Historiske højdepunkter

Historieske højdepunkter - Grundtvigs højskole - København
Verden kunne have været fuldstændig anderledes, hvis historiens gang var gået bare lidt til en anden side i et afgørende øjeblik, der blev et historisk højdepunkt. Hvad kunne der være sket, hvis nu?

i Historiske Højdepunkter tager vi hver uge fat en ny vild begivenhed i Vesten de sidste 250 år, fra den franske revolution til den historiske oplevelse i Gaza lige nu. Du får en generel historisk viden og dermed forudsætningerne for at give modstanderne klø næste gang, du spiller Bezzerwisser.

Vi kommer bl.a. omkring dengang:

• En 18-årig affyrer et skud i Sarajevo og starter en verdenskrig.

• Den nye premierminister Churchill holder en tale, som afgør den næste verdenskrig.

• Et amerikansk overvågningsfly opdager atommissiler på Cuba, som bringer verden på randen af atomkrig.

• En østtysk embedsmand siger, at grænsekontrollen er ophævet, Berlin-muren falder og to år senere er Sovjetunionen opløst.

• Islamistiske terrorister smadrer to fly ind i to tårne i New York og krige i Afghanistan og Irak følger.

I timerne lever vi os ind i historien gennem oplæg, samtale, spil og film.

Underviser: Peter Westermann

Din underviser, Peter Westermann, er en passioneret historienørd, der har set historiske storfilm og spillet sig gennem verdens historie, lige siden han lærte at kaste en terning.