Kursusbeskrivelse
Verden er i vildrede. Den er under forandring, og det foregår i et hæsblæsende tempo. Kan du følge med? Når uovervindelige krigsskibe sænkes af billige droner, hele hærenheder gøres ukampdygtige gennem mobiltelefoner i soldaternes lommer. Tidligere tætte handelspartnere bekriger hinanden med enorme toldsatser, og de internationale institutioner, vi troede var bolværk mod geopolitisk anarki, og som vi i Vesten mener har sikret stabilitet de sidste 100 år, pludselig vakler. Alt imens skyder nye magtfulde netværk frem og indtager pladsen i solen – fra Trumps Fredsråd i Palæstina, Kinas Global Initiative, til EU’s venden sig mod Latin- og Sydamerika, Indien, mv.
I selskab med førende diplomater, militærfolk, økonomer, forskere, filosoffer og journalister undersøger vi på dette kursus, hvilke rystelser, der sætter sit præg på historien og bliver hjørnesten i den nye verdensorden. Hvad vil blive glemt, og hvad vil for altid blive husket, når røgen har lagt sig?
Foruden stof til eftertanke byder kurset på højskolerammer for socialt samvær, gode samtaler i godt selskab, højskolesang og et jævnt og muntert sommerleben på terassen.
Kursusledere: Peter Westermann, Emil Hageman Christensen og Tobias Bornakke Bramsen
På ugen kan du møde:
Christine Nissen: Forstå Europas nye forsvar
Som en af landets fremmeste eksperter i EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik har ph.d. og chefanalytiker hos Tænketanken Europa, Christine Nissen, gennem en årrække kortlagt kontinentets militære arkitektur. Med en fortid som forsker ved DIIS har hun været en central stemme i debatten om alt fra det danske forsvarsforbehold til Europas strategiske uafhængighed i en verden præget af opbrud og krig i Ukraine. I dette oplæg giver hun et indblik i, hvordan EU ruster sig til en ny geopolitisk virkelighed, hvor sikkerhed ikke længere kan tages for givet.


Nagieb Khaja: Helt tæt på
Khaja er en anerkendt dansk-afghansk journalist, dokumentarist og forfatter, der især er kendt for sin frygtløse dækning af krigszoner og konflikter. Aftenens oplæg har bla. udgangspunkt i Khaja’s personlige oplevelser og unikke adgang til konfliktzoner i Mellemøsten og Afghanistan, giver han os “historien bag overskrifterne”. Khaja sætter ansigt på de civile skæbner, giver kød og blod til de nyheder, vi ser i fjernsynet og fortæller om de personlige dilemmaer og oplevelser, der følger med at dække krig i øjenhøjde.
Stine Lehmann-Larsen: “Europæisk fredsmægling i Trumpismens skygge”
Stine Lehmane, der er Deputy Executive Director på the European Institute of Peace (EIP), zoomer ind på de diplomatiske værktøjskasser. Hun analyserer vilkårene for europæisk fredsmægling i en tid præget af “Trumpisme”, hvor de traditionelle rammer for international dialog er under voldsomt pres.


Isabel Bramsen: “Fredens logik”
Isabel Bramsen går bag om teorierne og undersøger de konkrete mekanismer, der faktisk får konflikter til at køle ned. Vi afslutter dagen med at undersøge, hvad det kræver at skabe varig stabilitet i en urolig verden, og om der findes en universel opskrift på fred.
Ekskursion til FN-Byen
Vi tager en tur til FN-byen, hvor en repræsentant fra UNDP (FN’s Udviklingsprogram) giver os et aktuelt indblik i deres arbejde med global udvikling og bæredygtighed i en verden præget af krise. Her får vi førstehåndsviden om, hvordan verdensorganisationen forsøger at skabe stabilitet og fremdrift på tværs af landegrænser.


Mogens Lykketoft: “FN og fremtidens internationale samarbejde”
Som tidligere formand for FN’s Generalforsamling og fhv. udenrigsminister trækker han de store linjer op og deler ud af sine erfaringer med internationalt diplomati og de geopolitiske udfordringer, der definerer vores tid.
Kræsten Byskov: Kunstens oprør i totalitær politik
Vi får besøg af maler, kunsthistoriker og tidligere højskolelærer på Grundtvigs, Kræsten Byskov. Med både en malers blik og kunsthistorikerens dybde tager Byskov os med ind i kunstens sprængfarlige verden. Han undersøger, hvordan kunsten historisk har fungeret som et nødvendigt råb om frihed og et værn mod undertrykkelse, når de politiske systemer lukker sig om sig selv.


