Dans
Kan du heller ikke stå stille, når musikken skrues op? Står du på dansegulvet og mangler nye danse-moves? Eller ønsker du at motionere og forbrænde kalorier til dans frem for brug af fitnessmaskiner? Bevægelse, krop og læring går hånd i hånd, når du i faget Dans træder ind i gymnastiksalens trygge rammer.
Samspillet mellem rytme og krop
I Dans handler det ikke kun om at finde rytmen til musikken og lære danseøvelser. Det handler også om at finde frem til din egen rytme, og hvordan din krop kan udtrykke sig gennem musikken. Både dansen og den medfølgende musik udløser dopamin i hjernen, som er med til at mindske stress og skabe selvtillid hos den dansende. Dette vil vi forsøge at udnytte i dette fag. Derudover skal vi også undersøge dansens historie og hvilken påvirkning, samfundets udvikling har haft på dansemiljøet og omvendt.
I Dans skal vi
Du vil blive præsenteret for forskellige dansegenrer, hvor vi skal skabe et sjovt, udfordrende og skabende miljø.
- Du vil blive præsenteret for genrer såsom: Contemporary, Hip Hop, Funk/House og rytmisk gymnastik.
- Bruge dansen som en træningsform – f.eks. Aerobic.
- Du vil lære at indgå i et dansefællesskab, hvor man skal kunne agere som én enhed i dansen.
- Du vil blive præsenteret for dansegenres historie, og hvilke budskaber eller indflydelse dansen kan have i et samfundsperspektiv.
- Vi skal improvisere og undersøge kroppens uendelige mange muligheder, når det kommer til øvelser og udtryk.
- Forsøge med kreativitet og forskellige typer musik at lave en lille sekvens.
Dans er for dig, der gerne vil ud af hovedet og ind i kroppen – slippe fantasien løs og udfordre dig selv i forskellige danse. Det er for dig, der er nysgerrig efter at lære dig selv at kende som danser og udvide din musikhorisont. Alle er velkomne uanset niveau!
Underviser: Astrid Demant