Skriv selv

OBS: Eneværelser med bad og toilet er udsolgt

Vær opmærksom på at du ved tilmelding skal vælge indkvartering med eller uden afbestillingsforsikring

Kursusbeskrivelse

Intensivt skrivekursus der henvender sig til alle, som gerne vil prøve kræfter med at skrive, med særlig fokus på skønlitteratur. Underviserne er etablerede forfattere.

Kan man lære at blive forfatter? Sikkert ikke. Men man kan helt sikkert gennem øvelse, vejledning og konstruktiv kritik udvikle sit sprog, sine udtryksmidler og sin evne til at læse sig selv kritisk. Det er, hvad vi tilbyder på kurset Skriv selv.

Vi udbyder skriveværksteder inden for prosa, kortprosa og lyrik, erindringer, børnelitteratur, eventyr og myter, tekstredaktion og manuskriptudvikling. Man vælger to skriveværksteder, ét for mandag-tirsdag, og ét for onsdag-fredag.

I løbet af ugen vil der være oplæg om skrivningens genrer og teknikker og praktiske skriveøvelser med efterfølgende kritik.

Der vil også være mulighed for en individuel samtale med en redaktør fra Forlaget Gladiator om egne, medbragte tekster.

Kurset vil desuden byde på forfattermøder, foredrag, koncert, udflugt og en masse højskolehygge.

Velkommen på højskole!

Skriveværksteder

Mandag-tirsdag:

De to kurser er ens. Bliv bedre til at skrive prosa. Gennem enkle skriveøvelser føres du ud af hverdagssproget og ind i det skønlitterære. Herinde skal vi skrive tekster. Vi gennemgår en række strukturelle værktøjer og sproglige virke-midler med udgangspunkt i de tekster, I selv skriver. Alt sammen for at blive mere bevidst om sprog, tone og hvad der virker, uanset om du gerne vil skrive kortprosa, noveller eller romaner.

Ud fra enkle skriveøvelser vil vi arbejde med en teksts forløb. Plot kan forstås som en hel teksts overordnede struktur, men vi vil også arbejde med plot i den enkelte scene og helt ned i sætningen og replikskiftet. Øvelserne kan fx anvendes til at udvikle en spirende idé eller til at gøre en karakter dybere og mere nuanceret. De tekster vi skriver, kan indgå i prosafortællinger eller blive til selvstændige korte tekster. Der vil være to kurser: på dette skriver vi børnelitteratur, og på det andet skriver vi for voksne. Til begge kurser læser vi aktuelle eksempler fra litteraturen.

I dette skriveværksted skal der skrives noveller. Og læses noveller. Og snakkes noveller. Gennem en række kortere skriveøvelser på stedet samt en smule teoretisk snak om novellen som genre vil vi forsøge at lave de indledende armbøjninger til at skrive en (nogenlunde) færdig novelle, som vi til sidst læser sammen. Man behøver ikke at have skrevet noveller før, det er fornemt blot at være nysgerrig på denne korte og klassiske form.

Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal strukturere sin tekst. Hvordan skal plottet være i min novelle? Hvordan skal digtet udvikle sig? Mange tænker på plot som noget, hvor en karakter bevæger sig kronologisk fra A til B, og gennemgår en psykologisk udvikling. Og selvom det er spændende, er det ikke det, vi skal lave på dette forløb. Vi skal dykke ned i den skattekiste, som litteraturen er, og læse alternative, vilde, eksperimenterende strukturer. Uanset om du skriver digte eller prosa, er det værd at udfordre dine tanker om struktur. Vi kigger på flerstemmighed, på metaforer som plot, på kollage som form, på ahierarkiske fortælleformer. Og vi skal selv eksperimentere og se, hvad der sker med vores tekster, når vi er åbne for alternative strukturer.

Vi skal arbejde med erindringer. Hvordan bruger man det at skrive til at erindre; hvordan fortæller man det erindrede, så det bliver værd at læse; hvilke teknikker fra litteraturen kan erindringen med fordel gøre brug af? Vi skal gennem teksteksempler og små skriveøvelser finde veje til at udforske erindringen og forvandle erindringens erfaringer til skrive levende litterære tekster.

