• Forsiden
  • Lange højskoleophold
    • Foråret 2023
    • Efteråret 2023
    • Foråret 2024
    • Efteråret 2024
    • Fag
    • Livet på Grundtvigs
    • FAQ – oftest stillede spørgsmål
    • Priser
    • Støttemuligheder til lange højskoleophold
  • Sommerkurser
    • Alle Sommerkurser
    • Priser
    • Corona retningslinjer, afbestilling og forsikring
  • Om Grundtvigs
    • Om Grundtvigs Højskole
    • Medarbejdere
    • Mad
    • Elevforeningen
  • Tilmelding
  • Kalender
  • Nyheder
  • Årsskrifter
  • Kontakt
  • Ledige stillinger og praktik
  • Forsiden
  • Lange højskoleophold
    • Foråret 2023
    • Efteråret 2023
    • Foråret 2024
    • Efteråret 2024
    • Fag
    • Livet på Grundtvigs
    • FAQ – oftest stillede spørgsmål
    • Priser
    • Støttemuligheder til lange højskoleophold
  • Sommerkurser
    • Alle Sommerkurser
    • Priser
    • Corona retningslinjer, afbestilling og forsikring
  • Om Grundtvigs
    • Om Grundtvigs Højskole
    • Medarbejdere
    • Mad
    • Elevforeningen
  • Tilmelding
  • Kalender
  • Nyheder
  • Årsskrifter
  • Kontakt
  • Ledige stillinger og praktik

Hilsen fra Elevforeningen

Årsberetning 2021  fra Margrete Nørtoft Thomsen
Forperson for elevforeningen Grundtvigselever

Kære Grundtvigselever

2021 har været endnu et godt år for elevforeningen. Et år, hvor der trods de første måneders nedlukning har været en rigtig god energi omkring foreningen og bestyrelsen. Vi oplever en stadig større opbakning fra højskolen. Det har vi mærket i et nyt og bedre medlemssystem, og langt om længe i en genoplivning af det sagnomspundne sommerkursusprojekt: Grundtweek. Et sommerkursus af og for tidligere elever, som blev udsolgt på bare få timer.

Et online år

Men lad os først spole tiden tilbage. Ved omtrent denne tid – november – sidste år sad vi til online generalforsamling på Zoom. Vi havde forhåbninger om, at 2021 ville blive en del mindre præget af corona, men der var desværre stadig lukket helt ned i årets første måneder. Det nye elevhold kunne ikke starte på skolen, og vi blev i bestyrelsen nødt til at holde online møder. Vi mærkede hurtigt de udfordringer, der var i at drive frivilligt arbejde over skærmene. Et forår i lockdown gjorde også, at der desværre heller ikke blev en gl. elevweekend i foråret 2021. Men vi havde dog ét lyspunkt at se frem imod: Grundtweek.

Grundtweek – S21

Grundtweek blev – i al beskedenhed – en kæmpe succes. En hel uge i solskin på vores elskede højskole, med de bedste tidligere højskoleelever, både som undervisere og som deltagere. En uge hvor stemningen var helt euforisk, og hvor man havde tid til at se ud over sin egen lille højskolegruppe og danne venskaber på tværs af årgangene, sådan at vi til sidst blev til vores eget lille højskoleophold – S21. Kæmpe tak til alle jer – både deltagere, personale og undervisere – der var med til at gøre ugen til en ægte højskoleoplevelse.

 

Grundweek 2021 fællesbillede
Vi er allerede nu godt i gang med planlægningen af S22 som bliver afholdt i uge 29 – 2022. Denne gang med et ansøgningskoncept for undervisere på kurset. Et koncept vi ikke helt vidste om ville virke, men igen viser I Grundtvigselever jeres kæmpemæssige opbakning og vi modtog hele 15 ansøgninger.

Grundtvigs i København og Århus

Da vi kom til maj var der endelig fuld gang i samfundet igen og i Grundtvigselever ligeså! Vi holdt i traditionen tro det tilbagevendende Grundtvigs i Byen arrangement Grill’n’ Chill – i år BÅDE i København og Aarhus. I København holdt vi os lige under forsamlingsforbuddet, der på daværende tidspunkt var 100 mennesker. En ren succes, med godt vejr, grill og grin med gamle grundtvigs-venner. I Aarhus var det Grundtvigs i Byen debut. Her var det en mindre flok, men til gengæld en mere intim oplevelse, med navnerunde og bordtennis-turnering i ægte højskolestil. I efteråret var der ligeledes Grundtvigs i Byen, hvor vores kære Joachim var rundviser på World Press Photo udstilling i Politikens Hus. Vi håber i fremtiden at kunne facilitere endnu flere møder for Grundtvigselever rundt om i både København og Aarhus.

Samarbejde med højskolen

Som nævnt i indledningen, får vi i elevforeningen et stadigt større samarbejde med højskolen. Dette kommer også til udtryk gennem den nye form på årsskriftet, der førhen har været ét skrift med en tydelig opdeling af elevforeningen og skolen. Da årsskriftet nu ikke længere skal udgives i trykt form (i hvert fald ikke i samme omfang), åbner det op for helt andre muligheder for at formidle elevforeningens arbejde. Den skarpe grænse mellem skole, elevforening og elever skal nedbrydes, og historierne, som ellers var samlet i et årligt blad, skal nu i højere grad udgives løbende på de platforme skolen og elevforeningen har til rådighed. Formen er stadig ved at blive lagt på plads, og vi ser frem til, hvordan det kan udforme sig i fremtiden.

Gratis medlemsskab

Næsten to år med COVID-19 har været hårdt for foreningslivet i Danmark. Men det er på ingen måde gået ned ad bakke for elevforeningen. Sidste års beslutning om omlægning til gratis medlemskab og en automatisk indmelding gør, at vi nu ikke skal fokusere på at “hverve” medlemmer, men i stedet kan lægge vores energi i alt det sjove – at skabe højskole for alle tidligere elever. Selvom afstandskrav, Zoom og testning har præget vores arbejde og de arrangementer vi har kunnet holde, så har humøret hele vejen igennem været højt, og bestyrelsesarbejdet har faktisk aldrig været sjovere.

Margrete Thomsen forperson for-elevforeningen Grundtvigs

 

Tak

Her til slut vil jeg derfor gerne rette en stor tak til skolen for altid at tage imod os med åbne arme, og for at I til stadighed ser en værdi i at skabe højskole for os elever, der for længst har endt vores ophold. Derudover vil jeg gerne takke de bestyrelsesmedlemmer som gik af i 2020: Anne Björk Eskelund (F18), Thomas Marcussen (E18) og Anton Kai (F17). . Tak for jeres store indsats i bestyrelsen og for alle de timer i har lagt i at skabe en god og velfungerende forening.
Tak for endnu et godt år i elevforeningen Grundtvigselever. Jeg glæder mig til endnu flere fantastiske højskole-stunder i det nye år.

 

Grundtvigs Højskole EliteSmiley

Frederiksværksgade 147, Hillerød
[email protected]
Tlf. nr: 48 26 87 00

Sjællands ældste højskole - tæt på København
Det Økologiske Spisemærke