• Forsiden
  • Lange højskoleophold
    • Foråret 2023
    • Efteråret 2023
    • Foråret 2024
    • Efteråret 2024
    • Fag
    • Livet på Grundtvigs
    • FAQ – oftest stillede spørgsmål
    • Priser
    • Støttemuligheder til lange højskoleophold
  • Sommerkurser
    • Alle Sommerkurser
    • Priser
    • Corona retningslinjer, afbestilling og forsikring
  • Om Grundtvigs
    • Om Grundtvigs Højskole
    • Medarbejdere
    • Mad
    • Elevforeningen
  • Tilmelding
  • Kalender
  • Nyheder
  • Årsskrifter
  • Kontakt
  • Ledige stillinger og praktik
  • Forsiden
  • Lange højskoleophold
    • Foråret 2023
    • Efteråret 2023
    • Foråret 2024
    • Efteråret 2024
    • Fag
    • Livet på Grundtvigs
    • FAQ – oftest stillede spørgsmål
    • Priser
    • Støttemuligheder til lange højskoleophold
  • Sommerkurser
    • Alle Sommerkurser
    • Priser
    • Corona retningslinjer, afbestilling og forsikring
  • Om Grundtvigs
    • Om Grundtvigs Højskole
    • Medarbejdere
    • Mad
    • Elevforeningen
  • Tilmelding
  • Kalender
  • Nyheder
  • Årsskrifter
  • Kontakt
  • Ledige stillinger og praktik

Sommerkursus: Elektronisk musik

Uge 32
6/08 – 12/08  2023

Elektronisk musik – Skab dine egne beats og kompositioner på computer med Aske Knudsen

Sommerkursus priser

Obs! Nye vilkår ved betaling

Se alle sommerkurser

Tilmeld dig dette kursus! Vilkår ved tilmelding

Kursusbeskrivelse

Elsker du også lyden af elektronisk musik og vil prøve kræfter med at lave dine egne beats?  På dette kursus lærer du at lave elektronisk musik på computer. Vi vil dyrke og udnytte det, computeren kan til at skabe musik. Vi dykker bl.a. ned i samples, synthesizere og MIDI – den elektroniske musiks svar på noder.

I løbet af ugen kommer vi forbi flere forskellige teknikker til at skabe og producere lyd og afslutter med at mixe et færdigt track. Det er alt sammen redskaber, du kan bruge når du kommer hjem, og måske har brug for en værktøjskasse at gribe i skabelsesprocessen eller tekniske færdigheder til at få lavet færdige tracks.

Hvad enten du er nybegynder, eller allerede er godt i gang med dine beats, er det kurset for dig. Måske sidder du allerede og laver lidt beats og lyde i din fritid, og har lyst til at blive endnu bedre, så er kurset også et oplagt sted at lære nogle ligesindede at kende.

Højskolen har synsynthesizere, man kan låne, men hvis du allerede har en, er du meget velkommen til at tage den med. Tag endelig dit eget gear med, hvis du har – jo mere, desto sjovere bliver det.

En del af ugens program bliver arrangeret og afholdt i samarbejde med sommerkurset Sangskrivning. Flere programpunkter, måltider, morgensamlinger, foredrag og aftenarrangementer er fælles.

Kursets gennemgående underviser er Aske Knudsen.

Kursusleder: Aske Sten Knudsen

Aske er musiker og producer med computeren som hovedinstrument. Han er den ene halvdel af bandet Ravi Kuma, som blandt andet har vundet DR’s KarriereKanon, samt spillet på stort set alle landets festivaler, herunder Roskilde Festival og Smukfest.

Aske tog sine første skridt imod en karriere i musikbranchen på Engelsholm Højskole i 2011, og har arbejdet professionelt med musik og lyd lige siden.

Aske Knudsen er uddannet Bachelor og Music i elektronisk musik og komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Underviser til dagligt i: Sound design & Elektronisk musik

Gæsteunderviser: Simon Kjær

Simon Kjær arbejder som guitarist, producer og mixer og er uddannet Musikproducer på Rytmisk Musikkonservatorium København.

Hans største projekt er bandet CHINAH, som han har sammen med forsanger Fine Glindvad og Simon Andersson. De laver eksperimenterende pop og har udgivet  to albums, været nominerede til DMA, P3guld og bl.a spillet på SxSW i Austin, Texas.

Udover CHINAH har han som guitarist og producer arbejdet med bands som eee gee, ARY, Gents, Hoy La, Malte Ebert og mange flere.

Program

Søndag den 6. august

15-17 Ankomst og indkvartering. Te, kaffe og brød.
16.00 Rundvisning på skolen
16.30 Rundvisning på skolen
17.30 Velkomst i foredragssalen
18.00 Aftensmad
19.30 Velkommen og præsentation af kursets lærere i Venteværelset (Studiet i musikhuset)

Mandag den 7. august

08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Workshop: Sampling; J-Dilla og microchops

Raplegenden J-Dilla var en mester til at skabe de største hip-hop-beats ved at sample gamle disco- og funk-plader. Til det brugte han en speciel teknik til at skabe nye beats: microchops. Og det skal vi også lære!

I Microchops klipper man et stykke musik/lydfil i bittesmå stykker og sætter den sammen på ny. Lydklippene kan være helt ned til mindre end 1 sekund – fx ét lilletrommeslag eller én enkelt vokallyd. Når filerne rammer computeren, og vi begynder at strække lydene, sætte dem sammen på kryds og tværs, ændre tempoet eller noget helt fjerde, kan der opstå musikalsk magi i højtalerne. Vi skal lege med klip, udtryk og teknik, når vi skaber ugens første beats.

