Skolekredsen er Grundtvigs Højskoles øverste myndighed, som der står i højskolens fundats. Den består af højskolens bestyrelse, skolerepræsentanter valgt fra 1942 til i dag, elevforeningens bestyrelse og 36 venner af skolen.
1. Valg af dirigent
Erling Christiansen blev valgt.
2. Forelæggelse af årsberetning ved skolens formand og forstander til godkendelse
Formand Jes Fabricius Møller forelagde følgende beretning:
Skolen er i god gænge. Det er let for formanden at sige, for det er hverken hans eller bestyrelsens fortjeneste, at det forholder sig sådan. Vi har ikke haft det hårde arbejde og de daglige bekymringer, som følger med at holde højskole, uanset om man arbejder med bygningernes vedligeholdelse, madens tilberedelse, elevernes opdragelse eller skolens ledelse. Min væsentligste opgave i dag er sådan set bare at sige tak til jer alle, fordi I går den ekstra mil, som man siger. Og selv om det er en anglicisme, regnes der ikke i engelske mil, men i den knap fem gange så lange danske mil på godt 7 ½ kilometer. Godt gået!
Hvor vidt vi er ude på den anden side af pandemien, skal jeg være den sidste til at sige noget afgjort om. Erfaringen har vist os, at det kommer i bølger, og om vi har set den sidste, kan vi ikke vide. Når vi ser tilbage på det forgangne år, har det været forbundet med en hel del usikkerhed at drive højskole, dels fordi udbredelsen af virus har fulgt uforudsigelige mønstre, dels fordi de politiske rammer, der er blevet sat for skolens drift, heller ikke har været præget af forudsigelighed. Det er klart, at de politiske tiltag har været dirigeret af pludseligt skiftende omstændigheder og sagens presserende natur, men i nogle tilfælde kunne man godt have tænkt sig, at der var tænkt lidt længere forud og reageret lidt tidligere. Nye regler har somme tider været indført med dags varsel. Og så er det ikke let at drive højskole.
Men for så vidt det har været muligt at holde højskole, er det altså gået godt. Det er gået bedre økonomisk end frygtet og med fuld skole og glade elever er det vanskeligt at ønske sig mere. Inden for en umiddelbart overskuelig horisont ser det godt ud. Interessen for at tage på højskole er stor, og der er flere tilmeldte til de kommende hold end måske nogensinde før. Det skal vi være glade for – og vi kan i dag vel også tillade os være lidt stolte over det. Så vidt så godt.
Men vi må også regne med, at vilkårene for at drive højskole skifter. Det gælder ikke mindst de unge menneskers ønsker og valg. Højskolerne har som helhed været begunstiget af, at de unges rejsemuligheder har været begrænset. Men hvad sker der i fremtiden? Hvordan vil de vælge? Hvordan kan et højskoleophold passes ind i et ungdomsliv? Kan vi imødekomme udlængslen med at inkludere rejser til fjerne mål i de lange kurser? Eller skal vi snarere tage hensyn til de unges ønske om bæredygtighed og nøjes med en cykeltur til Frederiksværk? Sikkert er det i hvert fald, at den grønne omstilling er en faktor, der skal indregnes i både skolens drift og dens indhold.
Et par konkrete forhold af betydning er mere sigtbare. Det gælder ungdomsårgangenes størrelse. Vores elever er i gennemsnit 20-21 år gamle, så vi har i øjeblikket fat i årgange, der er født lige efter årtusindskiftet. Dem er der ca. 65.000 af. Det bliver ved nogle år endnu, men fra 2028 bliver de færre, og bunden bliver nået om godt ti år. I 2013 blev der kun født knap 56.000 børn. Et andet forhold er væksten i antallet af højskoler. I 2015 var der 65 højskoler. I dag er der 75 med flere på vej i blandt andet Gellerup og dertil en sejlende højskole, som jeg forventer mig meget af. I højskoleverdenen er der tradition for at byde nye skoler hjertelig velkommen i klubben. På papiret er de naturligvis konkurrenter, men vi skal nok snarere se på, hvad de kan og gør, som kan inspirere os.
