Hanne Højgaard Viemose
Hanne Højgaard Viemoses forfatterskab er båret af en autofiktiv, fragmentarisk og stilistisk eksperimenterende stil. Hun kredser om voldsomme livserfaringer med stor sproglig energi og originalitet og skåner hverken sig selv eller sin læser i skriften.
Hanne Højgaard Viemose debuterede med Hannah i 2011. Ligesom forfatteren selv i sin tid rejste down under, handler ’Hannah’ om en backpackers bekendelser fra Australiens outback og en ung piges søgen efter frihed og identitet. Hanne Højgaard Viemose modtog Munch Christensens debutantpris for romanen.
Hanne Højgaard Viemoses seneste roman HHV, FRSHWN – Dødsknaldet i Amazonas (2019) blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2020.
Arrangementet er offentligt:
Sted: Foredragssalen, Grundtvigs Højskole
Tidspunkt: Den 13. september klokken 19:30
Pris: 50,- kroner (gratis for alle under 30 år)