Du medbringer egne tekster og læser et uddrag op. Du må gerne fortælle, hvordan teksterne evt. er del af et større projekt. Herefter vil vi i fællesskab diskutere teksterne. Vi vil se på, hvordan form og indhold spiller sammen; på genre, stil og stemme; vi vil tale om mulige små og store temaer eller røde tråde, der binder teksterne sammen. I fællesskab vil vi prøve at sætte ord på, hvordan du kan arbejde videre. Hvilken kompositionen eller ramme? Hvor er teksten dynamisk, hvor er der mere stof at hente, og hvor mister teksten energi? Skal der skrives mere eller redigeres ned? Hvordan kan du videreudvikle dit projekt? Målet er, at alle oplever, at teksten åbner sig, og der er noget at arbejde videre med også efter kurset.

Torsdag-fredag:

De to kurser er ens. Bliv bedre til at skrive prosa. Gennem enkle skriveøvelser føres du ud af hverdagssproget og ind i det skønlitterære. Herinde skal vi skrive tekster. Vi gennemgår en række strukturelle værktøjer og sproglige virke-midler med udgangspunkt i de tekster, I selv skriver. Alt sammen for at blive mere bevidst om sprog, tone og hvad der virker, uanset om du gerne vil skrive kortprosa, noveller eller romaner.

Ud fra enkle skriveøvelser vil vi arbejde med en teksts forløb. Plot kan forstås som en hel teksts overordnede struktur, men vi vil også arbejde med plot i den enkelte scene og helt ned i sætningen og replikskiftet. Øvelserne kan fx anvendes til at udvikle en spirende idé eller til at gøre en karakter dybere og mere nuanceret. De tekster vi skriver, kan indgå i prosafortællinger eller blive til selvstændige korte tekster. Der vil være to kurser: på det ene skriver vi børnelitteratur, og på dette skriver vi for voksne. Til begge kurser læser vi aktuelle eksempler fra litteraturen.

I dette skriveværksted skal vi prøve gennem skrift og læsning at udfordre realismen. Vi tager udgangspunkt i korte eksempler på litteratur, der er inspireret af den surrealistiske tradition, og vi låner litterære greb herfra for at udvide og overskride det hverdagslige rum. Her kan alt lade sig gøre. Du kommer til at lave skriveøvelser, og du kommer bl.a. til at arbejde med kontraster mellem mørke og idyl, sære objekter, møder mellem fortid og nutid, mellem drøm og virkelighed, det døde og det levende. Du bliver udfordret til at skrive ind i det absurde, det fantastiske, det mærkelige og det drømmende. Du kommer til at prøve dit sprog af, og bliver klogere på, hvordan det opfører sig, når de realistiske rammer er sat til side. Vi skaber sammen et trygt rum for oplæsning, samtale og feedback, og du er velkommen, ligegyldigt hvilken genre, du normalt skriver i.

Myter og eventyr er ikke bare gamle støvede tekster. De vil lyttes til, genfortolkes, omvendes. Mange nutidige forfattere genskriver myter; Den østrigske forfatter Elfriede Jelenik har fx genskabt Eurydike som en kvinde, der nyder sin frihed i Dødsriget, langt fra hendes latterlige musikerkæreste Orfeus, der vil hente hende tilbage til livet. Harald Voetmann bruger ægyptisk dødsmytologi til at sørge over og forstå en fars død. Siri Ranva Hjelm Jacobsen genskaber nymfen Dafnes onde skæbne, så den handler om klimakrisen og ligestillingskrisen. Heksen har fået sin genkomst som feministisk og queer symbol. På dette forløb skal vi læse og diskutere myter, eventyr og magisk realisme. Og så skal vi selvfølgelig skrive vores egne tekster, der låner fra myter og eventyr.

I dette skriveværksted handler det om at redigere tekster fra det første udkast til færdig tekst. Vi skal arbejde med at fjerne overflødigt ”fedt” fra teksten; med oplæsning som en måde at få stemme og rytme på plads; med overgange og klipning mellem forskellige scener; med at zoome ind og ud, sætte tempo op eller ned. Første dag begynder med en skriveøvelse som vi efterfølgende bearbejder på forskellige måder. Anden dag tager vi afsæt i en tekst, I har skrevet tidligere.

