Grundtvigs på bogmessen
Grundtvigs Højskoles hold fra Skriveværksted deltager med aktiviteter på årets bogmesse i Forum den 7. – 9. november.
Lørdag den 8. november kan du møde Grundtvigs skriveelever på balkonen til disse aktiviteter:
11.00 Morgenskrivning med Grundtvigs Højskole
At skrive kan åbne dit sind. Du inviteres til at blive klar til dagen på BogForum med en morgenskrivning.
Efter oplæsning af en kort tekst startes uret, og du skriver i 7 minutter uden pause. Skrivningen er til din egen fornøjelse, og teksten skal ikke deles med andre bagefter.
11.30 Sæt poesien fri med Grundtvigs Højskole
At digte er at arbejde med vores fælles sprog. Ud fra små tekster af optrædende forfattere på BogForum inviteres du til at skabe dit eget digt.
Ved hjælp af papir og en sprittusch kan du blotlægge en af de mange former for poesi som enhver tekst rummer. Digtene kan blive delt på storskærm.
12.30 Det store drømmedigt med Grundtvigs Højskole
Du inviteres til at dele hvad du drømmer om. Ved at skrive korte udsagn som begynder med ”Jeg drømmer om” bliver du medforfatter på dagens store drømmedigt.
De mange udsagn samles til langt fællesdigt som bliver delt med BogForum på storskærm.
Foto: Bogforum


