• Forsiden
  • Lange højskoleophold
    • Efteråret 2022
    • Foråret 2023
    • Efteråret 2023
    • Livet på Grundtvigs
    • Fag
    • Priser
    • FAQ – oftest stillede spørgsmål
    • Vind et ophold
  • Sommerkurser
    • Alle Sommerkurser
    • Priser
  • Om Grundtvigs
    • Om Grundtvigs Højskole
    • Medarbejdere
    • Mad
    • Elevforeningen
  • Tilmelding
  • Kalender
  • Nyheder
  • Kontakt
  • Job
    • Stillingsopslag: Er du vores nye kok?
  • Forsiden
  • Lange højskoleophold
    • Efteråret 2022
    • Foråret 2023
    • Efteråret 2023
    • Livet på Grundtvigs
    • Fag
    • Priser
    • FAQ – oftest stillede spørgsmål
    • Vind et ophold
  • Sommerkurser
    • Alle Sommerkurser
    • Priser
  • Om Grundtvigs
    • Om Grundtvigs Højskole
    • Medarbejdere
    • Mad
    • Elevforeningen
  • Tilmelding
  • Kalender
  • Nyheder
  • Kontakt
  • Job
    • Stillingsopslag: Er du vores nye kok?

FAQ – oftest stillede spørgsmål

Hvem tager på højskole? Hvorfor gør de det? Er maden vegetarvenlig? Må min kæreste komme på besøg? Vi har samlet de 25 oftest stillede spørgsmål, vi får fra kommende højskoleelever, og forsøgt at svare på dem.

OM HØJSKOLEN

HVAD ER EN HØJSKOLE?
Vi begynder helt fra starten: En højskole er en form for kostskole, hvor du bor, hygger, sover, spiser, fester og følger selvvalgt undervisning sammen med en masse nye mennesker. Der er ingen eksamen forbundet med undervisningen, og det kræver ingen bestemte forudsætninger at deltage. Du skal blot være fyldt minimum 17½ år og kunne forstå dansk, eftersom al undervisningen på Grundtvigs Højskole foregår på dansk.

HVILKE FAG KAN JEG VÆLGE?
Vi udbyder over 30 forskellige fag lige fra Politik, Keramik, Raku og Analogt fotografi til Gør en forskel, Boldspil og Maleri.

HVEM TAGER PÅ HØJSKOLE?
Mange af vores elever er i gang med deres første eller andet sabbatår efter gymnasiet eller tager en pause fra universitetet. De kommer fra alle dele af landet, er typisk mellem 18-25 år (gennemsnitsalderen er 21år) og har vidt forskellige interesser og baggrunde.

Vi har også elever, der ikke er vokset op i Danmark og derfor ikke har dansk som modersmål, men som har en tilknytning til Danmark – måske en mor eller far – og derfor taler og forstår dansk. Eller islændinge, grønlændere, færinger, svenskere og nordmænd, der taler og forstår sproget.

Er du ikke bosiddende i Danmark, eller trænger du til en pause fra en ungdomsuddannelse, er der en række støttemuligheder, der kan hjælpe med at financiere dit ophold.  Ønskes det, kan vi lave lidt danskundervisning udenfor det normale skema. Ellers er vores erfaring, at sprogkundskaberne hurtigt forbedres markant, når man har gået her i nogle uger og vænner sig til sproget.

HVORFOR TAGER FOLK PÅ HØJSKOLE?
Årsagerne til, at folk vælger at tage på højskole er vidt forskellige – nogle tager på højskole for at blive klogere på sig selv og for at finde ud af, hvad de skal studere, andre for at få en pause og lidt luftforandring fra en presset hverdag. Men der kan også være nogle, der bare går her, fordi de har fået det anbefalet af deres ven/far/nabo/bedstemor.

Er du gået død i studierne, kan du komme på Grundtvigs til reduceret pris gennem vores pit-stop-ordning og få genopfyldt energien og lysten til at studere videre.

HVOR MANGE GÅR DER PÅ GRUNDTVIGS?
På forårsholdet går der omkring 120 elever, mens efterårsholdet ofte er lidt mindre med omkring 110 elever.

HVORNÅR BEGYNDER HØJSKOLEOPHOLDENE?
Forårsholdet begynder i januar og slutter i juni.
Efterårsholdet begynder i august og slutter i december.

