Kære læser,
For bare et år siden startede den 15-årige Greta Thunberg en strejke uden for parlamentet i Stockholm. Medierne reagerede langsomt, men det er svært at ignorere et barn, der giver afkald på uddannelse grundet en krise, der er blevet værre i løbet af de sidste 30 år. Nu har skoleelever over hele verden fulgt hende i hendes kamp mod klimakrisen hver fredag med det klare budskab: Hvorfor skal vi gå i skole, hvis vi ikke har en fremtid?
Formålet med strejken er at gøre op med tanken om, at vi fortsætter, som vi plejer. Klimakrisen er så seriøs, at vi ikke kan fortsætte vores normale hverdag, før ambitiøse løsninger er implementeret på alle niveauer.
FN’s IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) siger, at vi nu kun har 11 år til at reducere vores udslip af drivhusgasser til næsten nul, hvis vi skal undgå en komplet klimakatastrofe. De studerende, der strejker for deres fremtid, har bedt om global solidaritet fra mennesker i alle aldre, i alle lande og med alle erhverv den 20. og 27. september for at presse på for et FN-nødklimamøde mandag den 23. i New York.
Vi ønsker at forene de danske højskoler i et fælles svar på folkeskoleelevernes velbegrundede råb om klimahandling. Millioner af mennesker er allerede ofre for klimakatastrofer. Vi SKAL bremse den globale temperaturstigning. Vi SKAL se en ændring i udledningskurven for drivhusgasser NU! Hvis ikke os, hvem så? Hvis ikke nu, hvornår så?
Gå med os i den globale klimastrejke den 20. og 27. September. Mange er allerede engageret i denne historiske strejke, som tegner til at blive den største mobilisering af civil ulydighed i relation til klimakrisen nogensinde.
Hvis I befinder jer i nærheden af os, strejker vi fra undervisningen den 20. september og deltager i demonstrationer på torvet i Hillerød kl. 10:00 og derefter på Rådhuspladsen kl. 12:00. Vi ville elske at mødes med jer. Der er også arrangementer i Århus, Roskilde og Vejle. Klik her for detaljer: https://globalclimatestrike.net/#join
Vores ledere verden over skuffer ved ikke at handle på vores vegne. Vores nuværende systemer har nærmest udelukkende fokus på fortjeneste og økonomisk vækst. Politikerne er i mange tilfælde under stor indflydelse af magtfulde virksomheder. Samtidig er medierne begrænset af annoncørers interesse for at undergrave vores demokratiske værdier. Ingen har egentlig gjort noget radikalt for en løsning endnu. DERFOR bliver vi nødt til at reagere omgående, da det helt grundlæggende er ved at være for sent. Vores sidste håb er, at befolkningen samler sig globalt og forlanger en handling NU.
Vi ses i gaderne!
Mvh,
Klimaaktivismeholdet på Grundtvigs Højskole