Skriv selv

18. – 24. juli 2027

OBS: Husk at vælge med eller uden afbestillingsforsikring ved tilmelding.

Kursusbeskrivelse

Intensivt skrivekursus der henvender sig til alle, som gerne vil prøve kræfter med at skrive, med særlig fokus på skønlitteratur.

Underviserne er etablerede forfattere. Mød bl.a. Morten, Pape, Trisse Gejl, Dennis Gade Kofod, Lotte Kirkeby og Hanne Kvist.

Kan man lære at blive forfatter? Sikkert ikke. Men man kan helt sikkert gennem øvelse, vejledning og konstruktiv kritik udvikle sit sprog, sine udtryksmidler og sin evne til at læse sig selv kritisk. Det er, hvad vi tilbyder på kurset Skriv selv.

Vi udbyder skriveværksteder inden for noveller, magisk litteratur, plot og karakterudvikling, erindringer, børnelitteratur, manuskriptudvikling mm. Man vælger to skriveværksteder, ét for mandag-tirsdag og ét for onsdag-fredag.

I løbet af ugen vil der være oplæg om skrivningens genrer og teknikker og praktiske skriveøvelser med efterfølgende kritik. Der vil også være mulighed for at få individuel kritik på egne, medbragte tekster fra redaktører ved Forlaget Gladiator.

Kurset vil desuden byde på forfattermøder, foredrag, film, udflugt og en masse højskolehygge.

Velkommen på højskole!

Henrik Rasmussen

Kursusleder

Henrik Rasmussen er Cand. mag. i litteraturvidenskab og spansk og underviser på Grundtvigs Højskoles lange kurser i Skriveværksted og Litteratur.

Han har bl.a. udgivet romanerne: “Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg er her” (2015) og “Tilbage til paradiset” (2026) og har desuden udgivet en række fagbøger om litterære emner.

Henrik Rasmussen underviser i litteratur og skrivefag på Grundtvigs højskole

Program kommer snarest

Priser

Dobbeltværelse med håndvask

5500 kr

pr person

Dobbeltværelse med eget bad og toilet

6150 kr

pr person

Enkeltværelse med håndvask

7000 kr

pr person

Enkeltværelse med eget bad og toilet

7600 kr

pr person

Uden overnatning

4650 kr

pr person

Særpris unge under 30 år på flersengsværelse (2-3 prs)

1950 kr

pr person

Afbestillingsforsikring

250 kr

pr person

Rabatter

Tilmeldt mere end 1 kursus
1000,- i rabat pr. efterfølgende kursus

Anfør i notatfeltet ved tilmelding

Rabatten fratrækkes først, når kursusbetalingen hæves på kortet

Tillæg

Specialkost v. laktose- eller glutenallergi:

200 kr. (opkræves på særskilt faktura)