Jeppe Teglskov Jacobsen: Bits, bytes og benhård magt
Vi lever i en brydningstid, hvor kampen om globalt førerskab ikke længere kun udkæmpes med traditionelle våben, men i laboratorier og datacentre. Jeppe Teglskov Jacobsen, ph.d. og adjunkt ved Forsvarsakademiet, belyser, hvordan kunstig intelligens, mikrochips og avancerede algoritmer er blevet de mest afgørende brikker i spillet om global indflydelse og sikkerhed. Det er et indblik i en ny virkelighed, hvor kontrollen over teknologi definerer fremtidens magtbalance.
Tobias Bornakke: Kampen om dit verdensbillede
Vi lever i en tid, hvor sandheden er under pres, og hvor kunstig intelligens er blevet et kraftfuldt våben i kampen om vores opmærksomhed og verdensbillede. Tobias, medstifter af analysebureauet Analyse og Tak, forstander på Grundtvigs Højskole, og ekspert i digitale fodspor. Han belyser i dette oplæg den digitale informationskrig, hvordan AI accelererer misinformation og polarisering, og hvordan algoritmer i dag former vores demokratiske kultur.


Frank Hvid Petersen: Økonomi som geopolitisk slagmark
Når verdensordenen ryster, mærkes det direkte på de globale markeder. Frank Hvid Petersen, økonom og strateg hos Strategic Investments, er en af landets mest erfarne analytikere i krydsfeltet mellem finans og storpolitik. Frank analyserer, hvordan økonomisk indflydelse er blevet en afgørende brik i det moderne geopolitiske spil, og giver sit bud på, hvordan kampen om globale ressourcer og positioner kommer til at definere forholdet mellem verdens stormagter i de kommende år.
Paneldebat: Danmarks vej i en ny verdensorden
Efter en uge, hvor vi har afdækket alt fra det teknologiske kapløb og økonomisk krigsførelse til de rå menneskelige realiteter i konfliktzoner, samler vi nu trådene.
Hvad betyder fremtidens verdenskort for de politiske valg, vi skal træffe herhjemme?
Hvordan skal Danmark navigere mellem stormagterne? Skal vi satse på oprustning eller diplomati? Og hvordan beskytter vi vores demokrati i en uforudsigelig fremtid?
I denne afsluttende paneldebat møder vi blandt andet to markante politiske stemmer fra henholdsvis Radikale Venstre og Enhedslisten. De vil debattere de visioner og dilemmaer, som ugens mange indtryk har rejst, og give deres vidt forskellige bud på, hvordan vi bedst sikrer fred og stabilitet i fremtiden.
Kursusledere
Emil Hageman Christensen underviser på Grundtvigs højskole i fagene Ud i naturen, Det er større end dig , Eksistentialisme og Tro, tanke og religion. Bachelor i filosofi og Kandidat i bæredygtighedsvidenskab. Emil er bestyrelsesmedlem i Filosofisk Forum.
Peter Westermann underviser på højskolen i Politiske ideer, Verdens brændpunkter og Historiske højdepunkter. Han er uddannet i statskundskab, er regionsrådsmedlem, tidl. folketingsmedlem og næstformand for SF. Sammen med SF’s Lisbeth Bech Poulsen har han skrevet bogen Oprør for fremtiden.
Tobias Bornakke Bramsen er Grundtvigs Højskoles forstander og er uddannet ph.d. i sociologi. Tobias kommer fra en stilling som partner og medstifter af den demokratiske virksomhed Analyse & Tal, og er en af Danmarks førende eksperter i digitalt demokrati. Han er tidl. formand for den nordiske tænketank for Tech og Demokrati.
Program
Søndag den 19. juli
15.00 – 17.00
Ankomst og indkvartering
17.30
Velkomst
19.30
Velkomst og samtalesalon
Mandag den 20. juli
09.15