For det handler om, hvad vi putter ind i denne højskole. Skolens tidligere forstander, Ole Jensen, gav i et interview til Højskolebladet for nylig sit bud på, hvad højskole er. Ole stiller spørgsmålet – med Grundtvig i bagagen: ”Menneske først – og hvad så?” Mennesket er ikke og kan ikke være sig selv nok. Han mener, at højskolen skal pege ud over mennesket selv. Nu er det ingen hemmelighed, hvad Ole mener om tingene. Det skal jeg ikke dvæle ved. Læs selv interviewet. Men spørgsmålet er sådan set nok. Hvad er vi udover at være af arten homo sapiens?
Hvordan dette spørgsmål skal udmøntes i konkret højskoledrift, er ikke en sag, som bestyrelsen i øvrigt skal blande sig nærmere i. Men vi kan sætte rammerne. Det handler ikke mindst om at tiltrække og fastholde de rigtige ansatte. Personalepolitik er ikke bestyrelsens gebet, men vi kan være med til at gøre højskolen til et godt sted at bo og arbejde. Jeg hører til den konservative fløj, der mener, at man får en bedre højskole, hvis både elever og lærere bor på skolen. Men det giver ikke mening at lave alt for firkantede regler og påbud, hvad det angår. Det ville være alt for svært at finde en model, der passer til alle højskoler. Men derfor kan vi jo stadig godt arbejde på at gøre en god skole bedre. Det handler om den løbende forbedring af tjenesteboligerne og elevværelserne, og på dagsordenen står også en forbedring af idrætssalen og dens nærmeste omgivelser. Det handler ikke om endnu en udbygning af skolen, men om at putte mere kvalitet ind i de eksisterende kvadratmeter.
Men bygningerne er kun midlet og ikke formålet i sig selv. Det er hvad der foregår inden for disse mure, der vigtigt. På højskolen får eleverne plads til at søge svar på spørgsmålet om, hvad mennesket er, og så mange andre spørgsmål. Her kan man – skal man – beskæftige sig med sandhed, skønhed og retfærdighed, alt det, der rækker ud over livets blotte opretholdelse, og som samtidig ikke bare bliver til ”tidsfordriv” og ”adspredelse”, som Ole Jensen advarer imod.
Skolen tilbyder ifølge sin formålsparagraf ”undervisning, som kan komme til nytte i livets forskellige stillinger”. Denne nyttebetragtning kan umiddelbart synes fjern fra det, som højskolen er i dag. Det er da også klart, at den historiske afstand til denne formulerings tilblivelse i 1882 er ganske betydelig, fordi skolen dengang tilbød undervisning i læsning, regning og andre fag, som eleverne efterspurgte, fordi de havde brug for at blive opkvalificeret. Højskolens placering i det samlede uddannelsesbillede er en ganske anden i dag.
Jeg vil dog af flere grunde gerne holde fast i den formålsparagraf. Vi skal ikke være bange for kvalifikationer eller det nyttige. Vi har jo ikke uden grund ansat de bedste, de dygtigste folk hele vejen rundt. Og om der undervises i keramik, logik, politik, gymnastik, musik, mekanik eller matematik er sådan set underordnet. Det vigtige er, at undervisningen beriger eleverne, at de kan se et formål med den. Det skal vel at mærke ikke være et formål, der er defineret udefra, politisk, økonomisk. Nødvendigheden skal komme indefra. Det er højskolernes luksus, at det at blive klogere på noget eller bedre til noget er et formål i sig selv. Derfor er vi en eksamensfri skole.
Denne luksus skal vi imidlertid ikke misbruge til at leve i ophøjet isolation. Vi skal stadig være opmærksomme på, at eleverne kommer et sted fra og skal videre i livet. At der er åbninger mod det, som eleverne har brug for, og det som samfundet har brug for. At højskolen er en del af samfundet. Helt konkret handler det om, at højskolen er til stede og synlig i Hillerød og i verden. At højskolen er vedkommende og relevant. Der skal være remtræk til virkeligheden, som Jørgen Bukdahl sagde.
