Magtens mange ansigter
Magt er overalt i vores samfund, og sjældent har den været mere synlig end nu. Donald Trump vender magten tilbage mod rå, militær magt snarere end diplomati, og rige forretningsfolk viser deres økonomiske magt og indflydelse på Vestens politiske processer.
Faget Magtens mange ansigter udforsker magt i et politisk, sociologisk og samfundsfagligt perspektiv. Vi dykker ned i klassiske teorier fra Gramsci, Foucault og Weber for at undersøge, hvad magt egentlig er for en størrelse i samfundet. Magt handler nemlig ikke kun om at være den stærkeste, men også om overtalelse, økonomi, normer og usynlige hierarkier i samfundet. Desuden ser vi på hvad der sker, når magten skifter hænder. Hvad skal der til, for at en ny kommer til eller at nye normer bliver etableret?
Faget er for dig, der vil forstå verden bag overskrifterne – og din egen rolle i den. Gennem cases, diskussioner og analyser af konkrete magtspil får du redskaber til at se magt, hvor den skjuler sig, og til at reflektere over, hvordan du selv kan handle i en verden, hvor magtforholdene hele tiden skifter. For magt er ikke kun noget, der udøves over os, men også noget, vi selv kan udfordre.
Faget er et E-fag, der ligger i en temauge. Alle timer ligger altså samlet i én koncentreret, intensiv uge.
Underviser:
Victor Moe er politisk kampagnekoordinator. Han er dybt passioneret omkring demokratiet, økonomien og sociologien som analytisk linse for at forstå samfundet og dets problemstillinger. Han har en stor interesse i at lære fra sig og indbyde til dialog og debat.


