Sommerkursus: Mennesket og Fotografiet 2023
Uge 31
30/7 – 5/08 2023
Mennesket og Fotografiet: Det fortællende portræt – Fotokursus med Maria Fonfara
Ja! Der er stadig pladser tilbage på kurset.
Vi har IKKE flere eneværelser til overnatning..
men du kan tilmelde dig på dobbeltværelse eller som Dagskursist!
Vil du evt. skrives på venteliste til et værelse?
Obs! Nye vilkår ved betaling
Kursusbeskrivelse
Det fortællende portræt
Kurset vil blive en intens uge ind i fotografiets verden, hvor vi gennem øvelser og feedback vil udfordre os selv fotografisk – samt menneskeligt. Vi arbejder med portrætter og historiefortælling gennem fotografiet, hvor vi prøver at komme ind under overfladen, der, hvor paraderne et kort øjeblik forsvinder, og det begynder at blive interessant. Vi arbejder hovedsageligt med naturligt lys – og så enkelt udstyr som muligt, så vi kan bruge vores fokus på det nære.
Vi arbejder også med historiefortælling i fotografiet. Vi skal ud at møde mennesker med vores kameraer og efterfølgende sætte fotografier sammen for at skabe den menneskelige fotografiske fortælling.
En uge med nærvær, fordybelse og masser af snak om fotografi
Det bliver en uge med fotografiske opgaver, øvelser og gennemgang med konstruktiv feedback.
En uge med nærvær, fordybelse og masser af snak om fotografi. Gennem oplæg, opgaver og fælles kritik bliver vi klogere på hinanden og os selv. Undervisningen bliver delt mellem praktiske opgaver og teoretisk undervisning.
Vi starter med en teknisk gennemgang af kameraet, så vi får en forståelse for hvad teknikken giver af muligheder, for at få det fotografiske udtryk vi ønsker med vores fotografier. Vi skal gå manuelt til værks og lære vores kameraer at kende og selv bestemme over det.
Alle niveauer er velkommen. Denne uge handler ikke om hvad vi kan, men hvad vi sammen kan skabe. Vi skal lege, udvikle og udfordre fotografiet.
Der er intet krav til udstyr. Du kan godt deltage på kurset uden udstyr, da skolen råder over udstyr, der kan lånes. Det er dog en fordel, hvis du medbringer eget digitalkamera, samt egen computer med Adobe Photoshop eller Adobe Lightroom.
Kurset er en del af en fælles højskoleuge, hvor der også er et Croiquis tegnekursus og et demokratikursus i huset. Morgensamling, måltider og de fleste aftenarrangementer er fælles.
Kursusleder: Maria Fonfara
Maria Fonfara er uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole.
2 x Vinder af Årets pressefoto i kategorien ”Årets hverdagsbillede” fra billedserierne ”Fejø” og ”De Urørlige”.
Har derudover udgivet fotobogen ”Elsk hele livet”.
Maria er tidligere underviser i fotografi på Grundtvigs Højskole og arbejder nu som freelancefotograf for forskellige fag- og dagblade og med forskellige bogprojekter.
Hvis du har spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte til Maria på 22988441/ fonfaramaria@gmail.com
Program
Søndag den 30. juli
15.00-17.00 Ankomst og indkvartering
17.15 Velkomst v. forstander Jakob Mejlhede Nielsen i Foredragssalen
18.00 Aftensmad
19.30 Fotoholdet mødes. Introduktion til ugen
Mandag den 31. juli
08.45 Morgensamling
09.15-12.00 Fototeori med udgangspunkt i blænde, lukker, Iso og lysmåling. Oplæg om portræt fotografering og brugen af det gode lys
13:30 -16:00 Portrætfotografering samt udvælgelse af portrætter.
16:00-18:00 Samlet gennemgang af lys og portrættet med konstruktiv feedback
19.30 -21:00 Fotofortællinger og portrætter af Maria Fonfara
Tirsdag den 1. August
08.45 Morgensamling
09.15-12.00 Vi arbejder videre med portrættet og hvordan vi kommer tættere på et andet menneske – og får de stærke udtryk frem i fotografiet.
13:30-16:00 Workshop med fotografering, udvælgelse og redigering.
16:00-18:00 Samlet gennemgang af portrætfotografering og konstruktiv feedback 19.30 Fælles fotoforedrag med Mads Køngerskov / DR.
Mads Køngerskov f.1981, har arbejdet, som fotograf, på Danmarks Radios udlandsafdeling siden 2014, hvor han bl.a har dækket krigen imod Islamisk stat i Irak og Syrien samt Talibans magtovertagelse i Afghanistan.
Onsdag den 2. August
08.45 Morgensamling
09.15-10.00 Oplæg til dagens tur og opgave.
10:00-13:00 Besøg på Frederiksborg Slot og se fotograf Marie Halds fotografier.
13:00-15:30 Fotoopgave i Hillerød. ”En Fremmed”.
16:30-18:00 Samlet gennemgang af dagens opgave og konstruktiv feedback.
20.00 Fælles koncert med Sara Grabow
Torsdag den 3. August
08.45 Morgensamling
09.15-12.00 Oplæg til dagens opgave. Vi skal lege, være kreative og skabe levende portrætter
13:30-16:00 Workshop med fotografering, udvælgelse og redigering
16:00-18:00 Samlet gennemgang af dagens opgave og konstruktiv feedback
19.30 -21:00 Hygge på fotoholdet, et lille oplæg om fotografer, samt printning af billeder til udstilling
Fredag den 4. August
08.45 Morgensamling
09.15- 12:00 Opsumering, printning og en lille sidste foto opgave
13.30 Afrundning af ugen. Klargøring af udstilling 17.00 Fernisering v. maler – og fotohold
18.00 Festmiddag
Lørdag 5. august
08.30-10.00 Morgenmad og afrejse
Faste tidspunkter:
07.45 Morgenmad
08.45 Morgensamling
12.15 Frokostbuffet
18.00 Aftensmad
21.00 Aftencafe
Der tages forbehold for ændringer i programmet
Se alle sommerkurser