Danmarks første naturnationalpark vokser i Hillerøds baghave?
I Gribskov er den første af i alt 15 naturnationalparker i Danmark ved at blive etableret. Det sker som et resultat af en aftale mellem regeringen og dens støttepartier sidste sommer, og den nye naturnationalpark forventes at stå klar til indvielse i starten af 2022. Men hvad vil det sige at oprette en naturnationalpark? Hvordan er området ved Gribskov nu, og hvordan forventes det at blive?
Jeg mødes af en massiv mur af lysegrønt løv. En behagelig, frisk skovduft hænger i luften. Oven over mig svæver flotte, fyldige skyformationer roligt over skoven, og imellem dem lyser små lommer af lyseblå himmel op. Jeg befinder mig i udkanten af Gribskov, lidt nord for Hillerød. Her er en såkaldt naturnationalpark under udvikling som led i et forsøg på at få mere vild natur og på at styrke den danske biodiversitet, som i mange år har været i frit fald. Hele 1844 arter i Danmark er på listen over arter, der er i risiko for at uddø.
Aftalen om etablering af to naturnationalparker – en i Gribskov og en ved Fussingø – kom på plads sidste sommer. Sidenhen indgik regeringen og dens støttepartier en aftale i december 2020 om et endnu mere omfattende løft til dansk natur og biodiversitet. Aftalen sikrede hele 888 mio. kr. i 2021-2024 til at forbedre biodiversiteten i Danmark. Dette betyder bl.a. oprettelsen af yderligere 13 nye naturnationalparker udover de to førnævnte.
Området i Gribskov udpeget til naturnationalpark
Gribskov er Danmarks 4. største skovareal og ligger smukt beliggende i Nordsjælland, lige ud til Esrum Sø. Her har der i hundredvis af år været skovhugst, og kilometerlange grøfter har sørget for, at tidligere vådområder forblev drænede for at sikre dyrkningen af træ. Dette skal det dog være slut med nu. Efter den indledende naturgenopretning – som bl.a. inkluderer lukning af grøfter og strukturfældning i skovbevoksningerne – vil naturen i den 1.300 hektar store naturnationalpark stå urørt.
Der bliver derudover udsat store vilde dyr i parken, som så vidt muligt skal passe sig selv. Af denne grund opsættes også et 20 km langt hegn for at holde disse dyr inde. Miljøminister Lea Wermelin (S) fortæller således om de vilde dyr: “Man kommer til at møde rådyr, dådyr og sikaer. Der vil desuden udsættes krondyr, elge og stude (kastrerede tyre, red.). Rolige dyr, men vilde dyr. De skal ikke klappes, men observeres og ellers have deres naturlige funktion i naturen. De græsser, skaber lysninger og gnubber sig op ad træerne. De græssende dyr er vigtige for at bevare den natur, vi gerne vil have. Dyrene er valgt ud fra, hvilken funktion de har.”
Dyreliv i alle størrelser
Netop dyrene lægger jeg hurtigt mærke til på min tur gennem skoven. Dog ikke de store, men de små. Jeg finder en mosbegroet træstub og sætter mig til rette på den. Fra træstubben er der udsigt ud over et stykke land med fældede træer og til de skønneste høje bøgetræer bag mig.
Snart er det slut med skovhugst i området, og jeg kan derfor kun forestille mig, hvordan der vil se ud om et par år. Nedenfor stubben lægger jeg mærke til en lille kolonne af myrer, som marcherer målrettet gennem mos, kviste og visne blade. En stor skarnbasse lykkes med at krydse deres vej, og en edderkop forsøger at kravle fra mine sko op under bukserne på mig.
Det er tydeligt, at der er et rigt dyreliv i skovbunden, og hurtigt begynder også små flyvende insekter at sværme om hovedet på mig. En enkelt orangefarvet sommerfugl basker lystigt forbi og forsvinder ind mellem træerne. Et lille stykke væk ser jeg en frodig plet med totter af højt græs, mælkebøtter og små lilla og hvide blomster. Kort sagt det rene guf for de store planteædere, som vil være at finde i skoven til næste år.
