Iben Haahr Andersen: “Verden er uskarp”
Filminstruktør Iben Haahr Andersen har skabt en poetisk dokumentarfilm, Verden er uskarp om fire danske kvindelige fotografer født før Anden Verdenskrig og disse kvinders ustoppelige skabertrang . Hun har fulgt deres meget forskellige måder at fotografere og virke på, samtidig med, at de hver især foldes ud, som de skønne personligheder de er. ‘Verden er uskarp’ præsenterer os for de fire kvindelige fotografer Else Tholstrup, Nanna Bisp Büchert, Marianne Engberg og Tove Kurtzweil. Filmen havde premiere i efteråret og har siden høstet stribevis af fremragende anmeldelser.
I dette oplæg vil Iben Haahr Andersen personligt introducere dokumentaren og fortælle om sit arbejde med filmen og de fotografer, filmen handler om. Filmen vises på fotofestivallen onsdag eftermiddag. (Efter filmen vil der desuden også være mulighed for Q&A med Iben Haahr Andersen)
Iben Haahr Andersen fra den danske filmskole i 1982, og har siden været instruktør på en lang række danske dokumentarfilm. Se mere på www.frutone.dk
Workshoppen er en del af programmet for sommerkurset Fotofestival 2023.