“Er jeg for gammel til at tage på højskole?” Sådan tænkte jeg, da jeg som 28-årig valgte at tage på højskole. Mange tror, at løbet er kørt, hvis man ikke når det, mens man er i starten af tyverne. Den tanke havde jeg også selv, inden jeg tog afsted. Men det viste sig at være en stor misforståelse.

Jeg sad og skrev speciale og kunne mærke, at jeg havde brug for et pusterum, hvor jeg ikke skulle forholde mig til, hvad jeg kunne præstere på papiret, men som person. Jeg havde længe haft lyst til at tage på højskole, og det var blevet en fast overspringshandling at gå ind på Grundtvigs Højskoles hjemmeside og lade mig friste af højskolelivet, når jeg var kørt fast i specialet.

NU skulle det være!

Et halvt år senere havde jeg afsluttet min uddannelse, udlejet mit værelse i København og sad i toget på vej til Hillerød, spændt på at skulle bo på Grundtvigs Højskole i de næste fire måneder.

Jeg havde været på højskole før og kendte derfor til højskolelivet og rutinerne. Jeg glædede mig til endnu engang at opleve det helt specielle rum, som højskolen skaber, hvor fællesskab og fordybelse er i fokus, og hvor man ikke bliver vurderet med karakterer på sin præstation. Fagligt skulle det nok blive spændende, men jeg var mere usikker på, hvordan det ville gå socialt. Sidst jeg var afsted, var jeg 21 år og havde sabbatår ligesom størstedelen på mit hold. Nu var jeg 28 år og havde en kandidat ligesom nogle af lærerne på højskolen. Var jeg for gammel til at tage på højskole?

Er vi alligevel så forskellige?

En af grundene til at jeg valgte Grundtvigs Højskole var fordi den ligger tæt på København, og jeg på den måde ikke behøvede at sætte mine venskaber i København på pause i fire måneder, fordi jeg let kunne tage frem og tilbage med toget mellem højskolen og byen. Min erfaring fra mit sidste højskoleophold fortalte mig, at det er umuligt ikke at få venner på en højskole, men jeg var nu alligevel i tvivl om, hvordan det ville gå.

Hverdagen på højskolen bestod af undervisning, fælles aktiviteter, udflugter, leg, fest og hygge. Til tider var det intenst at gå på højskole, og det kunne være svært at følge med det høje tempo og energiniveau. Jeg havde et større behov for alenetid og søvn end da jeg selv var 21 år, og det var ikke altid helt nemt at prioritere på en højskole, hvor der altid sker et eller andet.
Jeg var en af de ældste, men selvom aldersforskellen var en realitet, så var det ikke den afgørende faktor for hvordan mit højskoleophold blev. Det ændrede ikke udbyttet af mit faglige eller sociale liv betydeligt. Fagligt fordybede jeg mig i det kreative og valgte fag som musik, tegning og filmfabrikken, hvor jeg både udviklede mine kompetencer og lærte en masse nyt. Jeg udfordrede også mig selv og mine grænser. Blandt andet valgte jeg teatersport, hvor jeg gennem leg og trygge rammer kom ud af min komfortzone, og som endte med at blive et af mine yndlingsfag.

De “rigtige” valg

Men også socialt viste det sig at gå godt. Vi havde mere tilfælles, end jeg havde regnet med. Når man er færdig med sin uddannelse og skal ud på arbejdsmarkedet, befinder man sig i en mellemperiode, hvor man skal tage stilling til hvad man vil med sit liv, på samme måde som når man lige er gået ud af gymnasiet. I begge perioder kan man opleve tvivl og et pres for at tage de “rigtige” valg og finde en vej, og det er her et højskoleophold kan være et tiltrængt pusterum. På den måde kan højskolen gøre lige så meget for én på 28 år, der lige har afsluttet en uddannelse, som den kan for én på 21 år, der lige er gået ud af gymnasiet. Samtidig er det altid spændende og kan være enormt lærerigt at møde mennesker, der er et andet sted end én selv.

Det giver anledning til at lære noget nyt om sig selv og hinanden og til at have en masse sjove og lærerige samtaler. Det betød så også, at det ikke blev til så mange ture til København, som jeg havde forestillet mig, for der var rigeligt at se til på højskolen og en masse venskaber at blive der for.

Mod på “voksenlivet”

Nu er jeg tilbage i min lejlighed og mit liv i København. Jeg er blevet ledig og har et mod på at starte på arbejdsmarkedet, som jeg ikke havde inden jeg tog på højskolen. Udover at være blevet en kæmpe oplevelse og en masse skønne venskaber rigere, har jeg taget en fornyet ro med hjem. Jeg prioriterer i højere grad tid til fordybelse og kreativitet, hvilket er noget, jeg vil tage med mig videre i mit arbejdsliv.

På den måde gav højskolen mig det pusterum, jeg havde brug for – og mere til!