Grundere i højskoleverdenen
Mange mennesker bliver så bidt at højskolen, at de gør det til en levevej. Vi har stillet to spørgsmål til fire tidligere elever – grundere – der nu er ansat på en anden højskole.
Emil Hagemand Christensen – Laura Bisgaard Krogh
[GRUND]bog
ALDER:
33 år
ÅRGANG:
Elev på GH Forår 2010, medlem af elevforeningen 2010-2013
UDDANNELSE:
Fotojournalist, Danmarks Medie & Journalisthøjskole
ANSÆTTELSE NU:
Højskolelærer på Krogerup Højskole siden august 2016.
Hvad tog du med dig fra Grundtvigs?
Fællesskabets styrke blev min største opdagelse på højskolen. Jeg så hvor meget, der kan lade sig gøre, når vi er sammen om det. Som når vi omdannede spisesalen til Barcelona eller skabte en festival.
Den værdi har jeg taget med i mit professionelle virke. Både som højskolelærer, men i høj grad også som freelance fotojournalist. Jeg forsøger at gøre op med myten om fotografen, som lonely wolf og søger i stedet faglige fællesskaber, hvor vi beriger hinanden. Jeg søger det åbne rum, som fx et fotokollektiv, hvor vi kan sparre og bliver klogere sammen.
Højskole var både stedet, hvor jeg fandt den levevej, jeg går af nu, men i høj grad også et sted hvor jeg lærte at kaste mig ud i noget, jeg ikke var god til. Jeg tog valgfag, som udfordrede mig, fx ‘Moderne dansk litteratur’. Man kan sig at jeg fandt gemte steder i mig selv og det bruger jeg til hele tiden at udvikle mig som menneske, til at turde det ukendte.
Men jeg fik også bekræftet at fotojournalistik var der mit professionelle liv skulle udspille sig. Der var rum for at blive fagligt dygtig. Og nu har jeg forenet to ting jeg elsker højt: højskolen og fotografiet.
På højskolen oplevede også jeg min første rigtige forelskelse og fik en højskolekæreste. Det dannelsesprojekt er svært at slå.
Hvor ser du højskolebevægelsen er på vej hen?
Jeg tror ikke højskolen er på vej ét sted hen. Måske kan man sige at den bevæger sig i to modsatte retninger.
På den ene side er højskolen blevet meget mere inkluderende. Vi bevæger os udenfor boblen og engagerer os i store samfundsspørgsmål som klima og bæredygtighed, køn, krop, seksualitet osv. Eleverne griber ud og har på en måde vækket højskolen af en dvale i forhold til samfundsengagement. De undersøger nye måder at leve på og søger en forbindelse til naturen og planeten, som vi ikke gjorde, da jeg gik på højskole. De vil forandre.
På den anden side er jeg bange for at højskolen bliver for de få, fordi betingelserne – især prisen – for at komme på højskole udelukker flere befolkningsgrupper. Der er behov for at flere får mulighed for at komme på højskole, så sammensætningen af elevgrupper ikke bliver for ensartet.
