, genbrug og den kreative proces. Du vil i Tekstil og redesign lære teknikker til at sy, up-cycle og re-cycle. Du vil derudover også have mulighed for at udforske og lære grundteknikkerne til vævning og f.eks. at give dig i kast med at væve dit eget unikke pudebetræk eller beklædningsgenstand.
Giv genbrugstøj nyt liv
Med faget belyses de miljømæssige og sociale udfordringer, der er forbundet til den stadigt voksende tøj- og modeindustri. Vi vil derfor også tage udgangspunkt i genbrugstøj og tøj, du gerne vil give nyt liv.
Alle kan være med – uanset om du er nybegynder eller øvet. Du skal blot have lyst til at kaste dig ud i forskellige spændende projekter.
Underviser: Sarah Stampe Lund