Tobias drømmer om at udfordre sin frihed og nysgerrighed
Det er en solrig dag. Alligevel vælger Grundtvigs-eleven Tobias Wolther et af de få skyggesteder under en parasol, hvor interviewet skal finde sted. Benene hviler over kors, mens det rodede krøllede hår og det blå lys fra de runde briller gør, at han fremstår som et selskab, hvori man er velkommen.
– Af Magnus Jean Aagaard og Rikke Beck Krarup
Forestil jer livet som psykiateren Carl Jung, siger han. Otte måneder af sin tilstedeværelse arbejder man i praksis, de sidste fire måneder tager man langt ud i skoven – ved en sø i en lille hytte. Det er drømmen for Tobias. Eller det er én af drømmene. For ham er drømmen måske især, at man ikke bliver fanget i noget specifikt, men at nysgerrigheden kan vokse hele livet – som en blomst i barndommens bevidsthed. At man kan have tid til sig selv, og at man ikke behøver lægge al sin tid i én udvalgt ting. Det er bl.a. også derfor, han ikke er begyndt på et studie endnu, fortæller han.
Et spørgsmål om drømme i fremtiden får Tobias til at blive en smule tavs i begyndelsen. Det er svært at have drømme.
”Der ligger prestige i drømme, og man kan nemt sammenligne sig med andre,” siger han. For ham ligger der noget angstprovokerende i at fortælle folk om sine drømme, for hvad tænker de om dem? Vil drømmene skuffe nogle? Er drømmene for små? Vil det overhovedet give mening for ham at udleve dem? Der er mange drømme i ræset mod et godt liv. Måske så mange, at det er svært at overskue, hvilken af de tusinde vejbaner man skal vælge, mener Tobias.
Egoproblem
Han har overvejet forskellige uddannelser og jobs, men ”man drejer til højre og venstre i, hvad man gerne vil”. Uddannelser som medicin, fysik og filosofi har været oppe at vende, samtidig med at lysten til at læse og skrive fylder en del hos ham. En dag får Tobias sagt til sin mor, at han gerne vil være autodidakt filminstruktør, hvorefter han bliver grint ad. Det gør han heldigvis også selv nu.
Hele hans familie er læger, og Tobias har selv overvejet samme retning. Han fortæller, at han egentlig ikke bliver presset af sine forældre, men at det derimod er hans egen forståelse af, hvem han skal være, som forhindrer ham i at vælge samme vej. Han kalder det et egoproblem, fordi han ikke vil være den type, som gør det samme som forældrene. Han vil ikke ses som et direkte produkt eller som en, der tager det nemme og sikre valg. Tobias mærker et pres fra mange sider af, men gør det klart, at hans søgen efter egne drømme er enormt vigtig.
Det svære ved at have drømme er især også frygten for at binde sig til et job, et liv og en bolig, fortæller Tobias. Han er stadig ung og har planer om en masse ting. Om at rejse til Sydamerika og blive flydende til spansk, om at skrive sine egne ting og læse en masse bøger. Han vil ikke forsimples til én type ved at vælge ét job. Hvis det var op til ham, kunne han blive ved med at udforske livet og udfordre sin frihed og sin nysgerrighed.