Tro, tvivl & eksistens
Hvad sker der, når historikeren og teologen tager brydetag med troen, tvivlen og eksistensen?
I faget her undersøger vi kristendommens gud, det hellige, treenigheden, das ganz Andere, det absurde – kært barn har mange navne. Vi diskuterer spørgsmål som: hvis der er en gud, er gud så god og nødvendigvis en mand? Hvad er tro overfor viden? Hvad vil det sige at være født?
Vi udfører begravelsesritualet og gør vand til vin, mens vi hver især mærker og forholder os til spørgsmålet: skal vi tro det eller ej?
Undervisere: Candra Therese Thun og Ditte Thomassen


