Max drømmer om at være mere for andre
Max Sørensen drømmer stort, men forholder sig rationelt og praktisk, når det kommer til at indfri drømmene. Han har i det hele taget mange visioner for den store, vide verden lige såvel for sin egen. For ham er drømme også personlige målsætninger.
“Det er alle mulige små ting, der gør, at man går efter ting, tænker jeg. I gymnasiet ville jeg gerne fokusere på at gøre mig selv klogere og blive bedre i skolen, og det arbejdede jeg så meget på. Det hjalp mig til en vis grad med at finde ud af, at jeg godt kan de ting, som jeg sætter mig for,” fortæller Max om sin første erfaring med at strukturere sine drømme og gøre dem til virkelighed.
Han fortsætter: “Jeg fik lyst til at udfordre mig selv igen her på højskolen – se at jeg rent faktisk kunne opnå nogle ting. Så selvom det kan virke lidt urealistisk, så har jeg prøvet at få det til at lykkes før, hvis bare jeg bygger det langsomt op.”
For Max er drømme ikke altid de store, smukke og sprælske åbenbaringer, hvor individet hurtigt kan blive hæmmet af ansvaret for hele verdenssituationen. For Max er drømme spiselige, sunde og selvtillidsstyrkende mål og ønsker.
“Jeg tror, der ligger et større ansvar, hvis man kalder det noget andet end en drøm. Jeg plejer nemlig ikke at sætte mig mål, som jeg slet ikke kan opnå,” siger han.
Planlægning og nedskalering er en fast del af Max’ håndtering af sine drømme. Han får drømmen, forholder sig til den og sætter sig nogle klare mål for at realisere den bedst muligt.
Max vil nemlig gerne undgå at blive overvældet af en drøms størrelse og dermed kunne bruge det som en undskyldning for ikke at opnå den.
“Jeg er en meget idealistisk person, men også meget pragmatisk. Det er mere realistisk, hvis jeg sætter mig nogle mål. For hvis jeg ikke opnåede noget, som jeg havde kaldt en drøm, så ville jeg bare kunne sige; ‘nårh ja, det var bare en drøm’,” siger han.
På den måde går Max sprogligt til værks og sammenligner sit tankeunivers med ‘argumentationens kunst’: “Drømmen opbygges som et argument. Det starter med en påstand, og så bliver jeg nødt til løbende at revurdere og argumentere for, hvorfor drømmen stadig er værd at arbejde hen imod. Det er ligesom mine drømme om min person; jeg opbygger argumenter for, hvorfor jeg selv mener, at jeg skal være anderledes.”
Max fortæller på hudløst ærlig og fortrolig manér om sit mål om at få en stærkere krop – som en del af en større drøm om at “være mere for andre”. Det tænker han, at han vil kunne være, hvis han arbejder henimod at styrke sit selvværd:
“Hvis jeg har en stærkere krop, så kan jeg mere,” siger han.