POLEN X POZNAN
Vågnede op på Zosias værelse i et hus i en forstad til Poznan. Nede i køkkenet møder jeg Zosias mor og far. De har lavet madpakke til mig og dækket morgenbord. De taler ikke engelsk, så Zosia oversætter. Hendes far forærer mig postkort og magneter fra Poznan. Da jeg siger farvel til dem, siger hendes mor at jeg endelig må bo hos dem, hvis jeg skal til Poznan igen.
10:17
Vi tog toget på vej mod Płock (udtales pwotsk). Vi sad i to 8-personers-kupéer med lukkede døre og vinduer, man kunne åbne. Det var en meget autentisk oplevelse. Ingen af polakkerne i toget troede på, at vi skulle af her, fordi det var i midten af ingenting. Vi blev hentet i biler og kørt 40 km. længere ud på landet.
Vi ankom til Ewa og hendes mand Peters økologiske landbrug og højskole til frokost med typisk polsk mad. Ewa gav os et oplæg om sin livshistorie og om højskolen og Peter viste os rundt på gården. Nu er klokken 22, og dagens program er slut. Anna og resten af politik siger godnat herfra – langt ude på landet.
GRÆKKENLAND X LESBOS
Kære alle,
Lige nu sidder vi på terrassen i typiske feriestole. Klokken er ca. 20. Louise er forsvundet, men kommer nok tilbage efter sine pistacienødder. Det har været en indtryksrig dag. Kl. 11.00 i morges tog vi fra hotellet til Hope and peace-centeret. Vejen op til centret er smal og snoet. Jo tættere man kommer på Moria-lejren, jo flere flygtninge bevæger sig langs vejen. De går oftest i små grupper; kvinder med farverige tørklæder, en far med sin lille pige på armen.
Da vi parkerede foran gitterlågen til centeret, blev vi hilst velkommen af Amid med et goodmorning, how are you? Flere af os fik lov til at hilse Nisan med en high-five. Nisan er 5 år. Han kommer fra Marokko, har store øjne, en lille næse og natsort hår. Vi lavede sokkedukker med børnene. Flere af drengene, bl.a. Nisan og Amirali, lavede hjerter ud af de farverige piberensere, som vi har taget med. Jeg fik et hjerte af dem begge to.
Ved 14.30-tiden ankom Salam, som ER drivkraften på centeret. Han begyndte at organisere os og de andre frivillige (som alle sammen er flygtninge). Centeret har modtaget en hel masse tøj. Det transporterede vi fra centeret til fodboldbanen; en kunstgræsbane financieret af Lena Headey fra GoT og paven (Ja! Wtf, det er rigtigt, den pave). Derefter blev tøjet lagt op i tre linjer; rimeligt uorganiseret. Mellem 4-5 frivillige stod ved hver linje. Anna, Clara, Johanne, Sophie og jeg var positionerede derinde. De frivillige havde været ude tidligere (sammen med Louise og Helle) og delt tøjbilletter ud i Moria-lejren. Og så kom der mennesker. Det er kun børn og kvinder, der har adgang til centeret. Kvinderne sad i en lang kø og ventede på at komme ind på foldboldbanen for at hente tøj, mens børnene fik et stykke legetøj og blev “passet” af bl.a. Victoria, Lærke og Frida.
Kvinderne måtte tage fem stykker tøj pr. barn, som de har. De havde syv minutter, og så skulle vi hjælpe med at følge kvinderne ud fra fodboldbanen. Råbe finish, yallah! Anna og jeg hjalp en lille pige med at finde tøj. Begge hendes forældre er døde. Hun var helt stille og bevægede sig minimalt for at komme fremad. I løbet af dagen mødte vi flere af sådanne børn. De kom ind, helt stille, og lod de frivillige føre sig rundt. Kvinderne ville ikke gå efter de syv minutter, Salam kom ind og råbte, jeg forsøgte mig med et halvhjertet finish; en helt absurd følelse, at skulle stoppe en kvinde i at samle tøj til sine fem børn.
Vi tog hjem kl 17.30. Spiste græsk mad på en græsk restaurant (surprise!). Jeg brugte meget af tiden på at stirre ud i luften. Lige nu slingrer samtalen mellem dagens program for i morgen, og hvem der har lyst til at bade i partypoolen. Poolen kan tilbyde:
– Air bubble massage
– Water jet massage
– Waterfalls massage
– Jet stream, og selvfølgelig grønt lys.