Herefter forelagde forstander Jakob Mejlhede Nielsen sin beretning:
Lange kurser
Efteråret 2020 startede 115 elever og dermed det højeste antal i mange år. Medvirkende var, at vi gav et særtilbud vedr. et senere højskoleophold til eleverne på forårsskolen 2020, da vi måtte lukke ned, og det ikke så ud til at vi kunne nå at genåbne. Ca. 35 af dem valgte at tilmelde sig efterårsskolen. Ønsket var at få et helt og normalt ophold, som de havde oplevet inden nedlukningen. Men gennem efteråret steg smittetallene, og der kom stadigt strengere retningslinier om inddelingen i mindre grupper, afstand osv. Det var en kamp at skulle stramme i løbet af opholdet, men vi kom (næsten) igennem uden smitte. For dagen efter afslutningsfestmiddagen blev en elev dårlig og blev testet positiv. Vi måtte derfor den sidste aften isolere alle elever på deres værelser på skolen, og de måtte derfor tage hjem på afrejsedagen hver for sig. Det viste sig efterfølgende, at der var mange, som blev testet positive på 4. og især 6. dagen. Heldigvis blev smitten inddæmmet, så den stort set ikke spredte sig.
På forårsskolen 2021 var det tilmeldt 120 elever til starten og en lang venteliste. Da Danmark blev lukket ned, kunne vi dog ikke starte – og det medførte en periode med konstante udsættelser af opstarten. En del af de tilmeldte sprang fra, da vi ikke kom i gang den 1. marts – enten fordi de udsatte opholdet eller havde fået arbejde. Det samme gjaldt åbenbart eleverne på ventelisten, så da vi kort tid efter fik vi lov til at starte 15. marts, var det med 98 elever. Covid-19 fyldte igen meget. Men selvom vi havde endnu strengere regler om bl.a. 4 dage i isolation på skolen efter evt. hjemrejse, så var oplevelsen en helt anden. Dels var indstillingen en glæde over, at vi overhovedet måtte, og dels var der en udvikling som gradvist gav lempelser. Vi havde derfor 3 rigtigt gode måneder.
Efterårsskolen 2021startede med 117 elever, og vi har ikke oplevet frafald. For ikke igen hele tiden at skulle arbejde med planer, som ikke blev til noget, besluttede vi forud ikke at rejse, men i stedet sætte priserne på efterårsskolen ned. Eleverne har dog kunnet tage tre dage på studietur i deres a-fag – de fleste blev i Danmark, men radioholdet lavede reportager fra Oslobåden og Politik tog til Flensborg i forbindelse med det tyske valg.
Til foråret 2022 har vi allerede helt udsolgt med 125 elever og venteliste, ligesom tilmeldingen til efteråret 2022 også går godt. Vi står overfor at åbne for tilmelding til 2023.
Korte Kurser sommer 2021
Pga. Covid-19 indførte vi en begrænsning på deltagerantallet på sommerkurser på ca. 86 på de enkelte uger. Lige før starten på sommerkurserne kom der dog nye og mere lempelige retningslinjer, så der ikke længere skulle være afstandskrav eller opdeling i mindre grupper. Det betød, at vi kunne udvide antallet af pladser, og vi kom op på over 100 kursister i gennemsnit på vores 8 sommerkursusuger.
Vi måtte afbryde vores Syng dansk korkursus og det parallelle Grønlandskursus midtvejs pga. de daværende regler om at nære kontakter til nære kontakter skulle gå i isolation for at beskytte mod den nye Delta-variant af Covid-19. En på kurset ekstern blev konstateret positiv og på grund isolation i 2. led betød det, at alle hjælpere, køkkenet, flere lærere og kursusledere og en enkelt kursist skulle gå i isolation.
Særligt positivt skal omtales, at vores genoplivning af Grundtweek arrangeret i samarbejde med Elevforeningen blev en kæmpe succes med over 100 deltagere og rigtig god stemning og evaluering. På afslutningsaftenen var der stort pres, for at kurset skulle gentages, og det bliver det, ligesom stort set resten af kurserne gentages i 2022.
Personale
I lærergruppen er der ikke de store ændringer. Bodil Chemnitz er dog sygemeldt, og kombineret med uddannelsesorlov til Søren Lerche og nogle kortere selvbetalte orlover har vi ansat Sarah Stampe Lund (Bushcraft, Friluftsliv, Tekstil) og Thomas Laumark (Lad os tale sammen, Gør en forskel) som højskolelærere i en tidsbegrænset periode.
