RØST fylder Operaen med unge stemmer
4 af vores elever på A-faget Politik deltog den 31.marts i RØST i Operaen. RØST er en talerskole hvor der gives plads og styrke til de unges stemmer i den offentlige debat. RØST er drevet i tæt samarbejde med Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet.
Røst og Det Kongelige Teater har skabt en hyldest til det talte ord, hvor vi bliver klogere og ser de udfordringer ungdommens generation står over for.
Hvad giver den unge lyst til at råbe op eller til at sige tak? Og hvad får nutidens unge til at rejse sig og bruge deres røst til at skabe forandring?
Aftenen løb af stablen med Emma Holten og Moussa Mchangama som værtspar hvor der udover taler blev synges højskolesange, lavet interviews og spillet koncerter af Jada og Isam B samt komponist Marianne Søgaard, operasanger Elisabeth Jansson og harpenist Angelika Wagner
Talerne kom bl.a. fra Silkeborg Højskole, Vallekilde Højskole, Uldum Højskole og Grundtvigs Højskole samt gymnasiet GUX Nuuk i Grønland.
Vi vil løbende publicerer 3 elevers debatindlæg.
Hvad gør man når man er interesseret i kys og kærlighed, men ikke kavalergange? – af Emil Neumers Skov
Forestil jer, en dreng på 12 år. Stadig med lidt hvalpefedt, kort og fedtet hår. Han er begyndt at få hår på kroppen, hans stemme er blevet mørkere. De voksne siger at piger vil stoppe med at være irriterende, at de snart vil blive interessante.
Men det skete aldrig.
De andre drenge begyndte at snakke om kys, kærester og kavalergange. Her startede min forvirring. Jeg var interesseret i kys og kærester, men ikke kavalergange. Jeg var mere interesseret i de andre drenges markerede maver, fodbold lår og søde smil.
Var jeg bøsse? Ordet bøsse havde jeg kun hørt, når de andre drenge råbte det i skolegården, fordi man ikke gad være med til fodbold, eller når man havde gjort noget klamt. Var jeg klam?
De voksne sagde man godt kunne blive forvirret og frustreret når man kom i puberteten, så jeg tænkte, at det nok gik over. I mellemtiden lærte jeg i skolen, at man skulle huske at bruge kondom, for man skulle jo nødigt gøre en pige gravid. Følelserne gik dog ikke væk.
Jeg kom på efterskole. Her blev der ikke råbt bøsserøv i skolegården. Lærerne startede en samtale om køn og seksualitet, der gjorde, at jeg turde sige, at jeg er til mænd. Desværre har alt for få den samtale. På trods af at det er obligatorisk har kun en tredjedel af landets 7. klasser lært om forskellige seksualiteter!
Tænk på, hvor mange børn, vi svigter. Børn der, ligesom mig, kommer til at føle sig forkerte. Er vi virkeligt ikke kommet længere?
Når børn råber bøsserøv, er det ikke deres skyld. De ved ikke bedre. Børn er ikke født homofobiske. Men når voksne ikke retter på dem når de kommer med homofobiske tilråb, så lærer de heller ikke, at det ikke er okay.
Derfor bliver vi nødt til at få noget bedre seksualundervisning i folkeskolen. Som det er nu er der ikke sat nogen timer af til sexualundervisning. Det kan ikke passe at jeg har brugt tid på skemalagt Esport, i stedet for at lære om så fundamental en del af at være menneske?
Lad os tage ansvar, så 12-årige i dag vil kunne sige med stolthed i stemmen til deres klassekammerater: “Jeg er bøsse”.
