Den langsomme rejse

23. marts, 2026 kl 19:30 - 21:00

Vi skal møde eventyreren Bjørn Harvig og med udgangspunkt i hans rejse til fods igennem Bosnien og hans bog ‘Bosniske Brødre’ vandrer vi gennem Bosnien og ind i mødet med skæve eksistenser, gæstfrie folk og nye venskaber. Beretningerne fra landevejen er nervepirrende, hjerteskærende men også virkelig morsomme.

Bjørn fortæller om, hvad den langsomme rejse åbner for af møder med umage venskaber, og foredraget er en fortælling om umådelig rejselyst, om krig og kærlighed og et ukueligt håb om forsoning mellem landets folk.

Bjørn Harvig er tidligere formand for Eventyrernes Klub, forfatter til en lang række af anmelderroste rejse- og ekspeditionsbøger og vært på den populære og prisvindende podcast Den Yderste Grænse, der laves for Nationalmuseet og omhandler eventyr og opdagelsesrejsende.

OBS: Det er et lukket arrangement udelukkende for skolens elever