Yoga, krop og højskole

18. – 14. juli 2027

OBS: Vær opmærksom på, at du skal tilmelde dig indkvartering med eller uden afbestillingsforsikring

Kursusbeskrivelse

På dette kursus dykker vi ned i nogle af kroppens forskellige bevægelsesformer indenfor yoga og yogaens forskellige stilarter.
Vi skal bl.a. prøve kræfter med Vinyasa yoga, Hatha yoga, Yin Yoga og andre former for bevægelse med masser af plads til fællesskab, nysgerrighed, latter og inspiration.

Vi starter hver dag med morgensamling og sang fra højskolesangbogen efterfulgt af bevægelse af krop og sind. Om aftenen vil der være forskellige aftenaktiviteter lige fra spændende foredrag til højskolesang. Aktiviteter, der rummer alt fra kultur og historie til sundhed og livsstil, og som forhåbentlig kan give anledning til inspirerende samtaler.

Kursusleder

Else Møller er uddannet yogainstruktør fra Maui Yoga & Dance Shala på Hawaii og har siden taget en overbygning (Advanced Yoga Teacher Training Course) hos Arhanta Yoga International i Holland.

Else underviser primært i Hatha- og Yin-yoga og har dels undervist i eget yogastudio i Island og dels under AOF på Fyn.  I undervisningen fokuserer hun primært på yogaøvelser, hvor styrke, balance og vejrtrækning er vigtige omdrejningspunkter. Som et supplement til yogaundervisningen er Else gusmester i Middelfart Havbad, hvor hun kombinerer saunagus og yoga.

Else er uddannet sygeplejerske og har, som Danmarks eneste sygeplejerske, taget en kandidatgrad i skovvidenskab på Island.

Program kommer snarest

Priser

Dobbeltværelse med håndvask

5500 kr

pr person

Dobbeltværelse med eget bad og toilet

6150 kr

pr person

Enkeltværelse med håndvask

7000 kr

pr person

Enkeltværelse med eget bad og toilet

7600 kr

pr person

Uden overnatning

4650 kr

pr person

Særpris unge under 30 år på flersengsværelse (2-3 prs)

1950 kr

pr person

Afbestillingsforsikring

250 kr

pr person

Rabatter

Tilmeldt mere end 1 kursus
1000,- i rabat pr. efterfølgende kursus

Anfør i notatfeltet ved tilmelding

Rabatten fratrækkes først, når kursusbetalingen hæves på kortet

Tillæg

Specialkost v. laktose- eller glutenallergi:

200 kr. (opkræves på særskilt faktura)