Syng, spis og snak – med kor og klimaprofessor

21. oktober kl 17:30 - 20:30

Grundtvigs Højskole slår dørene op for alle, der har lyst til fællessang, fælles samtale og fællesspisning. I år er overskriften for alle Syng, spis og snak-aftener “Naturen som folkesag”. Så der vil blive mulighed for at svælge i de mange skønne sange om naturen, Højskolesangbogen byder på.

Denne aften får vi fornemt besøg af UAK – Unge Akademikeres Kor, der vil synge nogle sange for os undervejs. Koret er et af Københavns ældste blandede kammerkor, dannet i 1944. Nu til dags er de også blandet på tværs af alder og er ikke specielt akademiske. 🙂 De har en forkærlighed for nyere nordisk kormusik, selv om de også kan finde på at synge 400 år gamle værker. Koret bliver dirigeret af Kasper Beck Hemmingsen og øver på Nørrebro.

Aftenens sangvært er Bente Halkier. Hun er forperson for korets bestyrelse og alt-sanger, men hun er også professor i sociologi, medlem af Klimarådet og forsker i, hvordan vi kan ændre vores madvaner til at blive mere klimavenlige.

Program for aftenen:

17.30 Velkomst og aftensmad

18.30 Fællessang og korsang

19.20 Pause

19.40 Fællessang og korsang

20.30 Tak for i aften

Køb billet her

OBS: Det er ikke muligt at købe billet i døren – billet SKAL købes på forhånd via ovenstående link. Billetpris inkl. mad og kage 100 kroner.