HVOR LIGGER GRUNDTVIGS HØJSKOLE?
Grundtvigs Højskole ligger i Hillerød – 35 kilometer fra København. Placeringen så tæt på København gør, at vi kan trække på nogle af landets klogeste hoveder fra hovedstaden – både i form af gæstelærere, men også i forbindelse med ture ud af huset i undervisningen – for eksempel besøg på Christiansborg i Politik, DR i Radio, Forfatterskolen i Litteratur med videre.

ØKONOMI

HVAD KOSTER DET AT TAGE PÅ HØJSKOLE?
Priserne varierer fra knap 30.000,- kroner til lidt over 45.000,- kroner alt efter længden på opholdet.

Priserne er inklusiv kost, logi, undervisning, brug af skolens værksteder, udflugter, temauger og rejser. Ja, mere eller mindre dækker priserne alt, der er i forbindelse med højskolens aktiviteter. Ønsker du at tage i Hillerød Slotsbio, på en af de lokale café eller andet ude i byen, er det for egen regning.

Og så det lidt mere tekniske: Udover den samlede pris skal du betale et indmeldelsesgebyr på 1000,- kroner og et á conto beløb på 1500,- kroner til at dække dit forbrug af materialer i fag. Dertil kan komme et tillæg på max. 3000,- kroner afhængig af destinationen på din A-fags-studietur.

HVOR MANGE LOMMEPENGE BRUGER MAN PÅ ET HØJSKOLEOPHOLD?
Det er naturligvis meget individuelt, hvad elever bruger af penge, mens de går på højskolen. Alle måltider og langt de fleste ture og aktiviteter, der er i forbindelse med undervisningen, er betalt ved tilmelding.

Så det er egentlig mest på studieture, vaskepoletter til vaskemaskinen, friweekender, til fester og hvis du skal købe genbrugstøj til udklædningsfester, at du må til lommerne. Vi plejer at sige, at 1.000-2.000 kroner om måneden burde dække det meste – og så har du også lidt ekstra til uforudsete udgifter.

KAN JEG SØGE STØTTE ELLER LEGATER OM AT KOMME PÅ HØJSKOLE?
Ja. Der er en række støttemuligheder, du kan søge alt afhængig af, om du trænger til en pause fra universitetet, er uden ungdomsuddannelse, er bosiddende i et andet land end Danmark, er sønderjyde eller bare har svært ved at finansiere dit højskoleophold. Du kan også søge elevforeningens legat.

HVORDAN MED FRAMELDING?
Efter skolestart er der fire ugers opsigelsesvarsel, hvor der stadig betales skolepenge. Hvis du afslutter opholdet, før du har gået her i 12 uger, betales et tillæg på 500,- kroner per uge af dit samlede opholds varighed.

KAN JEG FRAVÆLGE STUDIETURE?
Nej. Studieture er obligatoriske.

VÆRELSER

HVORDAN SER VÆRELSERNE UD?

Vi har taget en masse billeder af værelserne – tak til F21 fordi, I ville lukke os ind på jeres værelser.

HVOR MANGE BOR MAN PÅ ET VÆRELSE?
Langt størstedelen af værelserne på højskolen er tomandsværelser. Men vi har også nogle eneværelser. Ønsker du et eneværelse, oplyser du det blot ved tilmelding.

HVEM BOR MAN PÅ VÆRELSE MED?
Højskolen giver dig en roomie af samme køn og nogenlunde samme alder, hvis du har ønsket at bo på dobbeltværelse.

Nogen gange bor man sammen med én, man har meget til fælles med, andre gange er man vidt forskellige, men i langt de fleste tilfælde fungerer det rigtig godt uanset ligheder og forskelle. Hvis det skulle ske, at I ikke synes, det fungerer, finder vi en løsning på det.

HVAD SKAL MAN HAVE MED TIL VÆRELSET?
Når du flytter ind, er dit værelse tomt. Helt tom er der naturligvis ikke, der er for eksempel en seng, et skab, et bord, en stol og en opslagstavle. Men det kan være rart at tage lidt småting med, der kan gøre det til dit (og din roomies) værelse. Vi har fået nogle tidligere elever til at udforme en PAKKELISTE

FAG
HVORDAN VÆLGER JEG FAG?
I forlængelse af introugen, når du er begyndt på højskolen, er der fagpræsentation af hvert enkelte fag. Her får du muligheden for at høre mere om faget og møde den pågældende lærere, der skal undervise. Efter fagpræsentationerne vælger du de fag, du gerne vil have samt en andenprioritet, hvis faget skulle blive optaget, hvilket sker forholdsvis sjældent.