Indflyvning til formiddagens oplæg under temaet: “Nationalismens rødder”.
10.00
“Europæisk fredsmægling i Trumpismens skygge” ved Stine Lehmann, Deputy Executive Director at the European Institute of Peace
14.00
“Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik” ved chefanalytiker ved Tænketanken Europa, Christine Nissen
16.00
Hyg&Lyt: Eftersnak om dagens indlæg i grupper (frivilligt).
19.30
“Helt tæt på” ved journalist, dokumentarist og forfatter Nagieb Khaja
Tirsdag den 21. juli
7.15
Løbetur (frivilligt)
09.15
Indflyvning til formiddagens oplæg under temaet: “Klassiske skoler i international politik”.
10.00
”Den nye Verdensorden” ved fredsforsker Isabel Bramsen
14.00
”Den nye Verdensorden” ved fredsforsker Isabel Bramsen
16.00
Eftersnak om dagens indlæg i grupper (frivilligt). Vælg mellem to formater: Walk&Talk eller Sit&Talk
19.30
Højskoleaften med forskellige tilbud
Onsdag den 22. juli
09.00
Afgang med bus til FN-byen
10.00
Oplæg ved UNDP (FN’s udviklingsprogram).
Dernæst får vi ude i FN byen besøg af forhenværende minister, folketingsformand og formand for FN’s Generalforsamling Mogens Lykketoft, der taler om “FN og fremtidens internationale samarbejde”
16.00
Afgang med bus til Grundtvigs Højskole
19.30
”Kunstens oprør i totalitær politik” ved kunstner og højskolelærer Kræsten Krum Byskov
Torsdag den 23. juli
7.15
Løbetur (frivilligt)
09.15
Indflyvning til formiddagens oplæg under temaet: “Hvilke nye og aktuelle civile og militære teknologier vil stå tilbage som milepæle i historien, når røgen har lagt sig?”
10.00
“Geopolitisk teknologikonkurrence: AI, tech-utopister og benhård magtpolitik” ved Jeppe Teglskov Jacobsen, strategisk rådgiver og informationschef ved Nationalt Forsvarsteknologisk Center
14.00
“AI og digital informationskrig” ved Tobias Bornakke Bramsen
15.00
”På motorcykel gennem Kinas geopolitik” ved Mads Vesterager Nielsen
16.00
Eftersnak om dagens indlæg i grupper. Vælg mellem tre formater: Walk&Talk, Sit&Talk eller Hyg&Lyt.
19.30
Højskoleaften med forskellige tilbud.
Fredag den 24. juli
09.15
Indflyvning til formiddagens oplæg under temaet: “Hvilke økonomier og økonomiske samarbejder vil stå tilbage, når røgen har lagt sig?”
10.00
“Økonomi som geopolitisk slagmark” ved økonom og strateg Frank Hvid Petersen
14.00
Afsluttende paneldebat: “Danmarks vej i en ny verdensorden” med Sigrid Friis (R) og Trine Pertou Mach (Ø).
17.00
Fernisering ved Grafisk Tryk
18.00
Festmiddag
Lørdag den 25. juli
08.30
Morgenmad og udtjekning
10.00
Fælles afslutning og sang i gymnastiksalen.
Faste tider
08.00 Morgenmad
08.45 Morgensamling
12.15 Frokostbuffet
18.00 Aftensmad
21.00 Aftencafe
Priser
Dobbeltværelse med håndvask
5400 kr
pr person
Dobbeltværelse med eget bad og toilet
6050 kr
pr person
Enkeltværelse med håndvask
6850 kr
pr person
Enkeltværelse med eget bad og toilet
7450 kr
pr person
Uden overnatning
4550 kr
pr person
Særpris unge under 30 år på flersengsværelse (2-3 prs)
1950 kr
pr person
Afbestillingsforsikring
250 kr
pr person
Rabatter
Tilmeldt mere end 1 kursus
1000,- i rabat pr. efterfølgende kursus
Anfør i notatfeltet ved tilmelding
Rabatter kan ikke kombineres
Rabatten fratrækkes først, når kursusbetalingen hæves på kortet
Tillæg
Fotofestival: 1000 kr.
Skulpturel keramik: 500 kr.
Specialkost v. laktose- eller glutenallergi:
200 kr. (opkræves på særskilt faktura)











