Grundere i højskoleverdenen
Mange mennesker bliver så bidt at højskolen, at de gør det til en levevej. Vi har stillet to spørgsmål til fire tidligere elever – grundere – der nu er ansat på en anden højskole.
Kasper Palsnov – Laura Bisgaard Krogh
[GRUND]bog
ALDER:
30 år
ÅRGANG:
Elev på GHF F12, praktikant F15
UDDANNELSE:
BA Filosofi fra Aarhus Universitet, MA Sustainability Science fra Lund Universitet
ANSÆTTELSE NU:
Højskolelærer, Løgumkloster Højskole
Hvad tog du med dig fra Grundtvigs?
Dannelse når det virker
Pludselig stod jeg en junidag med håret i postkassen, hjemme hos mine forældre igen. Med rygsækken fuld i sommeren 2012, da jeg som ganske almindeligt frelst og vækket, ungt menneske satte mine fødder udenfor højskolen, færdig som elev på Grundtvigs. Ikke fuld af guld, kærestebreve sendte og usendte, venners ejendele glemte og med vilje gemte, sure sokker, mine egne og .. hvems sok er det?! Ikke en masse konkrete ting i den forstand. Det fyld jeg havde fået med mig, det var meget mere abstrakt.
Rygsæk fuld af muligheder
Rygsækken var fuld af endnu-ikke-realiserede muligheder for et særdeles godt liv. Skolen havde nærmest bag om ryggen på mig pakket en masse potentialer for fremtiden. Potentialer jeg sidenhen skulle få glæden af at realisere i helt nye konstellationer, i mit videre levede liv. Jeg begyndte at synge kor. Blev venner med ham der! Ulrik. Havde stort set ikke set ham før. Men vi var jo på hold sammen, sagde de alle sammen. Spiste bedre. Gik op i andre. Fandt et studie. Forsøgte at håndtere sorg. Levede lidt med både selvindsigt og udsyn.
Grundtvigs var for mig et springbræt mere end noget andet. Jovist, et stormfyldt hav af ekstatisk glæde, forstå mig ret, hyper-positivt, I kender det, jeg elsker det også! Men det allerkæreste er den omstændighed som ungt menneske at lade sig runde til at blive rundet af tilværelsen. At blive klædt på til at klæde sig selv på. Det jeg taler om er dannelse, når det virker. Den perfekte højskolegerning.
Grundtvigs er med en kierkegaardsk formulering mulighedernes mulighed. Dvs. den baggrund op imod hvilken, man selv kan starte med at danne rammerne for sit liv. Så tak, Grundtvigs. Det er ikke nation-building! Men du er anledning til character-building. Eller bare bildung, som tyskerne kan sige det.
Hvor ser du højskolebevægelsen er på vej hen?
Bæredygtig dannelse
Bæredygtighed. Det er kodeordet. Eller rettere bæredygtig dannelse. Al den optimisme, jeg har forsøgt at beskrive ovenfor, al den glæde ved at blive dannet i den forstand. Det skal vi oversætte til nutidens sprog, til nutidens imperativer om bæredygtighed!
Optimistisk og nærværende klima-omsorg
Når jeg underviser i bæredygtighed oplever jeg et behov for et ryk væk fra en melankolsk-pessimistisk klima-sorg over til en fremstrids-optimistisk og direkte nærværende klima-omsorg. Det er højskolens ansvar at skabe rammer, hvor unge gennem skønne følelser og sund fornuft griber mulighederne for i fællesskab at skabe den virkelighed, de ønsker. Med bæredygtighed som hovedsigte, tror jeg vi kan støtte eleverne i deres søgen efter højt subjektivt velbefindende (lykke) samt anerkendelsesværdig, aktivistisk handlen for en bæredygtig fremtid (mening).
Emil Hageman Christensen fra tiden på Grundtvigs Højskole.