MÅ JEG SKIFTE FAG?
Både ja og nej. Efter den første uges undervisning, skal du bekræfte dine fagvalg. Her har du mulighed for at skifte til de fag, der ikke allerede er optaget. Der kan selvfølgelig også være andre omstændigheder, der gør, at du er nødsaget til at skifte fag – for eksempel hvis du brækker en arm eller en ankel og derfor ikke kan være med i keramik eller friluftsliv.

HVAD HVIS ET FAG ER FYLDT?
Det er meget sjældent, at et fag bliver fyldt. Hvis det skulle ske, får du opfyldt din andenprioritet.

ER ALLE FAG PÅ DANSK?
Ja. Al undervisning på Grundtvigs Højskole foregår på dansk.

ER DER UNDERVISNING HELE DAGEN?
Undervisningen begynder klokken 09:00 og varer typisk til klokken 16:00. Her er indlagt pauser, måltider med videre. Du kan se et eksempel på et skema her.

MADEN

SKAL JEG LAVE MIN EGEN MAD?

Nej. Vi har et dejlig rart køkkenpersonale, der laver lækker morgen-, middag- og aftensmad til dig. Men! Engang imellem har du tjans og skal hjælpe til med rengøring og afrydning før og efter måltider. Følg maden på @grundtvigs_mad

LAVER KØKKENET OGSÅ VEGANSK MAD?
Ja. Ved tilmelding noterer du, hvis du lider af nogle allergener eller spiser vegetarisk eller vegansk. Får du lyst til at springe ud i vegetarlivet, kan du også tilmelde dig vegetarordningen undervejs i forløbet.

VERDEN UDENFOR

MÅ MIN KÆRESTE KOMME PÅ BESØG
Ja. Gæster er velkomne på Grundtvigs Højskole – om det så er kærester, familie eller venner. Hvis vedkommende er med til nogle måltider, skal du blot huske at give køkkenet besked mindst en dag i forvejen, så de kan lave lidt mad til én ekstra. Dog kan der være restriktioner på besøg udefra i forbindelse med COVID-19. Vi følger de relevante myndigheders retningslinjer, som du kan læse mere om her.

– KAN JEG MODTAGE SU ELLER ANDRE OFFENTLIGE YDELSER PÅ HØJSKOLEN?
Nej.

SKAL JEG OGSÅ BLIVE PÅ HØJSKOLEN I WEEKENDEN?
Cirka hver anden weekend er en friweekend, hvor vi ikke udbyder undervisning. Der er du fri til at gøre lige, hvad du vil. Du er også velkommen til at blive på skolen, hvor køkkenet vil stå for brunch og aftensmad.

Når der ikke er friweekend, holder vi temaweekend. Her har lærerne eller elevrådet sammensat et program for weekenden, som typisk består af nogle workshops og foredrag, der omkranser et tema – det kan være alt fra et zen-tema, hvor alle indleverer deres telefoner og computere, og vi dyrker nærheden og stilheden sammen til en Sverigeweekend, hvor vi dyrker vores broderland og tager på vandretur til Kullen.

SKAL JEG FLYTTE ADRESSE?
Det er et ikke krav, men du må gerne, hvis det er mere praktisk for dig. Adressen er i så fald Frederikværksgade 147, 3400 Hillerød.

– HVAD, HVIS JEG SKAL TIL LÆGEN?
Vi har tilknyttet et lægehus til højskolen. Så skulle du gå hen og blive syg og få brug for en konsultation hos en praktiserende lægen, har du mulighed for at benytte dig af denne.

Skulle du have flere spørgsmål, er der noget, du gerne vil have uddybet, eller kunne du godt tænke dig at besøge højskolen, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på [email protected] eller 4826 8700

Grundtvigs Højskole EliteSmiley

Frederiksværksgade 147, Hillerød
[email protected]
Tlf. nr: 48 26 87 00

Sjællands ældste højskole - tæt på København
Det Økologiske Spisemærke