Da vi begyndte på højskolen, havde blot 30 af skolens 115 elever fravalgt kyllingebrystfileterne og leverpostejen. Nu – lidt over halvvejs inde i opholdet, søger over halvdelen af skolens elever hen mod vegetarbordet.
I begyndelsen blev der klaget i krogene over køkkenets store mængde kålsalat, og en del maver havde svært ved at vænne sig til køkkenets generelle forkærlighed for de grønne sager. Alligevel er listen over vegetarer på højskolen kun blevet længere og længere. Specielt efter hjemkomsten fra Marokko, hvor vi var på studietur, har en stor gruppe elever cuttet kødet fra deres kost.
Her på Grundtvigs har vegetarerne aldrig måtte nøjes med et salatblad og en kogt gulerod. Det store og varierede udvalg af alt fra farverige salater, cremet humus, stegte nudler, lasagne, plantemælk til kaffen og grøntsagsbøffer til burgeren har fra dag 1 fået “kødæderne” til at sende misundelige blikke mod vegetarbordet. Generelt prioriterer vores elskede køkkenpersonale elevernes sundhed og ernæring meget højt.
Duft, udseende og etik
Dog har køkkenet på Grundtvigs aldrig oplevet så stor en mængde vegetere som nu, og hvoraf denne tendens er opstået, er der faktisk ikke rigtig nogen, der kan sige med sikkerhed. Elevernes begrundelser for skiftet til vegetarkost varierer mellem alt fra dets lækre udseende (og duft) til etiske årsager.
– Jeg havde en lang snak med én fra højskolen, som fortalte mig, hvor dårlig kødproduktion egentlig er for miljøet, og det fik mig til at skifte, fortæller Theodor Vallik, der er elev på Grundtvigs.
For Mariam Al-Dahasi, der også er elev på Grundtvigs, var årsagen en anden:
-Jeg syntes, at det så lækkert ud. Jeg har længe gerne ville prøve det, og så virkede det bare nemmere her, når nu alt mad bliver lavet for en.
Forlænget skralletjans
Elevernes lyst til et kødfrit liv modtages dog med kyshånd, da der er en stor økonomisk gevinst, ved et mindre indkøb af kød, fortæller køkkenet. Derudover er det også mere miljøvenligt.
Indtil videre har kun én problematik vist sig, som følge af den drastiske stigning i antallet af vegetarere; gulerødder og kartofler skraller jo ikke sig selv, så de elever, der måtte have fået den prestigefyldte opgave, også kaldet “skralle-tjans”, som består i at klargøre diverse grøntsager til den næste dags måltider, har fået en del mere at se til, og kan ofte have svært ved at nå det hele i tide.
Dog synes den generelle holdning til dette problem at være, at 10 minutters ekstra skralning og skrubben af grøntsager må være en lille pris at betale for en bedre økonomi og ikke mindst for glade og tilfredse maver.
Billeder og tekst: Isabella Melhof, elev
På Grundtvigs Højskole går vi op i mad. Ikke bare i at spise det, men I at lave sund og bæredygtig mad med lokale, økologiske råvarer. Vi tilbyder også undervisning i flere forskellige mad-fag blandt andet Mad, Øl, & Umami