Et tilbageblik på 36 år som højskolelærer på Grundtvigs Højskole
07/10/2024
Vi mødes kl. 21.00 i spisesalen. Det er en hel almindelig hverdagsaften i efteråret 1988. Vi synger nogle sange, drikker noget kaffe eller te, spiser lidt kage. Derefter kommer askebægerne frem, og røgen bølger i store skyer rundt i spisesalens store rum. Samtalen går lystigt omkring bordene, og måske er der også nogle, der henter en øl eller et glas vin til at holde samtalen kørende.
Dagens fag havde måske været dansk, matematik, engelsk, fysik, kemi eller et af livsanskuelsesfagene. Gennemsnitsalderen på holdet var næsten 26 år, for der var en del dagpengemodtagere, der havde planer om at udskifte deres job med en uddannelse. De ville gøre sig studieklar med et 4 måneders ophold på Grundtvigs Højskole. Da jeg startede som højskolelærer var det hold med flest elever ofte “Gymnastiklederne”, de tog en lille lederuddannelse, som gav mulighed for at undervise i gymnastik i forenings Danmark.
Festerne foregik i spisesalen, hvor der efter festmiddagen blev fjernet nogle borde og danset til kl. 01. om natten. Derefter var der fælles oprydning og klargøring til morgenmaden næste dag. Var man ikke helt færdig med at feste, kunne man vælge at gå i Hjørnestuen, hvor der var plads til 25 mennesker. Rummets æstetik var fraværende, men man kunne alligevel ikke se særlig meget i det dunkle og tilrøgede rum.
I 90’erne forsvandt dagpengemodtagerne stille og roligt, så gennemsnitsalderen for eleverne blev 21 – 22 år. Vi oplevede også et fald i elevtallet, der betød at Grundtvigs Højskole rundede årtusindskiftet i en krise. I nullerne blev økonomien rettet op igen gennem ændringer i markedsføringen og nye fag. Fotojournalistik var nok det mest markante nye fag, hvor kravene til kameraudstyr, computere og printere langsomt ændrede ved skolens tilbud og indretning. Vi var en overgang på vej til at nedlægge keramiklokalet og ombygge det om til et træningsrum. Keramik havde ikke den store interesse og vi havde fået mange flere elever, der gerne ville træne med vægte og maskiner. I dag er keramik et af vores mest populære fag.
Festkulturen ændrede sig også. Flere og flere almindelige aftner overgik til festaftner. Eleverne havde flere penge, og spiritussen var blevet billigere. Det var min hårdeste periode som højskolelærer, for når jeg kom til morgentimerne, anede jeg ikke, hvem der kom, og om de, der kom, overhovedet kunne deltage i undervisningen. Løsningen for højskolen blev en alkoholpolitik, der gik ud på, at der ikke måtte indtages alkohol på skolen, hvis der var undervisning dagen efter. Herefter blev morgentimerne nemmere at komme til, men prisen, vi måtte betale, var en større afstand mellem lærerne og eleverne. Vi kunne ikke længere sidde en aften og hyggesnakke over en øl, og lærerne blev også lid mere “politibetjente” for at forhindre en hverdagsfestkultur i at tage overhånd. De seneste år er afstanden mellem lærere og nogle af eleverne endda blevet endnu større. Jeg har flere gange hørt elever give udtryk for, at der skulle være en voksen til stede, når der var fest på højskolen. Mit drillende svar har været, at der er ikke andet end voksne på højskolen, men jeg må selvfølgelig acceptere, at der er en stigende usikkerhed/utryghed blandt nogle af vores elever.
Højskolens opgave har alle dage været at oplive og oplyse. I dag skulle vi måske hellere kalde det at give vores elever tro på livet og viden om livet. Dette håber jeg på, den vil blive ved med at gøre mange år efter, jeg har forladt højskoleverdenen.