Kursusbeskrivelse
Findes der håb i en verden, hvor fremtiden er total sort? Krig, klimaforandringer, sult, fattigdom, ulighed, og ødelæggelse af planeten er kæmpe udfordringer.
Her holder de store filosoffer fast på håbet. Hannah Arendt ville aldrig give op, men stolt kæmpe for en ny begyndelse. Allerede Aristoteles mente, at det er håbet og ikke lidelsen, som får os til at handle. Luther ville plante et æbletræ inden dommedag. Og Kant mente, at vi ikke kan komme uden om at håbe på lykken, Guds eksistens, og verdens moralske fremskridt.
At håbe på noget kommer af erkendelsen af, at fremtiden er åben, og det altid kan blive bedre. Ernst Bloch fastholder i Håbets Princip, at kamp for sig selv og for at forandre verden er en del af håbet.
På dette års sommerkursus spørger vi, om der stadig er plads til lykken og fremtiden i verden. Vi vil opspore glimt af håb hos de store filosoffer og undersøge, hvordan de vil løse verdens problemer i fremtiden. Kurset er arrangeret i samarbejde med Filosofisk Forum.
“Håbet drager os mod fremtiden og giver tilværelsen et formål. Uden et formål vil tilværelsen ikke være meningsfuld”.
(Den norske filosof Lars Frederik Handler Svendsen, der i 2023 har udgivet “Håbets filosofi”).
Program
Søndag den 30. juni
15.30-17.30
Ankomst og indkvartering
17.30
Velkomst for begge kurser
19.30
Velkomst ved Filosofisk Forum og Kim Faurschou, kursusleder
20.00
Hold håbet oppe. Indledende samtaler om håb og højskole ved Emil Hageman Christensen, højskolelærer
Mandag den 1. juli
09.15
“Sokrates som håbets figur i antikken”. Om filosofiske idealer, der transcenderer døden og om dydsetikkens genkomst i dag, ved Diana Rigtrup, ph.d., lektor og forsker ved Center for Skole og Læring, Absalon
14.30
“Håb hinsides håbløshed – nogle nedslag i europæisk tænkning og digtning” ved Morten Dyssel, cand.mag. i tysk og BA i filosofi, formand for Det Danske Thomas Mann Selskab
19.30
“Fortællingens force – om Karen Blixens, K.E. Løgstrups, Astrid Lindgrens, Lars von Triers og Karl Ove Knausgårds forhold til død, kærlighed, trøst, håb og livsmod” ved David Bugge, ph.d og leder af K.E. Løgstrup Forskningscenteret.
Tirsdag 2. juli
09.15
“Håbets princip” ved Jacob Dahl Rendtorff, ph.d. & dr. scient. Adm.
14.30
Studiekreds om Ricard Rorty tekst “Filosofi og socialt håb”
19.30
“Hannah Arendt og håbet” ved Claus Christoffersen, BA
Onsdag 3. juli
09.15
“Når alt håb er ude” – Nietzsche som anledning. Ved Kim Faurschou, højskolelærer
13.30
Tur i Nordsjælland
19.30
“Det umage par” – om Ole Jensen og Peter Kemp ved Hans Hauge, dr.phil.
Torsdag 4. juli
09.15
“Håbets idéhistorie” ved Mikkel Thorup, ph.d.
14.30
”Håbets filosofi” ved Lars Fr. H. Svendsen, dr. i filosofi, forfatter & professor i filosofi ved Bergen Universitet.
19.30
“Hverdagshåb – håbsvaner og håbsting “Ved Benedicta Pécseli, cand.mag.
Fredag 5. juli
09.15
“Kun en Gud kan frelse os – Noget om religiøse motiver i Agambens tænkning. Og noget om hans kilder. Og noget om deres kilder” ved Søren Gosvig Olesen, dr. i filosofi fra universitetet i Nice
14.00
Paneldebat ved Filosofisk Forum
18.00
Festmiddag
Lørdag den 6. juli
08.30-10.00
Brunch
10.00
Afrejse
Faste tider
08.00
Morgenmad
09.00
Morgensamling
12.15
Frokost
18.00
Aftensmad
Der tages forbehold for ændringer i programmet
Kursusleder
Kim Faurschou er uddannet folkeskolelærer. Hovedfag i filosofi på KU, religion på DPU og har taget fag på ITU.
Til dagligt underviser han i filosofi, psykologi, sociologi, eksistentialisme, medicinsk etik og økonomi for begyndere.
Priser
Enkeltværelse med eget bad og toilet
6900 kr
pr person
Enkeltværelse med håndvask
6300 kr
pr person
Dobbeltværelse med eget bad og toilet
5600 kr
pr person
Dobbeltværelse med håndvask
5000 kr
pr person
Ekstern
kursist
4200 kr
pr person
Særpris studerende under 30 år
2600 kr
pr person
Afbestillingsforsikring
250 kr
pr person
Rabatter
Medlemmer af elevforening/skolekredsen: 750 kr. i rabat pr. kursus
Tilmeldt mere end 1 kursus:
1000,- i rabat pr. efterfølgende kursus
Rabatter kan ikke kombineres
Anfør i notatfeltet ved tilmelding
Rabatten fratrækkes først, når kursusbetalingen hæves på kortet
Tillæg
Fotofestival: 1000 kr. (Gælder ikke for studerende under 30 på flersengsværelser)
Croquis: 500 kr.
Specialkost v. laktose- eller glutenallergi:
200 kr. (opkræves på særskilt faktura)