Valgmorgen: Trump vs Harris
Tirsdag den 5. november afholdes der præsidentvalg i USA: bliver det Kamala Harris eller Donald Trump, som den 20. januar 2025 kan flytte ind i Det Hvide Hus de kommende 4 år? Den amerikanske valgkamp er blevet fulgt tæt i fagene Politik og Verdens Brændpunkter.
Valget afgøres formentlig sidst på natten/tidlig morgen onsdag efter resultater fra de afgørende ”swingstater” er blevet optalt – dvs. fra delstater, som skifter mellem af have demokratisk og republikansk flertal.
Lige nu (aug 24) fører Kamala Harris stort i meningsmålinger på antal stemmer på landsplan. Men i USA bliver man ikke præsident ved at få flest stemmer. Man skal have flest ”valgmænd” eller mere konkret mindst 270 valgmænd for at blive præsident. Dem får man vinde at vinde valgene i de enkelte delstater, og den, som vinder den enkelte delstat, får alle delstatens valgmænd.
Lige nu er meningsmålingerne helt lige. Der er således 8-10 potentielle swingstater, men rigtigt meget kan afgøres af, hvordan det går i nogle ganske få delstater i ”rustbæltet” – og måske endda alene af resultatet i Pennsylvania.
Vi hejser ”the star spangled banner”, har quizzer og konkurrencer og hepper morgenen igennem, inden vi går til amerikansk morgenmad med pandekager og sirup mm.