Af Signe Nielsen, elev på F21
En artikel fra Grundtvigselever.
Et komprimeret højskoleophold
Forårsholdet i 2021 på Grundtvigs højskole blev 2 1⁄2 måneders frustration og 3 måneders kærlighed. Mange ting kan man sige om coronaens negative konsekvenser på ungdomslivet – her skal for mit vedkommende især udskydelsen af mit højskoleophold nævnes. Det komprimerede ophold betød dog så meget mere og har sat rammerne for, at de 3 måneder vi blevet givet blev helt afgørende for min både sociale og min personlige udvikling.
Corona og karantæner
”Mundbind når du står og går” – sådan sagde A4-arkene, der hang rundt i skolens fællesarealer. Min vejledende prik, der afgjorde hvor jeg måtte sidde, spise, tisse og opholde mig blev blå. Katinkas blev gul og Frans’ blev grøn. Således måtte jeg finde mig til rette blandt dem, der ligesom mig, var bundet til de blålige områder.
4 dages karantæne på 1. sal blev virkelighed for dem, der af den ene eller den anden årsag havde været uden for skolens matrikel, det vil sige ca. 4% af opholdets varighed. Det betød – i hvert fald for mig – at jeg hverken så familie, venner eller kæreste i 3 måneder.
En ny måde at danne relationer på
Al sikkerhed, anerkendelse, tryghed og omsorg, som tidligere har været let tilgængelig gennem mennesker, der kender mine både bedste og værste sider, måtte findes andetsteds. Det resulterede i en ny måde at danne relationer på. Uden hæmninger – at turde springe ud i frit fald med alle følelserne uden på tøjet og håbe, nogen står med åbne arme og griber dig. Mine højskolevenner formede mig, så mig og greb mig ikke kun fordi, de havde lyst – men fordi, jeg lod dem.
Restriktionerne, der forhindrede os i at være tætte på hinanden gjorde ret paradoksalt, at jeg kom tættere på mine bekendte – og lærte at tolerere mine såvel som andres mindre attraktive sider. For det at danne tætte relationer kræver arbejde, blottelse og frem for alt tolerance.
Ægte venskaber
Højskole er et sted, man kan være sig selv – men sjældent uden publikum. Man kan trække sig kortvarigt, men vil man have en social pause, må man forlade skolens matrikel. Så hvad gør man, når den mulighed er udelukket? Man må arbejde med sine omgivelser, man må vise karaktertræk, der normalt forbliver i det skjulte, når man nu engang blot har kendt dem omkring sig i 1-2 måneder.
For et venskab bliver kun mere ægte af at turde. Turde elske, turde kaste, turde gribe og turde briste for en stund. Det er det, jeg tager med mig videre, og det er det, der gør det så klart, at foråret 2021 ikke blev det forsømte forår – det blev forløsningens forårshold F21.
