Adventure

Kom med på eventyr, når vi skal udforske naturens mange oplevelsesmuligheder, og bliv udfordret både på det personlige og fysiske plan. Vi skal maxe ud, have pulsen op og få sved (og måske jord) på panden, når naturen byder på forskellige fysiske aktiviteter.

Udover at få en masse sved på panden skal vi også vandre. Alt fra simpel vandring til grænsevandring, hvor vi udfordrer os selv og hinanden – vi skal turde være stille sammen og fordybe os, men også synge, danse og være kreative på måder, I måske ikke har prøvet før.

Undervejs vil I blive præsenteret for forskellige fuglelyde, træernes hemmelige liv, og hvad skumring og daggry byder på af forskellige naturoplevelser.

Der kræves ingen forudgående kendskab eller forudsætninger for at kunne deltage, kun

lysten og at man gerne vil have sved på panden.

Du skal bruge

– Tøj og sko, du kan være aktiv i
– En cykel
– Muligvis liggeunderlag og sovepose, men det får I mere info omkring, hvis det bliver nødvendigt.

Underviser: Astrid Trige Demant