Kursusbeskrivelse
Indenfor grafikkens verden skal vi omkring de tre hovedkategorier: høj, dyb og plantryk.
Vi skal arbejde med linoleumssnit, hvor vi skærer det negative i pladen og valser ovenfladen ind. Man kan komplicere den kreative proces ved at arbejde med reduktion og “puslespil”. Radering er en form dybtryk, hvor linjerne i en plade skraveres og trykkes, og man kan arbejde meget præcist. Plantrykket kommer vi forbi med monotypi, som kan have et mere malerisk og “uperfekt” udtryk og man kan også arbejde med en collage af teksturer – det er en meget legende og umiddelbar form for tryk.
Kurset er både for begyndere og øvede. Der vil være introduktion til alle teknikker og selvfølgelig vejledning undervejs. Har du arbejdet lidt med grafik før, skal der nok være noget nyt at dykke ned i. Der vil også være vejledning i, hvordan de forskellige teknikker kan blandes, hvis man ønsker det.
Hav gerne nogle motiver med- foto, objekter eller skitser- af forskellig slags til inspiration.
Vi bruger safe wash sværter og Fabriano Unica. Hvis du ønsker andre materialer end disse, er du velkommen til at tage dem med. Det er også muligt at trykke på stof – hertil anbefaler jeg at købe naturmaterialer og ikke for groft stof.
Programmet i løst rids – ændringer vil komme:
Søndag den 25. juli
15.00 – 17.00 Ankomst og indkvartering
17.30 Fælles velkomst i Foredragssalen
19.30 Velkommen i værkstedet og intro til ugen
Mandag den 26. juli
9.15 Oplæg om linoleumssnit. Værksted
14.00 Værksted
19.30 Højskoleaften
Tirsdag den 27. juli
9.15 Oplæg om monotypi. Værksted
14.00 Værksted
19.30 Koncert
Onsdag den 28. juli
9.15 Ekskursion til København
19.00 Åbent værksted
Torsdag den 29. juli
9.15 Oplæg om radering. Værksted.
14.00 Artist Talk
19.00 Værksted
Fredag den 30. juli
9.15 Oplæg om finish. Værksted.
14.00 Færdiggørelse og opsætning af værker
17.00 Fernisering
18.00 Festmiddag
Lørdag den 31. juli
8.30 – 10.00: Brunch, derefter afrejse
Faste tider
08.00 Morgenmad
08.45 Morgensamling
12.15 Frokostbuffet
18.00 Aftensmad
21.00 Aftencafe
Kursusleder
Katrine Lyck er uddannet iIllustration fra Edinburgh College of Art og har en master i Print fra London Royal College of Art.
Hun arbejder som kunstner, underviser og illustrator og arbejder primært med original grafik – den håndtrykte og unikke grafik som linoleumssnit, radering og litografi. Det er et felt af billedkunsten, som ikke har fået meget plads de seneste mange år, men er ved at vinde tilbage. Der er en fantastisk bred vifte af muligheder indenfor de forskellige teknikker, og der er en masse teksturer, udtryk, teknik og lag at dykke ned i.

Priser
Dobbeltværelse med håndvask
5500 kr
pr person
Dobbeltværelse med eget bad og toilet
6150 kr
pr person
Enkeltværelse med håndvask
7000 kr
pr person
Enkeltværelse med eget bad og toilet
7600 kr
pr person
Uden overnatning
4650 kr
pr person
Særpris unge under 30 år på flersengsværelse (2-3 prs)
1950 kr
pr person
Afbestillingsforsikring
250 kr
pr person
Rabatter
Tilmeldt mere end 1 kursus
1000,- i rabat pr. efterfølgende kursus
Anfør i notatfeltet ved tilmelding
Rabatten fratrækkes først, når kursusbetalingen hæves på kortet
Tillæg
Specialkost v. laktose- eller glutenallergi:
200 kr. (opkræves på særskilt faktura)











