126 nye højskoleelever smider for en enkelt aften masken, og viser deres sande jeg
24/01/2025
Af journalisteleverne F25
Grundtvigs Højskole holder første fest for de nye forårselever. Først efter at glitrende og prangende masker har forladt elevernes ansigter, begynder den rigtige fest.
“Nu ved I hvad det vil sige at træde ind på de bonede gulve,” lyder det fra forstander Ditte Thomassen, da elevholdet bevæger sig ind i den elegante riddersal i bedste renæssancestil. Loftet er tungt, pyntet med storslåede udskæringer i guld. Luften er tør, og der er koldere end i resten af slottet. Højskolens elever er fredag formiddag gået sammen til Frederiksborg Slot, hvor forstanderen viser dem rundt som en del af weekendens tema om maskerade.
Ditte deler sin drøm om en dag at holde et maskeradebal for højskolen i netop denne riddersal. Hendes ord er som et frø, der spirer hos eleverne. Mens de fleste elever stille begynder at trække sig mod udgangen, bryder to ud i dans. Deres trin giver en stille lyd.
Om aftenen begynder eleverne at lave maskerne til lørdagens maskeradebal. I koncentration holder lokalet vejret. Forsigtigt kører den lille forsamling af elever eyeliner rundt i ansigtet, så de står tilbage med en skabelon til en gipsmaske. Stilheden afbrydes af stole, der hives væk under dem. Uroligt tramper de rundt i lokalet og gentager sig selv i rummets fire hjørner: “Kan jeg låne vaselinen efter dig?”. Vaselinen føles kold mod huden, men der bliver alligevel ikke sparet.
Skinnende diamanter, knitrende sølvpapir og snehvide fjer
Eleverne lægger maskerne til at tørre natten over, og næste morgen er maskerne klar til at blive pyntet. Forventningsfulde, men med søvn i øjnene sætter eleverne sig hjemmevante i Foredragssalen. De spændte elevers summen lige så stille hen. To kvinder, der er eksperter i masker, glimmer og pynt viser tips og tricks, der skal bruges til at forvandle de intetsigende hvide gipsmasker til en eksplosion af rhinsten og blonder. Eleverne løber op for at skaffe sig de mest eftertragtede pynte-elementer, skinnende diamanter, knitrende sølvpapir og snehvide fjer. Tiden flyver, og tre timer senere sidder eleverne tilbage med 126 unikke masker. Sidste punkt på agendaen er at øve barokdansen, som skal fremføres om aftenen. Den dramatiske musik sættes i gang, og eleverne fumler sig usikkert frem. Musikken bygger sig op, mens elevernes trin bliver mere selvsikre, og koncentrerede blikke bliver til store smil. Alle klapper ivrigt i hænderne, nu er der snart fest. På et værelse bliver håret krøllet, på et andet bliver skoene pudset, alt imens lyden af musik fra de mange værelser blandes med de unge menneskers spændte stemmer. I et spejl på vej til gymnastiksalen bliver tøjet rettet på og smilene øvet inden højskolelærer Joachim storsmilende byder eleverne ind til fællesfoto i ægte barokstil.
Nu starter festen
En klirren på et glas samler mængden af elever foran den lille scene ved skolens indgang. I den ene hånd bærer alle en velkomstdrink, der snart bliver startskuddet til en festmiddag. Joachims stemme bryder tavsheden og skaber en sitren i luften, der slutter af i et “skål”. Den første tår alkohol rammer elevernes læber, og brusen brænder i ganen. Mange har set frem til dette øjeblik, siden de ankom med ikeaposer og bankende hjerter. Nu starter festen.
De maskerede og spændte elever fylder gymnastiksalen med en summen. Første halvdel af eleverne stiller sig klar til at danse den omtalte barokdans, ligesom de har øvet. Den resterende halvdel har indtaget scenen og venter spændt. Da de første toner lyder, begynder fodtrin at bevæge sig slæbende hen af gulvet. Eleverne svinger kroppen rundt til musikkens melodier, og det hele ender ud i buk og naj.
Så er tiden kommet til kåringen af årets maske. De udvalgte elever står håbefuldt på den store scene og venter på en afklaring. Er deres maske den bedste? Drømmen knuses af en dødens rose, der forviser eleverne en for en fra scenen, til der til sidst kun står en tilbage. Årets vindermaske bæres af Mathilde. Det er en overdådigt pyntet maske med guldfolie som en løvemanke.
Eleverne sætter sig til bords i en pyntet spisesal med dæmpet belysning og levende lys på bordene. “Kunne vi friste jer med en flaske vin?”, spørger bartenderne kækt, mens de ruller en bar igennem salen. Højstemte samtaler og klirrende bestik bliver af og til afbrudt af fællessang og taler, og efter desserten bliver middagen afsluttet med, at alle skråler ordene fra Jeronimus’ sang i Højskolesangbogen: “Maskerade, maskerade, nu er alle lige”.
Festen er godt i gang, og skolens Brandbar er blevet indviet af de nye elever. En gruppe drenge råber spændt i munden på hinanden, mens de intenst holder øje med lykkehjulet, hvis snurren langsomt er ved at afgøre, om satset af to klip fra barkortet giver igen. Bliver det et kys eller et shot? “Yes”, jubler drengen, der kan kalde sig den heldige vinder af to æblekage shots. Pigen i det iøjnefaldende brandmandskostume, der sandsynligvis er et par numre for stort til hende, koncentrerer sig, som ingen ædru person ville gøre, om at hælde den gule likør op i de små glas.
I neonlysets skær
Enkelte rygere kommer ind fra gården og begiver sig hurtigt ind mod gulvet igen. Kulden, som rygerne tager med ind, mærkes som stærk kontrast på huden af de unge, der danser i baren. Men som promillerne stiger føles januarnatten dog mere som et omfavnende friskt pust, end som noget, man bør flygte fra.
Lyd over det hele. I kø til baren står to piger og brøler med på ét af Medinas ørehængende hits, der brager ud fra dansegulvet, hvor svedige kroppe smyger sig op ad hinanden. Blandt skrål kan man se glimt af folks neongrønne tænder, der oplyses af de utallige glimt fra disco lyset, så de matcher deres ellers hvide skjorter.
Højskolestartens generthed overskygges langsomt af årets første fest, i takt med at basserne bliver vildere og samtalerne dybere.