Et liv, en tid, 80 mennesker: Min uge på ’Grundtweek’

11/12/2023

Af Klara Tarp Fruelund

Staycation og højskole

Måske du, ligesom jeg, tænkte, at de danske højskoler var forbeholdt mennesker, der bevæger sig i hver sin ende af livets aldersspektrum. Men så tager du og jeg heldigvis fejl, for på en række danske højskoler, er der plads til os, der befinder os mellem babybleer og voksenbleer. Og jeg var på én af dem.
Mens mange af mine jævnaldrende enten arbejdede for at finansiere det krævende studieliv eller fyldte sig med oliven og lufttørret skinke i syden, ville jeg gerne prøve en anderledes form for ferie i sommeren 2023. Til min store fortrydelse har jeg aldrig været på højskole så hvorfor ikke kombinere min staycation i det danske sommerland med højskoledrømmen? Med få klik og en lille portion overvindelse tilmeldte jeg mig sommerkurset ’Grundtweek’ på Grundtvigs Højskole i Nordsjælland, der ifølge skolen skulle være ’alt det bedste fra et højskoleophold kogt ned til én uge’. Og det skulle vise sig ikke at være helt forkert.

Den danske højskole tradition

På en høj asymmetrisk bygning fanger et farverigt Andy Warholsk portræt de forbipasserendes blik på Frederiksværksgade nær Hillerød på Sjælland. Der hænger han jo. Med et ømt blik spejder den danske højskoletraditions grundlægger N.F.S. Grundtvig ned på de elever, der spændte og håbefulde indtræder i flere hundrede års ritualer og værdier manifesteret i de røde murstensbygninger fra 1980’erne. Som enhver anden højskole består Grundtvigs Højskole, foruden stærke traditioner, selvfølgelig, også af det mere essentielle og eksplicitte; små hyggekroge, foredragssalen, spisesalen, undervisningslokaler, deleværelser med eget toilet, spirende græsarealer, og nå ja; de lidt mere aparte rum de som spacy, undergrundsinspirerede toiletter og den nærmest aristokratiske slyngelstue, som eleverne selv har designet. Alle disse rum danner rammen om tusindvis af elevers grin, gråd, lærdom og udvikling fra ophold i årenes løb.

Mødt med varme og tryghed

Jeg troppede op, helt grøn og med sommerfugle i maven i et nøje udvalgt outfit og med rygsæk på, som var jeg seks år og havde min første skoledag. Og heldigvis blev jeg med det samme taget i hånden og mødt med samme varme og tryghed som skolebarnet på sin første dag. På trods af, at en stor håndfuld af holdet på cirka 70 kursister var gengangere, altså tidligere elever og kursister, der med julelys i øjnene for en uges tid skulle genoplive måske én af de bedste perioder i deres liv, var det ikke svært for mig som udefrakommende at blive en del af fællesskabet. Selvom mange af kursisterne kendte nogen, var der så mange forskellige årgange repræsenteret, at vi alle på sin vis var nye for hinanden og skulle finde hinanden i ugens hurlumhej.

Før jeg fik set mig om, var en intens, men helt fantastisk uge med bålaften, foredrag, ’bangers’ fra Højskolesangbogen, fester, nærvær, fordybelse og ikke mindst enorm lækker mad, ovre.

’Grundtweek’ var det, jeg håbede på, og meget mere!

Selvom vinteren nu er over os, kan jeg ikke lade være med allerede nu at se frem til sommeren og til mit gensyn med Grundtweek, som jeg har aftalt med mine nyvundne bekendtskaber at vende tilbage til.