12.15 Frokost
14.00 Workshop: Sampling, fortsat
18.00 Aftensmad
19.30 Klipperiet er åbent; Mulighed for sparring og feedback på individuelle projekter og beats

Tirsdag den 8. august

08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Workshop: Ambient musik og Paul-Stretch

”Paul-Stretch” er en teknik, hvor man kan strække sin musik/stykke lyd flere end 1000 gange, så det bliver en form for langstrakt lydbølge. Vi skal bruge teknikken til at skabe ambiente soundscapes; en helt anden type musik end mange er vant til. Det er en art drone-musik, som har meget langsomt udviklende teksturer og lydudtryk. Det er en musikgenre, der er meget meditativ at lytte til.

Vi skal dykke ned i en anderledes musikgenre og skabe nye former for lydkulisser og beats.

12.15 Frokost
14.00 Workshop: Binaurale beats – en musikalsk pseudovidenskabelig rejse

Vi skal forlade studiet for en stund og undersøge, hvilke effekter musik og lydkulisser har på os som mennesker. Binaurale beats kan ifølge nogle pseudovidenskabelige ”studier” være særligt meditative. Det er musik, som spiller på to forskellige frekvenser – et i hvert øre – og så er de forskudt i herz. De skaber en svingning i herz, som øret ikke kan høre, men skaber svingninger for ”det indre øre” i hjernen.

Ved hjælp af binaurale beats skal vi ud at forbinde os med naturen og undersøge, om særlige frekvenser kan tage os med på en indre musikalsk rejse – måske skabe stemninger og følelser, der gør at vi kan nå nye meditative højder med andre svingninger i ørerne.

18.00 Aftensmad
19.30 Fælles Koncert – musiker TBA

Onsdag den 9. august

08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Workshop: Techno og elektronisk musiks historie. Fra Musique Concrete til Hollandsk Gabber

Aske tager dig med på en rejse gennem den elektroniske musiks historie. Fra den ældste techo-genre: Musique Concrete over 90’ernes Hollandsk Gabber til hip-hop-scenens mangeartede udtryk i dag. Han svarer både på, hvor de er opstået og hvordan de har udviklet sig?

Mest af alt for at bruge inspirationen til at vi skal skabe noget ny vild techno sammen i løbet af dagen!

12.15 Frokost
14.00 Workshop: Techno, fortsat
18.00 Aftensmad
19.30 Klipperiet er åbent; Mulighed for sparring og feedback på individuelle projekter og beats

Torsdag den 10. august

08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Workshop: Co Writing, om at skrive med andre 10.00
Indspilningsmulighed i Studiet v/Putte Johander (løbende indtil kl.21)

I workshoppen Co-writing mixer vi holdet med deltagerne på sommerkurset sangskrivning, der foregår i samme uge. Det bliver til en joint venture, hvor vi skal prøve at producere musik sammen med andre.

For hvad vil det sige at producere musik – altså formgive musik og bidrage med sin egen lyd til en anden artists værk? Vi skal indtage en producerrolle, hvor vi skal forsøge at ramme en fælles nerve i musikken; sangskriverne kommer med sang og tekst, og vi laver beats, der passer til. I den proces lærer vi også at italesætte lyd og beskrive lyd med ord. En ikke altid helt nem disciplin.

12.15 Frokost
14.00 Workshop: Co Writing, om at skrive med andre fortsat
18.00 Aftensmad
19.30 Åben scene

Fredag den 11. august

08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Workshop: Mix og Mastering

Vi skal have det hele til at lyde endnu bedre og producere et færdigt track! På denne workshop går vi nærmere på produktionsteknikken og får præciseret de forskellige lydelementer sammen.

Typisk justerer vi hele tiden og undervejs i processen med at skabe et track; hver gang vi tilføjer en ny lyd/lydbid/element til produktionen skal det fintunes med alle andre elementer. Nu skal vi lytte på det samlede lydbillede og måske fange flere høje frekvenser eller lade bassen fylde lidt mere.

Ligesom de professionelle musikere sender deres produktioner til en professionel mix-ingeniør, skal I også prøve kræfter med at mixe og masterere for hinanden: vi bytter på kryds og tværs og kommer til at mixe hinandens lyd.

12.15 Frokost
14.00 Afrunding og “lytte”-reception

Vi lytter og drikker bobler, mens der er release på vores færdige produkter og tracks, der er blevet skabt i ugens løb.

18.00 Festmiddag

Lørdag d. 12. august

09.00 Brunch
10.00 Fælles farvel i spisesalen

Faste tider:
Kl. 8.00-9.00 Morgenmad
Kl. 10.30 Formiddagskaffe
Kl. 12.15 Frokost (buffet)
Kl. 15.30 Eftermiddagskaffe
Kl. 18.00 Aftensmad
Kl. 21.00 Aftenkaffe og bar (dette tidspunkt varierer alt efter aftenens program)

Baren holder åbent ca.20 minutter før frokost og aftensmad

Værelset skal være tømt seneste lørdag d.12/8 kl.10
Afrejse senest kl.11.00

Se alle sommerkurser

Grundtvigs Højskole EliteSmiley

Frederiksværksgade 147, Hillerød
[email protected]
Tlf. nr: 48 26 87 00

Sjællands ældste højskole - tæt på København
Det Økologiske Spisemærke