Maden
I køkkenet på Grundtvigs tryller vores kokke friske råvarer om til velsmagende retter. Vores mad er varieret, velsmagende, bæredygtig og sund.
Vi har bronzemærket i økologi, hvilket betyder at 30-60% af vores mad er økologisk.
Vi går op i godt håndværk og gør meget ud af at lave mad fra bunden. F.eks. sylter vi, laver mayonaise og remoulade fra bunden, laver vores egen musli, og vores brød og kager er hjemmebagte. En højskole er en stor husholdning, så vi er gået passioneret ind i kampen for at tænke bæredygtighed ind i madlavningen og mindske madspild.
Menuen er alsidig – du kan få serveret alt fra en mormorklassiker som frikadeller, suppe eller smørrebrød til lasagne, linsebolognese, stegte ris eller vietnamesisk Bánh Mi. Der er altid et godt udvalg af grønt, og både til frokost og aftensmad vil der være varm mad – og meget forskelligt fra dag til dag.
Der er mulighed for at tilvælge vegansk eller vegetarisk kost, og der tages i vidt omfang hensyn til allergier.
Om morgenen er der en lækker morgenmadsbuffet. Her samles man ikke, men deltager i det tempo, ens morgenhumør tillader. I weekenderne er der lækker brunch. Til frokost og aften samles vi alle, her er der også meddelelser om forskelligt praktisk info eller hyggelige initiativer.