Syng, spis og snak med Janne Mark

Grundtvigs højskole slår dørene op for alle, der har lyst til at dyrke fællesskabet med fællessang, samtale, kaffe og kage.

Aftenens vært er komponist Janne Mark.

Janne Mark har etableret sig som en af de mest overbevisende salmedigtere og komponister i sin generation i Danmark og har i årtier været en pioner i et kreativt, dygtigt og ihærdigt forsøg på at forny kirkemusikken og salmesproget. I 1998 blev Brorsons Kirke på Nørrebro i København gjort til børne- og ungdomskirke, og fra 2000 har Janne Mark været en del af det orkester, der fast spiller til gudstjenester og kirkelige handlinger. Gennem årene har hun udgivet adskillige salmesamlinger og cd’er, og hun har været nomineret til Danish Music Awards Jazz i 2018 og 2020 og blev præmieret af Statens Kunstfond i 2018.

Janne Mark har med hendes særlige nordiske salmestil skabt sig en international karriere og hun er bidragyder til Højskolesangbogen 19. udgave med hele seks melodier, men har også sange med i Højskolesangbogen for børn, Kirkesangbogen og 100 salmer. Hun har en omfattende koncert- og fællessangs-virksomhed i ind- og udland og flere af hendes titler er en fast del af repertoiret hos DR Pigekoret.

Køb billet her

OBS: Det er ikke muligt at købe billet i døren