Hvordan har I det? Håber I har det godt:) Mange kærlige hilsner Agnete og radioholdet. Ps: prøv at google sperm whale sleeping vertically og prøv lige rent faktisk at gør det!
JAPAN X TOKYO
Hej allesammen,
Vi har det rigtig godt i Tokyo.
I dag har vi været på Mori Digital Art Museum og set masser af lyskunst, det var ret mindblowing.
Til aften gik vi over verdens vildeste lyskryds, og derefter så natkvarteret Shinjuku, der både bød på red light district og små hyggelige barer ved Golden Gai området. Vi har spist sushi.
Hej hej, håber I har det godt ude i verden.
Kh foto
USA X NEW YORK
Good morning Vietnam!
Som I nok har hørt har musik været på storbyssafari med maleri, hvor Kræsten har vist alt fra Wall Street og WTC til den rottebefængte enklave kaldet, China Town. I China Town gik vi gennem en lille park, hvor hasardspil var, hvad de fleste fik tiden til at gå med, men der var også en lille mini koncert med en mand, der spillede Erhu og en ældre kvinde der sang. Emil og Helene fik også lov til at komme og klimbre lidt på en banjo, der ikke stemte. Sammen med vores kinesiske husorkester fik de fremført nogle evergreens, de havde virkelig trukket den store fede kanin op af hatten, nemlig ‘Happy Birthday’ og ‘Åh Susanne Vil Du Gifte dig med mig’. Det hele lød lidt som en dør, der knirkede.
Efter den hæsblæsende koncert, kæmpede vi os vej ud gennem junglen af kinesere for vi skulle ikke hjem, men videre. Her så vi på en klub, der har Open Mic om lørdagen fra 13-17, Elias foreslog om ikke vi skulle gøre det, men os fra musik skulle lige sove på den, vi skal trodsalt flyve hjem samme dag. Efter den lange tur rundt i NYC, tog vi på Fat Black Pussy Cat, her blev vi en smule beruset og den Martin, der havde svoret, at det ikke skulle blive for vildt, ja, han var den første til at bestille shots. Kathrine, Omar, Emil og jeg måtte dog trække os fra selskabet, da vi skulle mødes med Elias i Brooklyn til en koncert med Kindness på Music Hall of Williamsburg. Her havde Kræsten, Sofie og Olivia sneget sig med. Vi blev alle overrasket over, hvad det var for en koncert, vi var taget til, selv mig, der havde fundet den ved en tilfældighed. Ja, en mand i dametøj og en ode til Prince, blev godt leveret. Elektrofunken var fuldt ud berrettiget i det lilla skær, og folk gav meget igen med svingende hofter og trippende fødder. Yankee’sne er ikke så tilbageholdende til koncerter som danskere, der først skal nå til ekstranummeret, før det går op for dem, at det nu er for sent at danse.
Det hele peakede, da der ud i salen blev sagt “Is there any Danes in the audience?” og op på scenen kom skønne August Rosenbaum, en dansk pianist, der med jetlag som os, satte prikken over i’et på en koncertoplevelse, der havde været forrygende. Det var den dag, Martin lå fuldtpåklædt i sengen, da vi kom hjem efter Emil og jeg havde været i krig med døde atraprotter, en mus i den lokale 7/11 og en klam hotdog. Her har vi det godt, I ønskes alt det bedste fra rottehullet, NYC.
USA X NEW YORK
Godmorgen alle søde venner og venindser. På anden dagen i New York har Kræsten bragt os rundt i hele downtown, bl.a. wall street hvor vi fik rørt de famøse tyrenosser som eftersigende skulle give finansiel lykke (hvilket vi i den grad har brug for, da New York ikke ligefrem er en budget-venlig destination..) Vi har desuden set frihedsgudinden, Carrie Bradshaws og friends lejlighederne, vandret igennem Chinatown, SoHo og Greenwich Village, og gået på Brooklyn Bridge hvor vi nød NYs vilde skyline. Alt i alt en dag fuldt med mange forskellige sider af New York og ømme fusser. Jetlaggen er så småt ved at fortage sig, så folk har været til koncert i Brooklyn og gået på små hyggelige jazz barer. Jeg håber I også har det godt derude og får oplevet en masse. Knus og kram fra Laura og resten af New York!