Mad derude

I mad derude får du jord under neglene. Udforsk naturen, sank, sans og lær planter og urter at kende. Se haven igennem nye briller og styrk dit allerede eksisterende kendskab til naturen. Kokkerér og leg omkring bålet, byg, hjælp biodiversiteten frem og anlæg køkkenhave.

Mad derude vil fokusere på at få vores køkkenhave helt op i omdrejninger. Så går du og trænger til at skabe noget bæredygtigt, som mange andre end dig selv vil få glæde af, og er det lige dig at have jord under neglene, være fysisk og nyde det udendørs frirum, så spring med på holdet her.

I undervisningen kan vi for eksempel bruge tid på:

– Spiring
– Madlavning med stenovn
– Køkkenhaven/Vilde urter
– Biodiversitet
– Gartneri
– Sanselig afstressning

Derudover quizzer vi og laver blindsmagninger.

Vi har en holistisk og sanselig tilgang til de processer, vi arbejder med – dog uden det bliver spirituelt.

Til Mad derude vil det være en god idé at medbringe praktisk tøj, sko og en cykel.

Underviser: Simon Lundby Møller