Fra næste år vil de heldige kunne få øje på elge i Gribskov Naturnationalpark.
Ikke bare for dyrene
Danmarks Naturfredningsforening er begejstrede for de nye parker og for det øgede fokus på den vilde danske natur. Foreningen siger, at den håber på, at de nye naturnationalparker giver “et ordentligt boost” til biodiversiteten. Den fortæller også om medlemsfremgang i 2020 og om en meget stor interesse for naturen under corona-nedlukningen. Ifølge foreningen har folk under nedlukningen opdaget, at naturen er tilgængelig for folk og et godt rum at mødes i.
Håbet er, at interessen vil vare ved, og at den kan styrkes af de nye parker, som vil give folk mulighed for at komme ud i en mere vild og forskelligartet natur. Parkerne er nemlig ikke kun for dyrene, men også for mennesker.
“Hegnet om parken handler om at holde dyrene inde, ikke om at holde mennesker ude. Formålet er at passe endnu bedre på den natur, som vi giver videre til vores børn og børnebørn, men også at give gode naturoplevelser for folk nu,” siger miljøminister Lea Wermelin. Der vil rundt om Gribskov Naturnationalpark være hele 20 indgange og dermed let tilgængelighed for både gående, gangbesværede, cyklister og ryttere.
Tættere bånd mellem mennesker og natur
Jeg mærker også selv tydeligt, hvor meget skoven benyttes af folk. På de brede stier, som snor sig gennem skoven, cykler jeg forbi en ældre mand med vandrestave og rygsæk på. Jeg overhales også af en cykelrytter i spandex, som drøner forbi mig på sin mountainbike. På stierne ses spor af hestehove og rester af deres efterladenskaber. Disse besøgende i skoven vil altså kunne glæde sig over fortsat at kunne benytte sig af den, på trods af naturens og biodiversitetens store fokus.
Dette vækker stor glæde hos formanden for Friluftsrådet Nordsjælland, Poul Erik Pedersen: “I Friluftsrådet har vi villet sikre os, at der er plads til friluftslivet. I det nuværende forslag kan man mærke, at friluftslivet ikke bliver forringet i samme grad, som vi tidligere troede. Uagtet om det kommer til at virke, vil jeg vove at påstå, at der kommer tættere bånd mellem mennesker og natur. Det er spændende at se noget særlig natur,” siger han.
En stor sejr for Friluftsrådet er også, at forslaget om at indsætte vilde heste blev droppet. Frygten var, at hestene ville være for urolige over for gæster og ryttere. Denne frygt blev taget alvorligt, og de eneste heste, man vil finde i skoven, vil være med sadel og rytter på. I Friluftsrådet er man altså i store træk begejstret for planen om Gribskov Naturnationalpark. Begejstringen er dog med forbehold:
“Der er ingen tvivl om, at folk vil vælte ind i Gribskov Naturnationalpark. Måske publikumstrykket bliver så stort, at det går ud over de sårbare dyr i parken,” udtaler Poul Erik Pedersen. Han er heller ikke synderligt begejstret for de meget store hegn, som skal opsættes, og som vil være meget synlige. Ifølge ham vil det være med til at give indtrykket af, at området er en dyrepark – en seværdighed – snarere end ægte, vild natur.
Hvordan naturnationalparken helt nøjagtigt vil se ud og føles i sidste ende, er dog svært at sige med sikkerhed. Indvielsen af parken er endnu 10 måneder væk, og der foreligger et stort arbejde. Et arbejde, som forhåbentlig vil sikre både kultur og friluftsliv i området, men som selvfølgelig har til hovedformål at styrke den danske biodiversitet. Dette ønske går igen, uanset hvem man spørger. Det er et ønske, som varsler nye tider for naturen. Et ønske, som signalerer, at naturens værdi ikke længere kun bestemmes af, hvad den kan tilbyde os af ressourcer, men at naturen og dens mangfoldighed har en iboende værdi, som vi har pligt til at værne om.
I den sødlige skovduft, omgivet af frodig bevoksning og fuglesang, mærker jeg tydeligt, at det er forår i Gribskov. Måske det spår om forår for hele den danske natur.