Friluftsliv

Med naturen som klasseværelse vil du få rig mulighed for at prøve kræfter med forskellige discipliner inden for friluftsliv. Du vil lære basale færdigheder inden for etablering af lejr, så du kan tænde bål, bygge bivuak og anvende forskellige knob.

Ud over de forskellige friluftslivsaktiviteter vil vi udforske, hvordan friluftslivet kan lægge op til indre refleksion. Et eksempel på overlap kan være kortet og kompasset, der bruges til at finde retning og kurs. Både konkret når du skal finde vej, såvel som metaforisk når du skal træffe valg og finde din retning i livet.

Friluftsliv er for alle, der drømmer om at udfordre og udforske sig selv i naturens rum. De aktiviteter og færdigheder, du kommer til at beskæftige dig med, vil skabe et godt fundament, så du i fremtiden kan begive dig ud i den danske natur på egen hånd – hvad end det er for at dyrke friluftslivet eller for at finde rum til refleksion.

Det er vigtigt, at du har en cykel på skolen, da der på faget vil være en del udflugter.

Underviser: Sarah Stampe Lund