Nils Mejlvang – Le Tour – 20 års Tour de France fortalt i billeder – Offentligt foredrag

Nils Mejlvang har som prisvindende sportsfotograf dækket Tour de France mere indgående end nogen anden dansk fotograf. Over tyve Tours og mere end 360 etaper, er det foreløbigt blevet til lige fra Bjarne Riis klædt i Dannebrog på Champs Élysées til Jonas Vingegaard på toppen af podiet i Paris i 2022.

I dette foredrag vil Nils med sine ikoniske billeder tage dig med helt ind i Tour de France. Du kommer med på de legendariske bjergetaper til Mont Ventoux, Col du Tourmalet, Galibier og Alpe d´Huez. Du er med i omklædningsrummet, i rytterbussen og helt tæt på de opløb og øjeblikke, hvor etaperne afgøres. Ikke mindst får du et sjældent indblik i, hvad der foregår ”behind the Scenes”, når kameraerne ellers er slukket.

Foredraget indeholder også fotografens egne dyrekøbte erfaringer og private anekdoter fra sine mere end 20 tours og 360 etaper. Du vil høre om danske og internationale rytteres egne personlige kommentarer til de ikoniske billeder, de selv optræder på, som er fortalt eksklusivt til Nils Mejlvang. Eksempelvis Jonas Vingegaard, Jens Voigt, Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Michael Rasmussen, Mark Cavendish, Richard Virenque, brødrene Schleck, Brian Holm og Tadej Pogacar.

 

Foredraget tager udgangspunkt i Mejlvangs bog ”Le Tour – 20 års Tour de France fortalt i billeder” (Gyldendal 2022)

”I hele mit professionelle liv har jeg været sammen med dygtige fotografer. Filmfotografer og stillfotografer. Jeg ser med deres øjne. De indfanger de rigtige øjeblikke. Som ætses ind i hukommelsen. Sådan en fotograf er Nils Mejlvang.” Fra Jørgen Leths forord til bogen.

Du kan finde bogen her 

 

Offentligt foredrag

Sted: Foredragssalen, Grundtvigs Højskole
Tidspunkt: Den 28. november 2023 klokken 19:30
Pris: 50,- kroner (gratis for alle under 30 år)

Køb billet her

OBS. billetten skal købes online, der kan ikke købes billet i døren.

 

 

Niels mejlvang