• Forsiden
  • Lange højskoleophold
    • Foråret 2023
    • Efteråret 2023
    • Foråret 2024
    • Efteråret 2024
    • Fag
    • Livet på Grundtvigs
    • FAQ – oftest stillede spørgsmål
    • Priser
    • Støttemuligheder til lange højskoleophold
  • Sommerkurser
    • Alle Sommerkurser
    • Priser
    • Corona retningslinjer, afbestilling og forsikring
  • Om Grundtvigs
    • Om Grundtvigs Højskole
    • Medarbejdere
    • Mad
    • Elevforeningen
  • Tilmelding
  • Kalender
  • Nyheder
  • Årsskrifter
  • Kontakt
  • Ledige stillinger og praktik
  • Forsiden
  • Lange højskoleophold
    • Foråret 2023
    • Efteråret 2023
    • Foråret 2024
    • Efteråret 2024
    • Fag
    • Livet på Grundtvigs
    • FAQ – oftest stillede spørgsmål
    • Priser
    • Støttemuligheder til lange højskoleophold
  • Sommerkurser
    • Alle Sommerkurser
    • Priser
    • Corona retningslinjer, afbestilling og forsikring
  • Om Grundtvigs
    • Om Grundtvigs Højskole
    • Medarbejdere
    • Mad
    • Elevforeningen
  • Tilmelding
  • Kalender
  • Nyheder
  • Årsskrifter
  • Kontakt
  • Ledige stillinger og praktik

Højskoleophold på Grundtvigs

På Grundtvigs Højskole får du tid, plads og ro til at fordybe.
Vores højskoleophold begynder om foråret og efteråret.
SAMMENSÆT DIT EGET SKEMA

Højskoleopholdet er opdelt i to perioder, hvilket giver dig muligheden for at vælge nye fag undervejs. Du sammensætter dit eget skema ved frit at vælge mellem over 30 fag.

A-faget fylder mest i skemaet, og det er gennemgående igennem hele opholdet, her kan du vælge mellem Foto, Radio, Maleri, Litteratur, Musik og Politik. B, C og D-fag skifter du halvvejs inde i dit ophold.

Du skal vælge dit A-fag inden, du begynder. Resten af fagene vælger du først, når du er på højskolen. Her kan du se en oversigt over alle vores fag

Fag

 

Du kan læse de oftes stillede spørgsmål her:

FAQ
Kort om Højskolen 

Højskolen ligger i Hillerød – nord for København – og er Sjællands ældste højskole med plads til 120 elever.

Du kan vælge at bo på dobbelt eller enkeltmads værelse. Du kan se nogle af værelserne her

Se værelser

Derudover har skolen en foredragssal, gymnastiksal, atelier, fotostudie, keramikværksted, musiklokale, bibliotek, filmværksted og meget andet. Alle lokaler står som udgangspunkt til rådighed alle døgnets timer.

Her er plads til at mene noget forskelligt, og du kan tale frit og dele det, der betyder noget for dig. Omvendt forventer vi også, at du er nysgerrig, tolerant og åben overfor andres meninger og argumenter.

Vores elever er typisk mellem 18-25 år og kommer fra alle afkroge af landet. Derudover har vi også elever fra det øvrige Skandinavien.

DEN ALLERFØRSTE DAG

Når du møder op på Grundtvigs, vil du blive taget imod af en af vores lærere, som viser dig, hvor du skal bo.

Herefter begynder introdagene, hvor vi skal lære hinanden, vores ganggrupper, højskolen og Hillerød endnu bedre at kende. Når introdagene er forbi, tager vi langsomt hul på den normale højskoleuge; Du påbegynder undervisningen i dine nye fag, vælger repræsentanter til elevrådet og festudvalget, og så er højskoleopholdet godt i gang.

Se Nadia og Aske på deres første højskoledag
HVERDAGEN

Morgenerne begynder med morgenbuffet og morgensamling kl 8.40.
Morgensamling  består af sang fra Højskolesangbogen. Efterfølgende har lærer eller elev ordet i et kvarter og kan fortælle om alt, hvad hjertet begærer. Intet er hverken for stort eller for småt.

Fra 9.00-16.00 er der undervisning, med indlagte pauser, frokost og nogle dage rengøring.

Ud på eftermiddagen, når undervisningen er slut, må du lave lige det, du har lyst til. Har du brug for at slappe af, kan du trække dig tilbage på dit værelse.