På Tap området har vi ansat Rijk van Roon som kok. På pedelområdet har vi ansat Mathias Guldbrandt Rødsgaard som pedelmedhjælper. Mathias er uddannet VVS og er derudover tidligere elev på skolen. På kontoret har forretningsfører Sidse Bording Foo været sygemeldt og er delvist på vej tilbage.
Det har været et helt usædvanligt år, og derfor skal der lyde en stor tak til personalet for en kæmpestor indsats i det forløbne år i forbindelse med nedlukning og genåbning og alle de omstillinger, vi har været igennem som følge af Covid-19.
Fokusområder
- A) Politiske og økonomiske udfordringer
Højskolerne er samlet kommet godt igennem det sidste år. Der har ikke været skolelukninger, og der er kommet et par ekstra til. Hjælpepakkerne holdt hånden under skolerne i forbindelse med nedlukningen, samtidigt med at der efterfølgende er kommet flere elever og kursister. Grundtvigs Højskole kom i 2020 dog ud med et underskud for første gang siden 2003. Det positive er, at vi kun kom ud med et mindre underskud, da det uden hjælpepakker kunne være gået langt værre. Det negative er, at den måde hjælpepakkerne teknisk blev skruet sammen på, ramte os hårdere end mange andre skoler. Det skyldes især, at statstilskuddet i lukkemånederne blev udbetalt som et gennemsnit af statstilskuddet pr. måned i det foregående år i stedet for ud fra statstilskuddet i de tilsvarende måneder i det foregående år. Således fik et lavt elevtal i efteråret 19 indvirkning på tilskuddet også for forårsmånederne 2020, hvor vi normalt har fuld højskole og ville have fået langt større tilskud.
- B) Bygninger
Vi har i 2021 at få lagt fjernvarme ind til de resterende tjenesteboliger i parken, og disse bliver løbende tilsluttet i løbet af efteråret. Derudover har vi i 2021 iværksat flere projekter bl.a. i forbindelse med Coronanedlukningen. Det drejer sig bl.a. om maling af samtlige værelser på 1. sal i Østfløjen, fast inventar i buffetområdet og en større ombygning af køkkenet med nyt opvaskeområde og etablering af nye køle- og fryserum.
Ligeledes er der efter et langt forløb kommet et bålhus i parken, som kan bruges til de ”udefag”, vi fik på skemaet ifm. Covid-19. Parken er desuden under udvikling med inddeling i forskellige områder. Et område med bålhus og udekøkken til ”Mad derude”, et bålpladsområde med 4 shelters, et dyrkningsområde med drivhus, humlehegn og permakulturplanter og endelig et sportsområde. Mellem områderne lades det grønne af hensyn til biodiversitet være ”vild med vilje”, hvor græsset kun slås en gang om året, og hvor vi desuden har fået egne bistader.
- C) Kommunikationsstrategi
I 2008 blev vores værdigrundlag efter en lang forudgående proces med inddragelse af både personale og bestyrelse endeligt godkendt på skolekredsmødet. Det har siden dannet grundlag for vores virke som højskole – og det er det eleverne også evaluerer på (og evaluerer flot) som del af deres evaluering på afslutning af deres ophold.
Værdigrundlaget har også været udgangspunktet for vores lange proces i forhold til nyt ugeskema og faglig struktur, som vi arbejdede med for nogle år siden. Og er også baggrund for, hvordan vi tilrettelægger debataftener og i øvrigt vores mål med undervisning og samvær i praksis, som det bl.a. giver sig udtryk i den årlige beskrivelse af værdigrundlaget udmøntet i praksis til bestyrelsen.
Men der hvor vi ikke har arbejdet med værdigrundlaget og udmøntningen heraf er i forhold til kommunikation. Derfor har vi ansat tidl. Digital og SoMe-manager i Højskolernes Hus (og tidligere bestyrelsesmedlem) Janne Bavnhøj til, som en del af sit virke at stå for en proces, hvor vi gerne skal finde frem til, hvordan vi på baggrund af værdigrundlag og praksis gerne vil kommunikere. Hvad er vores fortælling, og hvordan vil og kan vi kommunikere den?
