Friluftsliv

– hvordan får du mere natur i din hverdag?

27. juni – 3. juli

OBS: Vær opmærksom på, at du skal tilmelde dig indkvartering med eller uden afbestillingsforsikring

Kursusbeskrivelse

På dette sommerkursus skal vi ud i naturen!

Vi skal vandre i de smukke skove i Nordsjælland, cykle på tur langs søerne og undersøge den natur, som omringer os. Kort sagt skal vi på friluftstur i Danmark og få mere natur ind i vores hverdag.

Men hvordan gør man så det? Hvordan planlægger man det, hvad skal man pakke, hvad kan man lave derude?

Dette sommerkursus er for dig, som gerne vil have evnerne til at tage på mikroeventyr i din hverdag, dig som gerne vil have en lille rygsæk færdigpakket stående i hjørnet af entréen, så du altid kan tage ud i skoven, dig der gerne vil ud og opdage alt den smukke grønne natur, som omringer os.

Husk at medbringe cykel.

Vi ses i det grønne!

Kursusleder

Dan Halkiær Andreasen underviser i Ud i naturen på Grundtvigs Højskole og er uddannet friluftsvejleder.

Jeg elsker friluftsliv, bevægelse og højskole. Jeg har arbejdet som kajakguide i Norge, og i de seneste år har jeg arbejdet på flere forskellige højskoler. Jeg synes, at det fedeste ved livet på højskole, er de øjeblikke, hvor man kan mærke, at energien er høj, fællesskabet brager derudaf, og at det bare gælder om at hægte sig på og følge med. For mig er friluftslivet den ultimative drivkraft til at skabe et fællesskab – når vi er afsted på tur sammen, bliver vi nødt til at sørge for, at alle kommer samlet igennem strabadserne.

Når jeg ikke arbejder på højskole, så bruger jeg så meget tid som muligt på at være i bevægelse – hvad enten det er trailløb i skovene i Nordsjælland, på fjeldski i Norge eller i kajak i de danske fjorde.

Program følger snarest

Priser

Dobbeltværelse med håndvask

5500 kr

pr person

Dobbeltværelse med eget bad og toilet

6150 kr

pr person

Enkeltværelse med håndvask

7000 kr

pr person

Enkeltværelse med eget bad og toilet

7600 kr

pr person

Uden overnatning

4650 kr

pr person

Særpris unge under 30 år på flersengsværelse (2-3 prs)

1950 kr

pr person

Afbestillingsforsikring

250 kr

pr person

Rabatter

Tilmeldt mere end 1 kursus
1000,- i rabat pr. efterfølgende kursus

Anfør i notatfeltet ved tilmelding

Rabatten fratrækkes først, når kursusbetalingen hæves på kortet

Tillæg

Specialkost v. laktose- eller glutenallergi:

200 kr. (opkræves på særskilt faktura)