Ellers kan du tage til en af de fælles aktiviteter, der arrangeres af undervisere og elever. Du er også velkommen til at arbejde videre med dine projekter i et af vores mange værksteder, som står åbent alle døgnets timer.

GANGGRUPPER

Når du begynder på højskolen, bliver alle elever delt ind i ganggrupper. Der er otte ganggrupper i alt.

En gang om ugen mødes jeres gruppe og  ganggruppelærer og drøfter hvordan I har det, om I skal splejse til en stor fællesshampoo til fællesbadet eller tage på ganggruppetur sammen.

Derudover er der ugentligt også et stort fællesmøde, hvor alle på højskolen samles og gennemgår den kommende uges program og tager større ting op i plenum.

WEEKENDEN

Hver anden weekend er blive-weekend med tilhørende tema. Der vil være aktiviteter og eventuelle  foredrag og som regel slutter vi af med en fest lørdag aften.

I de fleste weekender, kan du få besøg udefra.

De andre weekender er friweekender. Her er du velkommen til at blive på skolen, hvilket omkring halvdelen af vores elever plejer at gøre. Men du er også velkommen til at tage på udflugt og besøge familie og venner udenfor højskolen.

LEVENDE ORD

Hver tirsdag aften er reserveret til Det levende ord, hvor vi inviterer foredragsholdere forbi højskolen. Af tidligere foredragsholdere kan nævnes fotograf Søren Solkær og Jan Grarup, Baba Vakili, Bodil Jørgensen, Claus Meyer, Søren Ulrik Thomsen og mange, mange flere.

Torsdage er reserveret til Kulturccafé. Her inviterer vi ofte bands forbi, tager i teateret eller laver vores eget lille kulturelle arrangement. I kalenderen kan du se vores kommende arrangementer.

Kalender
RART AT VIDE FØR DU FLYTTER IND

Hvis du vælger at bo på et dobbeltværelse, får du tildelt en roomie. Foretrækker du at bo alene, har vi også aleneværelser. På værelset er der de mest nødvendige ting – en seng, et klædeskab, bord, stol og en opslagstavle.

For at gøre værelset mere personligt, anbefaler vi, at du medbringer lidt nips og pynt, så du kan sætte dit præg på værelset – du og din roomie skal trods alt bo der en del måneder.

Her kan du finde et forslag til pakkeliste lavet af vores nuværende elever.

Pakkeliste
PERSONALET

Personalet udgør en vigtig del af højskolens liv. Lige fra pedellerne, der kan fixe en dryppende vandhane, til kontoret der tager imod tilmeldinger, køkkenet der laver god mad og lærerne, der underviser.

Meget af personalet bor i boliger tilstødende højskolen og kommer jævnligt over og spiser aftensmad med deres familier.

Mød vores ansatte her

Medarbejdere
STUDIETURE

Sammen med dit A-fag skal du på studietur og nørde igennem en uges tid i løbet af dit højskoleophold. Vi forsøger så vidt som muligt at forblive på landjorden og rejse med tog og bus.

Senest har Skriveværksted og Maleri været i Bergen, Politik og Radio i Warszawa, mens Fotografi, Musik i Berlin.

PRISER

Priserne på vores lange kurser varierer afhængig af, om du tilmelder dig et højskoleophold om foråret (22 uger) eller efteråret (18 uger), og om du vælger at bo på enmands- eller tomandsværelse med eller uden bad.

Du kan se priser her

Priser
RUNDVISNING

Du er altid velkommen til at komme forbi Grundtvigs Højskole og få en rundvisning og mærke højskoleånden. Højskolen ligger i Hillerød, Nordsjælland, ligger ca. én time fra København med offentlig transport.

Kontakt kontoret på [email protected] og aftal nærmere.

FAQ – OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Er maden vegetarvenlig? Hvor ofte må jeg få besøg? Kan jeg få økonomisk støtte til mit højskoleophold?

Det, og meget mere, kan du finde svar på i vores højskole-FAQ. Her har vi samlet de spørgsmål, vi oftest får fra kommende højskoleelever, og svaret på dem.

FAQ

Grundtvigs Højskole EliteSmiley

Frederiksværksgade 147, Hillerød
[email protected]
Tlf. nr: 48 26 87 00

Sjællands ældste højskole - tæt på København
Det Økologiske Spisemærke