Da arbejdet med værdigrundlag ligger mange år tilbage, og der er kommet nye ansatte til, kan arbejdet med kommunikationsstrategi også være en mulighed for at tale sammen om, hvem vi er og gerne vil være og dermed styrke os internt – og derved også styrke os i forhold til den eksterne kommunikation i forhold til identitet, branding og community building (lidt mange buzz-words:-). Arbejdet vil forløbe over tre måneder i efteråret.
- D) Rejser
Et andet punkt vi arbejder med, er, hvordan vi skal positionere os i forhold til studieture og rejser, når vi kommer på den anden side af Covid-19. Efter det nye fagskema og struktur blev lavet, havde vi to studieture: dels en fælles rejse for alle og dels en studietur i A-faget. Covid-19 betød aflysning af disse og i stedet ”kun” A-fags dage/uge med mulighed for rejse i Danmark eller nærområdet og nogle temadage for alle med mulighed for overnatning.
At blive i Danmark eller Europa er umiddelbart det klimarigtige valg og giver mulighed for en lavere pris – og dermed bedre mulighed for højskoleophold for mindre formuende elever. Omvendt mister vi også muligheden for kulturmøde i andet end en dansk/europæisk ramme. Når f.eks. Foto tidligere har været i Tokyo, Politik deltaget i valgkamp i USA eller Radio lavet reportager fra flygtningelejren Moria på Lesbos, giver det bare et helt andet perspektiv på livet og verden, end når Foto har været på spejderlejr, politik til tysk valgkamp i Flensborg og Radio lavet reportager fra Oslo-båden.
Efter beretningerne blev der kommenteret og stillet opklarende
- Tidligere har højskolerne både teoretisk og i praksis haft fokus på det tekniske/naturfaglige. Det har de ikke længere. Er der tiltag til at rette op på det – til at rette op på befolkningens matematiske/fysiske/tekniske kompetencer?
Formanden sagde, at højskolen ikke skal undervise i fag, men ved hjælp af fag, og at man derfor ikke uden videre kan styre eleverne hen i retning af det naturfaglige, hvis det ikke har deres interesse. Forstanderen tilføjede, at der var skoler, der havde forsøgt sig, men uden succes – og at der ingen aktuelle planer var ”hos os”.
Beretningerne blev herefter godkendt
3. Forelæggelse af årsregnskab 2020 til godkendelse
Jakob Mejlhede Nielsen fremlagde regnskabet for 2020. Det viste et underskud på 268.582 kr.
Forstanderne forklarede underskuddet med, at det havde været et svært år med coronanedlukninger og hjælpepakker, men at skolen var sluppet relativt billigt med et mindre underskud.
Regnskabet blev godkendt.
4. Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
5 Valg til skolekredsen
Lene Riis Westergaard og Klaus Markussen blev genvalgt, mens Ole Jensen og Jens N. Christiansen blev nyvalgt.
6. Valg til bestyrelsen
Jeppe Mikkelsen blev valgt for en tiårig periode som grundtvigvalgt, dvs. valgt af de to andre grundtvigvalgte i bestyrelsen.
Jes Fabricius Møller (hvis periode som grundtvigvalgt på 10 år var udløbet) blev valgt for en periode på 3 år (de sidste 3 år, af det mandat Jeppe Mikkelsen hidtil havde siddet på), mens Mette Skougaard blev genvalgt for fire år.
7. Valg af revisor
Partner Revision blev genvalgt.
8. Eventuelt
Datoen for næste års skolekredsmøde blev fastlagt til d. 24. september 2019.
- Der blev også spurgt til, hvad skolen gør for at få en bred elevgruppe med både tosprogede og socialt dårligere stillede elever.
Nogle af skolens lærere svarede, at man gerne så mere mangfoldighed, men fordi skolen har fulde huse, er der ikke så meget fokus på dette. Det er typisk resursestærke elever, der melder sig til først. På grund af paradigmeskifte er der heller ikke længere flygtningen på skolen.
Referent: Henning Kalsgaard Poulsen