Du medbringer egne tekster og læser et uddrag op. Du må gerne fortælle, hvordan teksterne evt. er del af et større projekt. Herefter vil vi i fællesskab diskutere teksterne. Vi vil se på, hvordan form og indhold spiller sammen; på genre, stil og stemme; vi vil tale om mulige små og store temaer eller røde tråde, der binder teksterne sammen. I fællesskab vil vi prøve at sætte ord på, hvordan du kan arbejde videre. Hvilken kompositionen eller ramme? Hvor er teksten dynamisk, hvor er der mere stof at hente, og hvor mister teksten energi? Skal der skrives mere eller redigeres ned? Hvordan kan du videreudvikle dit projekt? Målet er, at alle oplever, at teksten åbner sig, og der er noget at arbejde videre med også efter kurset.

Program

Søndag den 30. juni

15.00-17.00
Ankomst og indkvartering, kaffe og boller

17.30
Fælles velkomst i Foredragssalen

18.00
Middag

19.30
Præsentation af kursets undervisere og valg af skriveværksteder

Mandag den 1. juli

08.45
Morgensamling

09.15
Skriveværksted 1

13.30
Skriveværksted 1

19.30
Oplæsning ved kursets undervisere

21.00
Aftenkaffe

Tirsdag 2. juli

08.45
Morgensamling

09.15
Skriveværksted 1

13.30
Skriveværksted 1

20.00
Koncert med Tomas Høffding

Onsdag 3. juli

08.45
Morgensamling

09.15
Forfatter Christian Jungersen fortæller om sin skriveproces

13.30
Udflugt / Individuel kritik ved redaktører fra Gladiator

19.30
Filmaften

Torsdag 4. juli

08.45
Morgensamling

09.15
Skriveværksted 2

13.30
Skriveværksted 2

19.30
Åben scene

Fredag 5. juli

08.45
Morgensamling

09.15
Skriveværksted 2

13.30
Skriveværksted 2

18.00
Festmiddag

Lørdag den 6. juli

08.30-10.00
Brunch

10.00
Afrejse

Faste tider

08.00 
Morgenmad

09.00 
Morgensamling

12.15 
Frokost

18.00 
Aftensmad

Hver morgen (7.15-7.45) og eftermiddag (16.15-16.45) vil der være et tilbud om Yoga. Der er yogamåtter på skolen, men du kan også tage din egen med, hvis du foretrækker det.

Der tages forbehold for ændringer i programmet

Kursusleder

Henrik Rasmussen er Cand. mag. i litteraturvidenskab og spansk og underviser på Grundtvigs Højskoles lange kurser i Skriveværksted og Litteratur.

Han har bl.a. udgivet romanen: “Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg er her”.

Henrik Rasmussen underviser i litteratur og skrivefag på Grundtvigs højskole

Priser

Enkeltværelse med eget bad og toilet

6900 kr

pr person

Enkeltværelse med håndvask

6300 kr

pr person

Dobbeltværelse med eget bad og toilet

5600 kr

pr person

Dobbeltværelse med håndvask

5000 kr

pr person

Ekstern
kursist

4200 kr

pr person

Særpris studerende under 30 år

2600 kr

pr person

Afbestillingsforsikring

250 kr

pr person

Rabatter

Medlemmer af elevforening/skolekredsen: 750 kr. i rabat pr. kursus

Tilmeldt mere end 1 kursus:

1000,- i rabat pr. efterfølgende kursus

Rabatter kan ikke kombineres

Anfør i notatfeltet ved tilmelding

Rabatten fratrækkes først, når kursusbetalingen hæves på kortet

Tillæg

Fotofestival: 1000 kr. (Gælder ikke for studerende under 30 på flersengsværelser)

Croquis: 500 kr.

Specialkost v. laktose- eller glutenallergi:

200 kr. (opkræves på særskilt faktura)