Køkkenassistent / Cater
til Grundtvigs Højskole

Har du lyst til at lave god, grøn mad i et levende højskolemiljø? Så er det måske dig, vi søger til vores køkken på Grundtvigs Højskole.
Vi søger en køkkenassistent eller cater. Du behøver ikke være faglært, men du skal have lyst til at arbejde professionelt med mad og indgå i et team, hvor kvalitet, kreativitet og fællesskab er i fokus. Vores køkken er overvejende vegetarisk, så det er vigtigt, at du er stærk i at trylle med grøntsager.
Om jobbet
Til daglig laver vi mad til ca. 130 højskoleelever og medarbejdere, og i sommerperioden laver vi mad til op mod 120 sommerkursister. Opgaverne spænder bredt og omfatter blandt andet:
- – Tilberedning af hverdagsmad i et grønt og sæsonbaseret køkken
- – Medvirken til planlægning og afvikling af måltider og arrangementer
- – Serviceopgaver, herunder klargøring til arrangementer og opvask
- – Forefaldende arbejde i køkkenet
Højskoleeleverne hjælper også til i køkkenet, så du skal have lyst til at arbejde i et pædagogisk og socialt miljø med mange mennesker omkring dig.
Arbejdstid
Stillingen er fuldtid på hverdage. Vi har bemanding i tidsrummet kl. 7.00–20.00, men arbejdstiden kan i vid udstrækning tilrettelægges med hensyn til dine behov.
Der afholdes 6–8 weekendarrangementer om året med bemanding om lørdagen. Her forventes det, at du kan deltage i lidt over halvdelen.





